Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
søndre Side af Fjorden ere oftere blevne gjorte uden at føre
til nogetRefultatz Emigranterne ere tilsidst altid vendte tilbage.
J Tirsbæk Fiskerhuse træffer jeg Medlemmer af Familien —
allerede l735, nemlig Soren Sorensem som i dette Aar blev
gift med Barbara Iacobs Datter fra Stovby Strand, —
thi deres Koner hente de uden Betænkning saavel fra Lands-
byerne som fra andre Kyststrækninger,—hans Søsters Aar se-
nere med en Fisker i Veile, Iens Povelsen, hvis Afkom endnu
er til i denne By. —— Rasmus Christensen levede langt ind i
dette Aarhundrede, kaldte sig allerede Golde, var en huul og sissig
Patron og en ypperlig Sælstytte, der ogsaa kneb mangt et Stykke
Vildt; han blev gift med en Pige fra Fredericia, som ien Alder af
kuns eet Aar, kom til Tirsbæk Fiskerhuus, hvor hun blev op-
draget og levede i næsten et heelt Aarhundrede. Det var gamle
Abelone, som først er død for faa Aar siden og var en talrig
Slægts ærværdige Stammoder, thi ærværdig har hnn altid
forekommet mig fra den Tid af jeg kunde begynde at fatte hen-
des Væren og Virken, og hendes hvide Haar hendes indfaldne
næsten mumieagtige Træk og den uendelige Kjærlighed, hun
følte for sin Ko, sin usle, faldefærdige Hytte og endelig for den
brusende Strand ligendenfor Døren kunde ikke andet end ind-
gyde den opmærksomme Iagttager stor Interesse. Uden
Tvivl havde hun alle de Feil, som klæbe ved hendes fattige,
foragtede Stand, men de vare en naturlig Følge af hendes
Opdragelse og hele Liv og maae derfor mindre lægges hende
til Last. Hun gjorde sig ikke mindste Betænkning as at stjæle
Brænde i Skoven, naar Eieren ikke tillod hende at tage saa-
dant, og hendes talrige Afkom er Skovriderens og Skovfoge-
dernes Fortvivlelse ved den Ufortrodenhed, hvorved de lægge
for Dagen at de have arvet denne Egenskab, men dette er vist-
nok Tilfældet overalt og navnligen ved alle Fisterleier, hvis
Beboere ikke kunne faae de nyere Forstprineiper ind i Hovedet,
ifølge hvilke der nu bliver fredet over Skovene. »Troer de da
at vor Herre har ladet Skovene groe ene for Herremandens
Skyld?« spørge de med største Naivitæt, naar man bebreider
dem et saadant Tyveri, og Forbuddet imod at samle Brænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
