Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 1. Graastensmur - 2. Murstensmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
sker helst samtidig med selve Murens Opførelse, og
bruger man ofte at udføre det nærmest Aabningen lig
gende Parti i Mursten, dels for Udseendets Skyld, og
dels fordi Karmen da vil slutte bedre ind til Muren.
Fra Vinduet lader man altid Muren skraane noget udåd,
saaat Våndet ikke kan blive staaende. Ligeledes lader
man Muren skraane indad, saa Lyset faar friere Ad
gang til Rummet indenfor. Kjældervinduer overdækkes
med en huggen Sten, en veldannet Graasten eller en
72 Stens Murstensbue (Fig. 14), hvis Radius er
Fig. 14
ca. 172 Gange Vinduets Bredde. Vindueskarmene, som
helst bør være af Træ, gives en lignende Krumning
oventil. Vinduesrammen kan ligeledes enten gjøres
krum oventil eller flad, hvilket er lettere at udføre.
Foråt Karmen da skal fylde ud Bueaabningen, maa
den paafores et Stykke. Karmen bør tåges saa bredi
at man ogsaa paa den indre Side kan faa en Fals for
deri at indsætte et dobbelt Vindu om ’Vinteren. I
Fig. 15.
Tømmerbygninger danner Sylstokken Overdækning for
Kjældervinduerne. Karmen sættes lige op mod denne, men
Overstykket gjøres saa tykt, at Vinduet lader sig aabne
uhindret af Vaterbord eller Bordklædningen (Fig. 15).
Ved Beregning af Graastensmur maa man først
have Rede paa, hvor meget Sten der trænges; her er
at mærke, at nåar Stenen er skudt eller brudt ud af
Fjeldet, opsættes den løst i Nærheden af Stenbruddet
og maales i m 3, men 1m3 opsat paa denne Maade vil
ikke udgjøre mere end ca. 3A m 3indlagt i Mur, idet
Aabningerne mellem de enkelte Stene da bliver saa
meget mindre; man maa altsaa gjøre et Tillæg af
ca. 25 pCt. til det Antal m 3, som efter Tegningen viser sig
at medgaa. Ved Transporten kan man regne, at der
paa nogenlunde flad Vei vil kunne fremkjøres ca. 1 m 3
i 4 Læs, og kjender man saa, hvor mange Vendinger
der kan gjøres pr. Dag, idet der tåges fornødent Hen
syn til Tiden, som medgaar til Paa- og Aflæsningen,
vil Transportomkostningerne ikke være vanskelige at
udfinde. Skal Graastensmuren opføres som kompakt
Mur (i Kalkmateriale), vil der til hver m 3medgaa 0,2 hl.
Kalk og 0,8 hl. Sand. Til meget simple Mure,
f. Ex. til Jordkjældere for Rodfrugter, kan man istedet
for Kalkmateriale ogsaa benytte almindelig æltet Ler.
Ved Opmaaling af Muren multiplicerer man sim
pelthen Længde, Høide og Tykkelse sammen, idet intet
Fradrag gjøres for Port-, Dør- eller Vinduesaabninger.
Hvælvene over og det forøgede Arbeide paa de mod
Aabningerne vendende Sider opveier den indvundne
Besparelse i Arbeidet.
2. Murstensmur.
Denne bestaar af Mursten og Murbrug, der skal
udfylde alle Fuger og sammenbinde Stenene til en
Masse. De horizontale Fuger bør være 1,2 cm., de
vertikale, ogsaa kaldet Stødfuger, 1 cm.
Murstene maa altid mures i «Forbandt» ,
d. e. de maa lægges saaledes, at en Stød- \ —
fuge altid dækkes af en Sten.
For at tilveiebringe et regelmæssigt For-
bandt maa Murstenens Længde være 2 Gange dens
Bredde -f en Fuge (Fig. 16). I Norge er Stenen 6,5
cm. tyk, 11,5 cm. bred og
24 cm. lang. Lægges Sten Fig. 17.
i Muren saaledes, at den | a r
vender Langsiden ud, kaldes
den en «Løber» a, og nåar
Bredden vender ud, en «Bin
der* eller «Kop» b (Fig. 17).
Sættes Stenene paa Kant,
kaldes et saaadant Mur
skikt et Rulskikt (Fig. 18).
72 Stens Mur bestaar kun
Fig. 18.
af Løbere, 1 Stens Mur mures med vexelvis Løber
og Binderskikter. Støder 2 Mure sammen og dan
ner et Hjørne, maa den ene Mur beståa af Løbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
