Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - II. Materialier - 5. Beton eller Konkret - 6. Træmaterialier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
derover ganske jævnt, og Massen blandes derpaa med
Spade 3 Gange frem og tilbage, og om fornødent, sprøi
tes der herunder lidt Vand paa, idet ogsaa nu Massen
vendes for hver Gang. Den er da som en stiv Grød
og færdig til at bruges.
Betonnen eller Konkreten benyttes til Fundamen
tering i løs Grund og under Vand, til Støbning af
Stenblokke og til Husvægge ; den modstaar Regn og
Frost langt bedre end Murstensmur og har derfor med
Fordel været brugt ved Bygværker særlig udsatte for
Veirliget, navnlig til Bolig for Fyrvogtere.
I den senere Tid har den ogsaa faaet en temmelig
udstrakt Anvendelse i Landbrugsbygningerne, idet den
navnlig beriyttes til Gulv i Fjøs, Svinehus og Kjæl
dere m. m. Hvor man har Sten og Sand i Byggeplad
sens Nærhed, bliver disse Gulve ofte billigere end
Planke- eller Murstensgulve, og de er langt varigere
end de første; ogsaa til Krybber og Stolpestene kan
den med Fordel benyttes. Ved Gulvenes Tildannelse
gaar man frem paa følgende Maade:
Efterat Grunden først er godt jævnet, paaføres et
Lag af Grus og Sand, hvilket fugtes og tilstampes.
Herovenpaa kommer Betonlaget med en Tykkelse af
10 cm., hvilket spredes jævnt og tilstampes godt; det
hindres ved Fugtning fra at hærdne .for hurtig, og
Arbeidet maa om mulig ikke afbrydes, før den paa
begyndte Del af Gulvfladen er færdig ; nødes man allige
vel hertil, danner man en skråa Flade, paa hvilken
Arbeidet senere kan fortsættes. Saasnart som mulig
efter Anbringelsen og Stampningen af Betonnen for
synes Fladen med et 1,5 cm. tykt Slidelag af Cement
puds, hvortil bruges 1 Del Cement og 2—3 Dele skarp
Sand. Gulvet gjøres nu glat ved at gnides med en
Jern- eller Staalplade, men Bearbeidelsen maa ikke
vare for længe, da Styrken ellers vil lide derved. Det
bør henstaa übenyttet i 2—3 Uger. Det er da fuld
stændig ugjennemtrængeligt for Urin og andre Vædsker.
Hvad man hovedsagelig har at indvende imod Beton
gulvene, er, at de er noget kolde, og engang istykker
brudte er de meget vanskelige at reparere.
Til 100 m2 Gulvflade med Betonlag 10 cm. tykt
og et 1,5 cm. Slidelag af Cementpuds vil medgaa 20
Foust. Cement, 55 hl. Sand og 8 m3 Puksten.
Ved Beregning af Materialierne til Beton maa
man gaa ud fra et Svind af ca. 30% ved Sammen
blanding og Stampning af Massen. 1 hl. Cement, 3
hl. Sand og 6 hl. Puksten giver saaledes ikke mere end
7 hl. fast Beton.
6. Træmaterialier.
Af Trævirke er det hos os næsten udelukkende
Gran og Furu, som benyttes ved Byggearbeider, og de
øvrige Træsorter skal derfor forbigaaes.
G. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
Granen har i det hele en ret jævn Stamme om
end noget opfyldt af Kvister. Den er letkløvet, seig
og elastisk samt meget varig, nåar den stadig er udsat
enten for Tørke eller Fugtighed, medens den i fri Luft,
hvor Solskin og Regn afvexlende faar virke paa den,
let gaar i Forraadnelse. Er Dagslys og frisk Luft ude
stængt, angribes den af Træsop, der i en forholdsvis
kort Tid kan helt ødelægge den. Grantræet kan an
vendes hvorsomhelst i et Hus, men til Døre, Vinduer
og Bjælker i Kjælderetagen bør Furuen gives Fortrin
net. Grantræet er mere modtageligt for Maling og
Politur end Furutræ, da det ikke er saa fedt og har
pixholdigt som dette og lader sig høvle og slibe temme
lig jævnt og glat. Jo mere finaaret det er, desto stær
kere mod saavel Siid som Raaddenhed.
Furuens Ved er haard, elastisk og harpixrig; den
er varigere ligeoverfor afvexlende Tørke og Fugtighed
end Gran, men i stærk vedvarende Tørke angribes den
let af Træmark og har lettere for at slaa sig end hin.
Til Gulvplanker er den mindre tjenlig, fordi Malmen
og Yten slides ulige raskt, hvorimod den er af stort
Værd som Bygningstømmer, ydre og indre Panel, til
Døre og Vinduer m. m. Til alle de Arbeider, som
skal oliemales og udsættes for nogen større Hede, bør
man vælge det mindst fede Materiale, da Furuen ud
sveder megen Harpix, nåar den udsættes for Varme.
Træets Behandling og Ege nsk aber. Om
alt det Træ, som skal benyttes til Bygningsmateriel,
gjælder den Regel, at det bør hugges om Vinteren,
medens det er saa frit for Safter som mulig. Hos os
vil da den rette Hugsttid være fra Oktober til Februar.
Det bør strax afbarkes, dels fordi det da er lettere at
transportere hjem fra Skoven, og tillige foråt det kan
faa Tid til at tørke noget, inden det benyttes. Træ
virke, som bruges til Byggearbeide under Vand, bør
derimod hugges umiddelbart før Anvendelsen uanseet
Aarstiden; Safterne vil nemlig da udludes, inden de
faar Tid til at fortæres.
Til at bedømme, hvorvidt Træmaterialet er af god
eller slet Beskaffenhed, har man mange Kjendemærker,
hvoraf de vigtigste skal nævnes. Lugten bør være frisk
og behagelig og minde om Harpix eller Træsaft ; en
muggen übehagelig Lugt forraader et daarligt Træ, som
ikke maa benyttes, hvor nogen større Styrke paakræves.
Farven bør være saa jævn som mulig ; ikke for stor
Forskjel mellem Yte og Malme og ingen mørkere eller
lysere Flækker i Veden. Aarringene bør være regel
mæssige, og navnlig ikke for store, da dette vidner om,
at Træet har vokset for raskt og er af løs og svag Be
skaffenhed. Er Fibrene eller Aarringene paa noget
Sted sammenfiltrede og vredne, er dette Tegn paa
større Ujævnhed, og Tømmeret bør da ikke bruges til
Bære- eller Gulvbjælker. Virke af uddøde Træer er
altid daarligt og kjendes paa den døde Bark, en mat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
