Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - I. Byggegrunden - 1. Byggegrundens Undersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. I. Byggegrunden.
I- Byggegrundens Undersøgelse.
Forinden et Byggearbeide paabegyDdes, er det af
stor Vigtigbed at bave klar Rede paa, bvilke Fordrin
ger dette stiller til Grunden, hvorledes denne ér be
skaffen, og hvad der kan gjøres for at meddele den de
Egenskaber, som Omstændighederne kræver. Bygnin
gens hele fremtidige Varighed er i høi Grad afhængig
af Grundens Beskaffenhed og de Foranstaltninger, som
for Tilfældet er trufne for at styrke den. De ulige
Slags Bygninger stiller dog saa forskjellige Fordringer
isaahenseende, at, medens et lettere Hus ofte kan byg
ges umiddelbart paa Jordens Overflade, vil et andet og
tungere paa det samme Sted kræve en solid Funda
mentering. Med Hensyn - hertil har man inddelt Grun
den i god, middelsgod, daarlig og übrugbar.
God er Grunden, nåar den ikke eller høist übe
tydelig giver efter for Bygningens Vægt og ikke er
gjennembrudt af Kilder eller Vandsig; herhen hører
Berg, stærkt stenbunden Ler, grovkornet Sand og Aur.
Middelsgod er al nogenlunde tør, fast og ens
artet Jord, hvortil regnes fin Sand, mager og halv
fed Ler.
Daarlig er den, som let lader sig sammenpresse
eller er bevægelig ved Grundvandet ; hid hører Kvikler,
Kviksand, Myrjord etc.
Übrugbar er al stærkt vandholdig Grund, nåar
Våndet ikke kan skaffes Afløb, nåar Jorden paa Grund
af Vandmængden er underkastet stærke Bevægelser,
eller den afgiver skadelige Dunster: lavtliggende Land,
Torv- og Mosemyr.
Af Vigtighed for Byggearbeidet er, at Grunden
er ensartet; bestaar den af forskjellige Slags, Berg, Ler,
Sand m. m., saa er ikke alene disses Modstand mod
Tryk forskjellig, og følgelig vil de ulige Dele af Byg
ningen hæve og sænke sig mere og mindre, men ogsaa
Tælens Dybgaaende er afhængig af Jordarten og vil
bringe en yderligere Forstyrrelse ind i Bygningens
Stabilitet. Tvinges man alligevel til at bygge paa en
saadan ujævnt sammensat Grund, gjælder det ved en
omhyggelig og solid Fundamentering at tilveiebringe
G. Tandberg : Bygningsvæsen paa Landet.
den fornødne Fasthed. I Regelen finder man den
bedste Byggegrund paa Høiderne og navnlig paa de
større Glacialbanker; paa Skraaninger og paa det jævne,
flade Sletteland vil den somoftest ogsaa være god, me
dens den nede under Bakker, i Dale og Forsænkninger
pleier at være af løsere Beskaffenhed og mere eller
mindre besværet af Kilder og G-rundvand.
Til yderligere Bestemmelse af de forskjellige Jord
arters Egenskaber som Byggegrund skal ber omtales de
vigtigste.
Berg (Fjeld) kan betragtes som en i alle Tilfælde
paalidelig Byggegrund, nåar kun den tilbørlige Forsig
tighed iagttages. Er det af en løs, skifrig Struktur og
stærkt forvitret, bør det øverste Lag bortsprænges, inden
Grundmuren opføres. Skraaner Fjeldet mod en Kant,
er det sikrest for at hindre Murens Udglidning at ind
sprænge en eller flere trappeformige Afsatser, og saa
fremt Skraaningen er meget stærk, at anbringe Jern
bolte, hvorimod Muren kan støttes.
Sten af Størrelse fra Grus til et Kaalhoved dan
ner ogsaa en god Grund, hvor Foranstaltninger som
Flaade, Pæleværk eller Spundsvægge vil være over
flødige, forudsat at Laget har den fornødne Tykkelse,
der efter Bygningens Størrelse og Tyngde kan variere
mellem 2 og 3 m.
Grus er en fuldt tjenlig Byggegrund og bliver
det end mere, saafremt det indeholder Ler eller ler
blandet Sand. Naar Laget har en Dybde af 2—4 m.,
og der ikke er nogen særdeles stærk Tilstrømning af
Vand, vil enhver Beskyttelse eller Forstærkning af
Grunden være overflødig.
Sand. Her bør skjelnes mellem grov og fin Sand;
den grove vil mere nærme sig Grus og som Regel
altsaa være en god Byggegrund, medens den finere er
middelmaadig, saafremt den ikke har Ler som Binde
middel. Er den tillige stærkt vandholdig, kaldes den
Kviksand, der er en af de sletteste Slags Bj^gge
grunde. Kan ikke Våndet bortledes, maa man ved
Spundsvægge, Flaader eller Pæleværk sikre Grundmuren.
Ler inddeles i mager og fed, hvormed menes dets
større eller mindre Indhold af Sand. Saafremt det ikke
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
