Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 163 —
ved «När den väldige härskaren, sjöjälten, kallas hårfagre».
Men medens Vigfusson mente, at Yt. er digtet for Harald
Haarfagre i dennes Levetid, forsvarer W. den Opfatning, at
Yt. er digtet længe efter Haraids Død.
Wadstein synes mig i denne Tilknytning af Yt. til Harald
Haarfagre at være paa Vildspor, baade hvor han afviger fra
Vigfusson og hvor han er enig med ham. Denne Mening skal
jeg i det følgende begrunde.
Str. 53 i Yt. kan efter min Mening ikke indeholde en længe
efter Harald Haarfagres Død forfattet Forherligelse af denne
Konge, thi det heder her:
pat veitk last ....
kenninafn,
svåt konungr eigi,
er rggnvaldr ....
of heitinn er.
Istedenfor eigi og er maatte Wadsteins Opfatning, saavidt
jeg skjønner, kræve ætti og var. Sammenlign f. Ex. i Sigvats
BersQglisvisur 4: Hét, sås féll å Fitjum, fjglgegn .... Håkunn.
Jeg finder ingen Analogi, der skulde kunne støtte den Opfatning,
at Præsens her er brugt, fordi den døde Konge tænkes levende
som historisk Personlighed.
I Yt. bruges ingensteds historisk Præsens om de afdøde
Konger. Præsensformerne eigi og er i Yt. 53 vilde kunne lade
sig forlige med en Opfatning, hvorefter Yt. af Digteren
fingere-des at være digtet paa Harald Haarfagres Tid. Men dette
antager Wadstein ikke, thi han formoder (S. 91) — visselig
med urette —, at Stropher om islandske Breidfirdinger er faldt
bort i Ynglingatal.
At Harald overhoved ikke, hverken som levende eller som
død, omtales i Yt. 53, godtgjøres efter min Mening ved følgende
Grunde:
1) Jeg tror at have vist, at heiåumhårr ikke betyder
«haar-fager». Se her foran S. 111, jfr. S. 137 f.
2) I Yt. 53 kan rggnvaldr efter mit Skjøn ikke være
Appellativ, fordi der i Yt. ikke forekommer noget Exempel paa, at
en Konge betegnes ved to Side om Side stillede substantiviske
appellativiske Betegnelser, saaledes som i Yt. 53 efter W.’s
Opfatning ved
rggnvaldr
reidar stjöri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
