- Project Runeberg -  Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet /
3

(1890) [MARC] Author: Gudbrand Tandberg - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - I. Byggegrunden - 2. Byggegrundens Udgravning og Draining - 3. De forskjellige Slags Fundamenteringsmaader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3
Er den omkringliggende Mark flad, saa at der kræ
ves en uforholdsmæssig dyb og lang Grøft for at faa
Våndet bortledet, kan man ofte blive nødt til enten at
heise Våndet op i Bøtter til Markens Overflade, eller
man kan anbringe en Pumpestok nede i Graven og
lede det videre bort gjennem Trærender. Undertiden
kan der ogsaa ikke ret dybt under Byggegravens Bund
findes et mægtigere Gruslag, der vilde kunne modtage
Våndet ovenfra. Hvor derfor Våndets Bortledning for
volder store Ulemper, bør man altid undersøge Grun
den i noget større Dybde, og i Tilfælde man finder et
Lag med grov Sand eller Grus, da kun anbringe en
Synkebrønd (Fig. 4), der senere fyldes med Sten. Man
leder da Våndet hen til
&’ Brønden off har senere
ingen Uleilighed af det.
Der passes kun paa, at
j-er det ikke er for stærkt op
blandet med Ler eller
Mudder, saa Stenenes Mel
lemrum i Brønden eller
det underliggende Sand-
eller Gruslag opfyldes af Slammet og derved tætter
det hele til. Gjøres en saadan Synkebrønd tilstrække
lig stor, og den lægges noget udenfor Byggetomten, vil
den ogsaa senere kunne bortlede baade Tag-, Over- og
Undergrundsvand. For at hindre, at Våndet i Frem
tiden skal blive staaende under Bygningen, kan det
ofte være heldigt langs Grundmurens Yderkant at an
bringe en liden Grøft ca. 0,3 m. dyb og ligesaa bred
og fylde denne med passende Sten for at lede Våndet
hen til en Synkebrønd eller en Grøft. Udhuse og
andre lettere Bygninger opføres ofte paa Stenpillarer,
hvilke føres ned til en passende Dybde; men da Vån
det gjerne vil samle sig her og om Vinteren blive
staaende og fryse, kan den hele Bygning eller dens
enkelte Dele løftes mere eller mindre af Tælen og
Isen, der saaledes vil bringe Forstyrrelse ind i det hele
Bygværk, og for at hindre dette lægges Grøften langs
Pillarrækkerne og sørges vel for Våndets Afløb.
Hensigten med ethvert Grundarbeide er at beskytte
Bygningen mod Hævning og Synkning. Naar Jorden
fryser, udvider den sig, og nåar den tøer, falder den
atter sammen; det gjælder derfor at gjøre den uafhæn
gig af Tælen eller med andre Ord at gaa saa dybt ned
med Grundmuren, at Tælen ikke kan naa dens Bund.
Hos os vil man ikke kunne være sikker herfor, inden
man er kommet 1—1,5 m. ned, forskjellig for de for
skjellige Jordarter. Bestaar Grunden af Sand, Grus
eller Aur, og det er en lettere Bygning, der skal op
føres, kan man undertiden sætte hele Huset ovenpaa
Markens Overflade, idet disse Jordarter ikke er saa let
paavirkelige af Tælens Indflydelse som Lerjordarterne.
Hævning og Synkning er her ens for de forskjellige
Dele, og Bygningen beholder sin Stilling og Form
uforandret.
Ved Udgravningen er forøvrigt at iagttage, at saa
fremt Byggepladsen helder i nogen Retning, maa allige
vel aldrig Byggegrubens Bund blive parallelt med Jord
overfladen, men man aftrapper da i Længderetningen
med Trin af 0,2—0,4 m. Høide, saa at enhver Del af
Fundamentets Underflade bliver liggende i Horizontal
planet.
3. De forskjellige Slags Fundamenteringsmaader.
Ved Fundamentering forstaaes her ethvert Arbeide,
der udføres for at styrke en svag Undergrund, saa den
sættes istand til at bære en Bygning. Af Fundamen
ter er der mange Slags, men her skal kun omtales de,
som der kan blive Tale om at anvende i det landøko
nomiske Bygningsvæsen, og selv her finder de sjelden
Anvendelse. Landmanden er nemlig i Regelen ikke
saa meget bunden til Byggepladsen som. f. Ex. Bynåan
den: er ikke Grunden god nok paa et Sted, saa vælger
han et andet, men der kan dog træffe Tilfælde, da han
nødes til at benytte en mindre god Byggegrund.
Stenfyldning. Denne bestaar deri, at man paa
Byggegrubens Bund spreder istykkerslaaede Sten eller
Kuppelsten. Disse slaaes sammen med en Storslægge,
saa at de kiler sig godt ind mellem hverandre. Sten
lagets Tykkelse eller Dybde afhænger af Grundens Be
skaffenhed og Bygningens Vægt, men gjøres dog ikke
under 0,3 m., Bredden er oventil ca. 0,4 m. bredere
end Grundmurens Underflade og tiltager med Dybden,
saa at Skraaningen er 1:1. Hvor Grunden ikke er ud
sat for at vaskes bort, er dette en god Fundamenterings
maade (se Fig. 5).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bygland/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free