Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ved sin– Sælsomhed og tæller en stor Mængde Til-
hængere; det er —Mafa’s eller Illusionetnes Sy-
stem. Ifølge dette ——er intet Andet til i Virkelighe-
den end Bhrint, den store Aand; der sindes hverken
Himmel- eller Jord, hverken Land eller Hav, hverken
Træ eser Huus, hverken Mennesker eller Dyr: Alt
er Maja, Illusion, Blændværk. Det vi see, det vi
horr, det vi sandse er blot en Drm, en Tænken-
under Ssvnem Doden ikke Andet, end en Opvaag-
nen af denne Søvn, da Sjælen vender tilbage til
sit høie Ophav; og Livet? ja Livet er kun en Drvml
Kjærlighedens Gud kaldes hos Hinduerne Kama.
Han siges at« være en Søn af Makia, Forforelsenz ·
gift med Retty, Bviclsenz og Ven af Vasfant,
Vaaren. Han forestilles som en skjøn, men skjælmsk-
Yngling, med en Blomsterkrands paa Hovedet, omrin-
getsaf dandsende Nympher og ridende i Maaneskin-
net paa en jollrende Papegvir. Billedet er træffende;
men det fremstiller rigtignok ikke den rene, selvforsa-
gende Kjærlighed, der lever i sin egen Aand, offrer
Alt og begjærer Intet af sit Maal. Denne Kjær-
lighed, saa sjælden selv idet kolde Norden, hvorledes
skulde man ogsaa kunne vente at sinde den i det
brændende Klima, hvor Bajaderen er Præstinde?
Rei, Platoner elskes ikke der.
Indiens Literatur har man i Europa først
begyndt at studere siden Aaret 1780, efterat Sit
William Iones og Colebrooke havde aabnet Veien
dertil; den staaer saaledes endnu temmelig langt
tilbage. — Poesien behersker Alt hos Hinduernez
den har laant sin Dragt og sin Behagelighed til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
