Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - II. Materialier - 6. Træmaterialier - III. Stenforbindelser - 1. Graastensmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Farve i Hugget, daarlig Lugt og er i Regelen noget
markstukket. Raaddent, stærkt markstukket, sprukket
eller storkvistet Træ maa i det høieste kun bruges til
vertikale Stolper, hvor der ikke kræves nogen størreStyrke.
Foruden at der altsaa er mange Hensyn at tåge
ved Udvalg af Materialier, forinden Byggearbeidet paa
begyndes, er det ogsaa nødvendigt at sikre det mod
fremtidige Ødelæggelser, og vi skal omtale disse ødelæg
gende Virkninger tilligemed Midler til at forebygge dem.
Markstik kan forekomme, baade medens Træet
er i Live, og længe efter at det er anvendt i en Byg
ning. De forekommer dog mest i Træer, som enten
har været syge før Hugsten eller er hugget i en umo
den eller for sen Alder eller har været benyttede i en
halvtør Tilstand. Markstikkene kan trænge dybt ind
i Træerne og trækker gjerne Forraadnelse efter sig.
Noget praktisk virksomt Beskyttelsesmiddel har man
neppe imod dem; det eneste er Overstrygning med
Terpentin, Stenkulstjære, Kreosot etc. eller Indsætning
med Jernsalte, men dette sidste er endnu en for kost
bar Methode. Raaddenhed er den almindeligste Aar
sag til Træets Ødelæggelse og staar visselig ikke i
Længden til at forebygge, om den end ved Omtanke
og Forsigtighed kan holdes væk i lange Tider — ja
Hundreder af Aar. Aarsagerne er væsentlig de samme
som i foregaaende Tilfælde, og navnlig maa fremhæves,
at vinterhugget Virke, som strax efter Hugsten bliver
afbarket, er langt varigere end det sommerhuggede.
Dette sidste medfører videre den Ulempe, at det an
vendt i Tømmerkonstruktioner eller til Snedkerarbeide,
aldrig kommer i Ro, men kaster og vrider sig, og har
ogsaa af denne Grund mindre Værd. Maa alligevel
sommerhugget Virke benyttes, bør dette nogen Tid
have henlagt i ferskt Vand, hvis det ikke er flødet, og
derpaa tørres, før det bruges. Safterne vilde da ud
ludes. Midler til at forebygge Raaddenhed er da ogsaa
ved Siden af Maling de samme som mod. Markstik, og
det gjælder navnlig at standse en begyndende Raadden
hed saa tidlig som muligt, da den med rask Fart griber
om sig til alle Kanter.
Træsoppen angriber næsten udelukkende det
Trævirke, som er indlagt i Bygningen, og den optræder
kun, hvor der findes en fugtig og indestængt Luft i
Forbindelse med Mørke; den ligesom skyr Dagslyset
og indfinder sig først i Kjælderen, hvor der ikke ved
Anlægget er sørget for at skaffe Lys og Luft tilveie.
Den udvikler sig i Begyndelsen langsomt, men spreder
sig efterhaanden hurtigere til alle Bygningens Dele.
Fra først af viser den sig som et hvidagtigt Skimmel
eller som Rimfrost, men antager senere en mørkere
Farve. Det virksomste Middel til at undgaa den er at
skaffe frisk Luft og om mulig Lys til Rummet under
Bjælkerne. I Grundmuren anbringes store Lufthuller
eller Vinduer paa flere Sider; Lufthullerne forsynes
med aabne Rister eller Jerntraadnet mod Rotter, Mus
etc. Endnu bedre er at sætte Rummet under Byg
ningen i Forbindelse med en Pibe ved et almindeligt
Ovnsrør, hvorved man tilveiebringer en Luftvexel i
selve Rummet. Dernæst maa aldrig organiske Stoffe
blive liggende igjen paa Grunden under Gulvene, da
der senere vil opstaa Forraadnelse i disse, og dette kan
have Soppen tilfølge. Helst bør hele Madjordlaget
indenfor Grundmuren bortkjøres, ligesaa Flis, Høvlspon,
Sagspon m. m., og endelig bør der være mindst 0,6 m.
Høide mellem Bjælkerne og Grunden. En Overstryg
ning med Olie, Asfalt, Stenkultjære, Trætjære, Jern
vitriol, udspædet Svovlsyre etc. vil forebygge Sopdan
nelsen, meu er denne allerede indtraadt, da maa ikke
alene de beskadigede Dele fjernes, men ogsaa de til
stødende paa det omhyggeligste undersøges, afskrabes,
vaskes og overstryges helst med fortyndet Svovlsyre og
derefter med Stenkulstjære. En Overstrygning med
Tjære, Maling eller Fernis maa dog aldrig ske, før man
er vis paa, at Træet er ført, thi i modsat Fald hindrer
dette Lag paa Ydersiden Safternes Udtørring, og dette
har tilfølge, at Stokken raadner indenfra. Bedst er det
dog paa Forhaand at sikre sig mod Soppen ved kun at
bruge godt, vinterhugget, feilfrit Tømmer helst af Furu
til Gulvbjælker og de nederste Omfar i Væggen.
Kap. 111. Stenforbindelser.
I. Gråastensmur.
Allerede ved Byggestenens Udsprængning bør man
have dens Bestemmelse for Øie og under selve Spræng
ningen se til at give den en saadan Form, at der ikke
falder for meget Efterarbeide, før den lægges i Muren.
Ved almindelig Sten- eller Fjeldsprængniug bruges Jern
eller Staalbor af 2—3 cm. Diameter, men hvis Fjeldet
er let at bore og skyde, og man vil have regelmæssige
Blokke frem, bruges helst noget mindre Bor, og man
lader Borhullet være netop saa dybt, som man ønsker
Stenblokken tyk. Ved mindre Sprængninger borer helst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
