Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
sketige Aand imidlertid maatte have en Gjenstand sor
sin Tillid, til hvilken den kan støtte sit Haab og
henvende sine Ønsker eller Bønner, saa lasre de, at
Mænd as overordentlig Fromhed og Selvfornægtelse
Tid efter anden have aabenbarer sig paa Jorden og
ere da, i Betragtning as deres udmærkede Værd,
efter Døden blevne hensihttede til en høiere Salig-
hedstilstand, hvilken alligevel, efter deres Lære, ikke
er Andet end en Fraværelse as al Bekymring
eller Lidelse,-paa samme Maade som Sundhed ikke
er Andet end en Fraværelse as al Sygdom. Disse
i Døden til Salighed henslyttede Mænd udgjore da
Gjenstandene for Buddahisternes Dyrkelse, skjøndt de
have forskjellige Navne i de forskjellige Lande, hvor
Læren har vundet Fremgang.
Blandt disse hellige Mænd eller Pnddbas
turde den for os merwerdigste varte Sakia, en
Eneboer, der levede iMellem-Asien paa Kong Cyrus’s
Tid, d. e. omtrent 550 Aar f. Chr. Fødsel. Denne
Sakia Buddha skal, efter Sir William Som-,
vceoe den Savnets som vores Odin; dog var han
ikke nogen af de sidst fremtraadte, men der vare andre,
som levede mange Aarhundreder sorend denne Buddha
aabenbarede sig paa Jorden. -
Buddahismens egentlige Hovedsade synes fra
Arrilds Tid at have været Hindoostam hvilket iblandt
Andet antydes af Klippetemplerne ved Ellora og Ad-
jnnta, som for største Delen vare indviede til Buddha,
og hvis høie Alder alt ovensor er bleven omtalt.
Buddahistetnes Lerescetning om Ophavelsen as Kaste-
Jnddelingen var egentng det, som vakte de høiere
,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
