Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 142 —
Henseende endog berigtiger Digtets Fremstilling, det vilde være
meget paafaldende, bvis Ynglingatal var forfattet i det sydlige
Norge c. 860. Det er derimod let forstaaeligt, naar Digtet er
blevet til i Britannien tidligst e. 950.
Ogsaa flere andre Forhold, som vedrører Yt., blive nu
forklarligere. Man har hidtil almindelig antaget, at den Ragnvald,
til hvem Tjodolv digtede sit Kvæde, var en Sønnesøn af Karl
den stores mægtige Modstander Godfrid eller Gudrød. Man
maatte vente, at Skalden, hvis han havde vidst noget nærmere
om denne Gudrøds Magt, da vilde have hentydet dertil
bestem-tere end ved Epithetet, enn ggfuglåti «han som i sin Optræden
er anseelig». Uagtet Skalden har sat sig til Opgave kun at
fortælle om hver Konges Dødsmaade og Begravelsessted, kunde
han jo godt have betegnet Gudrød f. Ex. som Frankerkongens
eller som Karls Fiende, hvis han havde vidst noget om dette
Forhold. Men intet antyder, at han har staaet Godfrids
Bedrifter saa nær, som en Hirdskald hos Godfrids Sønnesøn
maatte have staaet dem.
I Yt. 51 siges, at Olav, som blev begravet paa Geirstad,
herskede fordum. Dette synes at antyde en Tid, som ligger
længer tilbage end den, hvorom der vilde være Tale, hvis
Kvædet var digtet for hans Søn. Om Olavs Fader Gudrød
heder det, at han fyr Igngu var «levede for længe siden».
Naar Yt. er digtet i Britannien tidligst c. 950, saa tør vi
ikke tillægge Digtet som historisk Autoritet den Vægt, som vi
maatte tillægge det, hvis det var digtet c. 860 i det sydlige
Norge *).
Jeg skal nævne et Exempel. Den Kamp mellem to
Upsal-konger og Haaløygernes Konge Gudlaug, som Yt. kj ender og
som har Sidestykker i flere andensteds fortalte Sammenstød
mellem upsalske og haaløygske Konger, tør vi nu holde for et
Sagn, som er opstaaet nærmere ved 950 end ved 860.
Professor Maurer gjør mig opmærksom paa, at Torfæus’s
Uddrag af Håleygjatal nævner natus Godgesto Heimgestus Huldce
frater og at denne Hulda er den samme som Huldr seidkona
eller vglva, som efter Ynglinga saga Kap. 16 og 17 volder
Vanlandes og Visburs Død.
Disse Berørelser mellem Haaløyge-Ætten og Ynglinge-Ætten
støtte den Mening, at Ynglingatal i Tid ikke staar fjærnt fra
*) Min Dom afviger her bl. a. fra Fahi beck’s (Svensk Hist. tidskr.
1884 S. 109).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
