Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
besvare de med at rive og sange de større Grene ja Toppen af
alle de Træer, som staae i Nærheden as deres Hytten —
Gamle Abelone havde iøvrigt Tilladelse til at samle tørre,
nedsaldne Grene, men da Skoven syntes hende for sjern for
hendes gamle Been tog hun uden Betænkning de nærmeste
Gjerder og puttede dem i sin Kakkelovn; da engang Gartneren
var Vidne hertil og bebreidede hende dette Tyveri, svarede hun
blot: »Tie han stille, veed han da ikke at man altid tager
Gjerderne ind imod Vinteren og igjen sætter dem ud om For-
aaret?« —- Med sin eneste Ko kunde hun vandre om i hele
Dage for at stasse den godt Græs og dog at afholde den fra
at gaae paa den nærliggende Eng, men vidste hun sig sikker
for Besøg fra Tirsbæk, endog blot i enkelte Timer, kunde man
være vis paa at hun stod med Koen paa Engen: »Hvad kan
den Smule Græs gjøre Generalen,« var hendes rolige Svar,
»han har Græs nok.« Hun skulde selv holde sin Hytte ved-
lige, da hun havde den i Fæste, men lod den i det Sted alde-
les forfalde, thi selv var hun for gammel og af hendes Søn-
ner, Svigersonner og Borneborn hjalp Ingen hende, da Kjær-
lighed til Forældrene ikke er almindelig i denne Slægt , og det
desuden var et Arbeide paa Landjorden, hvortil disse Havets
Sønner altid ere nvilligez endelig blev Huset saa elendigt at
det regnede ned i Sengen til hende og hun blev ordentlig spg.
Tirsbeeks Eier vilde gjerne skaffe hende et bedre Hjem og til-
bod hende en Plads i Hospitalet i Engom, hvor hun kunde
have alting saa godt og i Ro henleve sine sidste Dage; men
dertil var hun ikke at bevæge »Nei Hr. General! nu har jeg
levet her snart i hundrede Aar, ·fra jeg ikke var meer end eet
Aar gammel, altid i dette lille Huus, og har hver Aften hørt
Stranden bruse, naar jeg lagde mig i min Seng, og hver
Morgen seet Vandet, naar jeg igjen reiste mig; skulde jeg nu
forlade Stranden, saa vilde jeg snart do, og derfor vil jeg blive
her saalænge indtil de lægger mig i den sorte Jord.« »Ja
men Huset falder snart ned over Jer, gamle Abelone, og I
veed nok at det ikke mere kan blive gjort istand, det er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
