Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 2. Murstensmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
t
trække sig Fugtighed gjennem Muren, er det hensigts
mæssigt at dyppe den halve Længde af Stenen i varm
Stenkulstjære. I Tyskland anvendes 17* Stens Mur
opført saaledes til Ydervægge af endog 2 Etages Vaa
ningshuse. Hertillands maa 17± Sten ansees for at
være for tyndt til Ydervægge ialmindelighed, uagtet
der vistnok ved Kristiania enkelte Steder har været
brugt en saa liden Tykkelse. Derimod har 13A Stens
Hulmur langt større Stabilitet og anvendes med Fordel
til Ydervægge baade i Vaaningshuse og Fjøs- og Stald
bygninger. Mange foretrækker at lægge den hele Sten
paa Ydersiden og den halve paa Indersiden. Muren
faar vistnok derved en større Modstand mod Veirets
Indflydelse, men Bjelkelaget faar kun 72 Sten at ligge
paa, hvilket er vel lidet. Indvendige Vægge mures i
Regelen 1 Sten tykke, men er Væggen høi, har den
store Aabninger, eller bærer den baade et Bjælkelag og
en Mur i den øvre Etage, bør den gjøres 172 Sten tyk.
72 Stens Mur anvendes kun til ganske korte Skille-
Yægge og til Udfyldning i Bindingsværksvægge.
Lange Yægge, der ikke støttes af nogen Tværvæg
eller fritstaaende Mur, kan gives en Tykkelse af blot
172 Sten, nåar de støttes enten af 72 Stens Murfrem
spring (Lecener Fig. 30) eller ved større do. (For
støtningspillarer Fig. 31). Afstandeu mellem disse
bør være 3,5—5 m.
Fig. 30.
Fig. 81.
Opmuring af en Murstensmur foregaar saaledes, at
alle Mure opmures en Stilladshøide (20 Skikter) ad
Gangen. Først opmures alle Hjørner. -Paa en «Ret
holdt» er afmærket Murstensskikternes Høide, foråt
alle Hjørner kan faa nøiagtig samme Høide. Lang
væggene opmures efter udspændte Flugtsnorer, og for
Tværvæggene sættes der enten staaende Fortanding,
eller der afsættes Aftrapninger mod disse, hvilket sidste
er meget at foretrække.
For at faa en fast og stærk Forbindelse mellem
Murbruget og Stenen maa denne besidde en vis Grad
af Fugtighed, og den bør derfor oversprøites med Vand:
inden den oplægges i Muren, og nåar et Murskikt er
færdigmuret, maa det fugtes tilstrækkeligt. Undlades
dette, og er Stenen tør eller endog støvet, vil den hur
tigt indsuge det Vand, som findes i Murbruget, saa
dette blot danner en indtørret Masse uden Styrke;
Kalken taber sin Bindeevne, og Murværket vil aldrig
kunne danne noget fast sammenhængende Helt. Foråt
Kalkhydratet skal gaa over til krystallinsk kulsur
Kalk, maa det indeholde en vis Kvantitet Vand. Der
hersker megen Ligegyldighed og Uvidenhed hos vore
Murere om denne Ting, og dog er det en uafviselig
Betingelse for et solid Murværk, at Stenen fugtes;
navnlig bliver dette Tilfældet med Buer og Hvælv. —
Hvor der anvendes Cement i Kalken, er denne Fugt
ning af Stenen endnu nødvendigere, og ved omhyggelig
udførte Arbeider dyppes hver enkelt Sten i Vand, inden
den indlægges.
Murflader, som senere skal pudses eller udfuges,
bør ikke mures med fulde Fuger, men lades aabne i
mindst 1 cm. Dybde, foråt Pudsen bedre kan fæste sig.
Isolationsskikt.
For at hindre Fugtigheden i Grundmuren fra at
stige op i Murstensvæggene maa disse isoleres fra Grund
muren ved et Lag bestaaende af 1) Asfaltpap, 2) et
Lag kogt Tjære tilsat noget Melkalk, 3) et Murskikt
muret i Cement, eller 4) det fuldkomneste er et Lag
Asfalt eller 5) Zinkplader.
Et saadant Isolationsskikt er navnlig nødvendigt,
hvor der under Mur-
Bjælkelag og Gulv angribes og fortæres af Sop. Hvor
Murstensmure opføres paa en høi Tørmur, er Isolering
fra denne mindre nødvendig.
Buer
Overdækningen af Murstensaabninger kan ske, ved
at det ene Skikt udkraves over det andet, men Frem
springene maa ikke være
tets Høide. Det bruges sjel
den og kun til smaa Aab
ninger (Fig. 33).
Den almindeligste Maade
er at spænde en Bue over
Aabningen. De vigtigste Bueformer er: Stikbuen,
Rundbuen og og Spidsbuen. Den første (Fig. 34) er
den er meget vaad.
Den porøse Mur
stensmur vil her sta
dig suge Fugtighed
op i sig, Muren vil
aldrig tørre, Luften
i Værelserne vil fø
les übehagelig, Ma
ling og Tapeter vil
aldrig fæste sig paa
Væggene, og man
risikerer endog, at
stensmuren er en lav Fig.32^
Sokkel, ingen Kjæl-
der, eller hvor Grun- —*—
mere end Va—Vs af Skik- Fig- 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
