Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
og til saa forskjellige Tider, at rimeligen meer end
tusind Aar ere forløbne mellem den første og den
sidste af disse Religionsstifteres Levetid. Alle antog
de Tilnavnet Buddha, det vil sige: guddomme-
ligt chunefke eller hellig Piand.
Buddahismens særskilte Stiftere stemme, skjøndt
indbyrdes ganske afvigende i deres Meninger, dog
alle overeens deri, at de antog Brahmas Lære sont
Grundvold for deres egen; men de søgte meer
eller mindre at rense den fra de Tilsætninger, der
efterhaanden havde forvandlet den fra Monotheisme
til Polytheisme. Alle disse stemme ogsaa overeens
deri, at de afsiassede Kasteinddelingen og præ-
dikede Lighed iblandt Menneskene; iøvrigt vare de,
ligesom Luther, Resormatorer.
Buddahisternes Religion adskiller sig ogsaa fra
Brahmahisternes i den Henseende, at medens disses
Tro gaaer ud paa, at Guddommen gjennemtrænger
hele Naturen og fylder den med Liv, saa forudsætter
hines ligesom Epicuræernes, at Guddommen hviler
og ikke bekymrer sig om de menneskelige Ting, hvilke,
efter først at være blevne satte iDrift ved den Høie-
stes Haand, gaae deres jevne Gang fort, uden at
Han mere indgriber deri eller befatter sig dermed.
Efter Buddahisternes Lære bedømmer Gud heller ikke
de menneskelige Handlingers Værd, og hverken dele-n-
ner eller straffer dem; men er dette i sig selv ikke
næsten det Samme som at have ingen Gud? Dog
antage de, at det Gode stedse hidrører fra Dyd,
det Onde fra Last, og at disse hver for sig medføre
timelig Belønning eller Straf. Da den menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
