- Project Runeberg -  Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet /
2

(1890) [MARC] Author: Gudbrand Tandberg - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - I. Byggegrunden - 1. Byggegrundens Undersøgelse - 2. Byggegrundens Udgravning og Draining

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2
-\
er formeget besværet af G-rundvand, hvorved Kvikleret
opstaar, udgjør det — især det magre — en god Bygge
grund, og navnlig er dette Tilfældet, hvis det indehol
der en passende Mængde Sten. Ler giver let efter for
hvilende Tryk, hvorfor man kan nødes til at anvende
Pæleværk og for Kviklers Vedkommende tillige Spunds
vægge. Almindelig betragtes dog Ler som en god
Byggegrund, nåar den kun er ensartet, haard og tør,
og selv fast Blaaler kan bære temmelig store Bygværker,
uden at der behøves nogen Forstærkning af Grunden.
spiralformige Strimler. Til Undersøgelse af større
Dybder kan Borstangen tilskjødes flere Led eller Styk
ker. Jernstangen er af ca. 3 cm. Tykkelse, er neden
til spids og helst forsynet med en kort Skruegjæuge
samt med et Haandtag, der let kan fæstes, løsnes og
flyttes høiere op, efterhvert som Stangen trænger ned
i Jorden.
Hvor Grunden er stærkt vandholdig, vil Under
søgelsen lettere foregaa med Jordboret eller Jernstangen
end med Spaden, da Brønden eller Hullet efter denne
let vil fyldes med Vand, efterhvert som man trænger
ned i Dybden. Man maa altid gaa noget dybere ned
med Undersøgelsen end til det Lag, hvorpaa Funda
mentet eller Grundmuren tænkes sat, da der muligens
kun faa Centimeter derunder kan være et mægtigere
Lag af en saa slet Bæreevne, at et omfattende Grund
arbeide tiltrænges. Ogsaa under Bygningens Hjørner,
Skorstene etc, eller hvor der kommer til at hvile større
Tyngde, bør Undersøgelsen og ofte Fundamenteringen
gaa mere i Dybden, hvis ikke enkelte Dele af Bygnin
gen skal hæve eller sænke sig mere end de øvrige.
Muld- og Myrjord hører til de sletteste Slags
Byggegrund, dels fordi de har forliden Modstandskraft
mod Tryk, og dels fordi de oftest er stærkt vandhol
dige. For at kunne benyttes maa der altid en eller
anden Forstærkning til, og Udstrækningen af denne
afhænger af de opførende Huses Størrelse og Vægt.
Desuden maa den afgrøftes vel, hvorved den vinder i
Fasthed og tillige gjøres mindre afhængig af Tælens
Indflydelse.
Grundens Undersøgelse er et af de vigtigste Ar
beider ved et Byggeforetagende og bør udføres med
den størst mulige Omhyggelighed. Det hjælper lidet,
om Bygningerne er solid og vel opførte i alle Dele,
nåar Grunden, hvorpaa de staar, senere viser sig for
svag til at bære den paaregnede Vægt. Mange unødige
Arbeider og Ærgrelser vil være sparet, nåar man paa
Forhaand har erhvervet Kjendskab til alle dens enkelte
2. Byggegrundens Udgravning og Draining.
Efterat Bygningens Plads og Størrelse er bestemt,
paabegyndes Grundens Udgravning. Ligger Tomten i
en Skraaning, begyndes Gravningen paa det laveste
Sted, hvorfra man arbeider sig ned til den fulde Dybde,
og senere graves der ud en Vei hen til Markens Over
flade, paa hvilken den udgravede Jord kan kjøres eller
trilles væk. Grundgravens Sider gives gjerne en Held
ning udåd, forskjellig for de forskjellige Jordarter, men
ikke større, end at de kan blive staaende, medens
Grundarbeidet staar paa, og de kan følgelig for enkelte
Jordarter nærme sig det lodrettc. Man gaar altid lidt
længere ud til Siderne med Grøften end til Murens
Yderkant, da Arbeiderne maa have fornøden Plads,
ca. 0,5 m. i Gjennemsnit, lidt mere oventil og mindre
i Bunden. Hvor Kjælder skal anbringes, maa dennes
Gulv tåges med i Betragtning for at bestemme Dybden,
idet et Stengulvs Tykkelse med Underlag af Sand ud
gjør 15—30 cm.
man sig enten af
Brøndgravning eller
Undersøgelse med
Jordbor eller en al-
cfij
111
LU
mindelig Jernstang.
Gravning af Brønde
bliver dog et sent
Arbeide,* nåar det
fornødne Antal skal
optages, og man
skal naa tilstrække
lig dybt ned, hvor
for det er lettere
at betjene sig af
Jordboret (Fig. 1)
eller Jernstangen
(Fig. 2). Det første
er en til en Jern
stang fæstet Cylin
der, almindelig af
4—6 cm. Diameter
med en aaben Fure
Er Byggegrunden besværet af Vand, maa der sam
tidig med Arbeidets Paabegyndelse sørges for dettes
Bortledning; dette kan foregaa paa mange Maader.
Det almindeligste er at grave en Grøft, der bliver
staaende aaben, saalænge Arbeidet vedvarer, og hvor
igjennem Våndet kan rinde væk, efterhvert som det
samles. Ligger Tomten ien Skraaning, og der er et
vandførende Lag ovenpaa et tættere, kan man ofte blot
ved at lægge en Grøft paa skråa ovenfor Tomten
faa afledet Våndet og derved faa den tilstrækkelig tør
(Fig. 3).
efter Længden og den ene af Væggene en Smule ind
trykket samt nedentil forsynet med en skråa Vindel
flade, der ved Borets Omdreining skjærer Jorden i
Dele. For at opnaa
et saadant betjener

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bygland/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free