Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 1. Graastensmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
en Mand alene, men skal der bores til større Dybder,
eller Fjeldet er meget haardt, gaar det raskere, om to
Mænd arbeider sammen. Hvor Fjeldet er af middels
Haaidhed, og hvor Borets Diameter ikke overstiger
3 cm., vil der kunne bores 1,2—1,8 m. pr. Dag af hver
Mand. Ved Udsprængningen bruges dels Krudt og
dels Dynamit. Krudtet brænder ikke paa langt nær
saa hastigt som Dynamiten og slaar derfor ikke Stenen
saa meget istykker som denne, men giver jævnere og
mere regelmæssige Blokke. Ved Sprængning af Bygge
sten bør man derfor helst bruge Krudt, uagtet Dyna
miten ved sin større Kraft bliver billigere. Krudtlad
ningens Størrelse er afhængig af Stenens Haardhed,
Fjeldets Lagning m. m., men mest almindelig bruges
76—7* af Borhullets Dybde. Hvor Fjeldet enten er
af en meget løs Beskaffenhed eller er godt lagret, kan
det ofte være nyttigt at blande Krudtet noget op med
Sagspon eller knust Kul, hvorved Skuddet faar en mil
dere Virkning, og de udsprængte Blokke bliver mere
regelmæssige. Under gunstige Omstændigheder kan
man undgaa Minering, idet Stenen simpelthen brydes
eller kiles ud af Fjeldet.
Naar en Graastensmur paabegyndes, anbringes først
Hjørnestenene; disse bør have 2 plane Flader nogen
lunde vinkelret imod hinanden, og heller være større
end mindre end de almindelige Byggestene. Derefter
fortsættes Arbeidet imellem disse, idet man hele Tiden
flittig betjener sig af Lod og Snor. Man gaar saavidt
mulig frem i horizontale
Fi£- 12- Lag og sørger altid for at
give Murene gode For
bandt, idet Binderne ind
lægges saa tæt som mu
ligt. Til hver Binder paa
Murens Forside svarer en
Løber paa dens Bagside
og omvendt. Ved Binder
forstaaes en Sten, som
har sin Længderetning
paatværs af Muren, me-
dens Løberens falder sammen med denne. Heller ikke
maa 2 Stødfuger komme umiddelbart over hinanden.
Alle Aabninger inde i Muren fyldes omhyggelig med
Skjærver, men der maa samtidig paasees, at disse ikke
inddrives saa haardt, at Stenen rider paa dem. At
faa jevn Liggeflade er en af de første Betingelser for
en solid Mur, og kan ikke Stenen tilpasses paa anden
Maade, maa den behandles med Slægge og Sæthammer.
En anden Feil, som ogsaa hyppig begaaes, er, at man
lader Stenen hænge mellem 2 eller flere andre Stene,
hvorved disSe trykkes ud, nåar der kommer en større
Vægt ovenpaa (Fig. 13).
Hvor den ene Side af Muren vender ind mod en
Kjælder, Fjøs eller lignende, maa det nøie paasees, at
ingen enkelt Sten rækker igjennem hele Murens Tyk
kelse. Stenen er nemlig en god Varmeleder, og med
de vexlende Temperaturer vil der let
side, der vil hindre Rapning eller Puds
fra at blive siddende fast, ligesom Rum
met indenfor bliver mindre frostfrit.
Graastensmur bruges hos os navn
lig til Grundmur for forskjellige Byg
ninger, til Kjældervægge samt til Vægge
i Fjøs, Svine- og Sauehus, men sjeld
nere til andre Udhuse eller Vaanings-
Sp±f2J>
huse. Af stor Vigtighed er det, at Muren kommer ned
under Tælen, og man kan under almindelige Omstæn
digheder ikke være tryg herfor, før man er kommet
1,2—1,5 m. ned, og for at være aldeles sikker bør man
gaa endnu 0,3 m. ned med den. Murens Tykkelse af
hænger af det Brug, man har for den, men varierer
gjerne mellem 0,8 og 1,3 m.; er det saaledes en Grund
mur for et Stenhus, tåges helst det sidste Tal, medens
Vægge i Fjøs etc. kun bør være op til Im. For
Frostens eller Styrkens Skyld skulde det visselig kunne
gaa an at indskrænke Tykkelsen adskillig, men paa
Grund af den uregelm æssige Form, som Graastenen
gjerne har, vil det falde vanskeligt at faa den ordent
lig anbragt i tyndere Mure. I Vægge lader man ofte
Muren være noget tykkere neden- end oventil, og man
murer da dens Yderside efter Lod, medens Indsiden
faar en svag Skraaning opad; i et Fjøs f. Ex. med
2,5 m. høi Væg vil et passende Forhold fremkomme,
om man nedentil gjør Muren 1 m. tyk, medens den
oventil kun bliver 0,8 m. Til Hvælv over Døre og
Vinduer bruges helst Mursten og ligesaa til Indmuring
af samme.
Graastensmurene kan opføres med eller uden Mur
brug; i første Tilfælde bør dette være stivere og magrere
(mindre Kalk) end til Murstensmure, og det binder
heller ikke saa godt som i disse. Bruges ikke Mur
brug, kaldes Muren «Tørmur». Fordelen ved de kom
pakte Mure er, at de vel udførte er stærkere og kan
være varmere, medens Tørmuren ikke er saa tilbøielig
til at afsætte Fugtighed paa Indersiden, og alleslags
Fusk under Opførelsen lettere lader sig paavise og der
ved undgaa, samt at de bliver billigere. Ved alminde
lig Husbygning paa Landet er derfor Tørmuren den,
som bør foretrækkes. Den Del af Grundmuren, der
ligger mellem Jordlinien eller Jordbaandet og Grund
murens Overkant, kaldes Sokkelen. Høiden af denne
bør mindst være 0,5 m., men hvor der skal anbringes
Vinduer til Kjælder, 0,7 m„ medens almindelige Hoved
bygninger tager sig bedst ud, nåar Sokkelen er 1 m.
høi. Vinduets Underkant maa ligge mindst 10 cm.
over Jordlinien, foråt ikke Fugtigheden for snart skal
ødelægge Trævirket. Indmuring af Døre og Vinduer
afsættes Fugtighed paa Murens Inder- Fig. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
