Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 2. Murstensmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
den almindeligste og hensigtsmæssigste i de fleste Til
fælde. Buens Aabning eller Spændvidde -s, Høiden
eller Pilhøiden - f.
Fig.34 Vederlaget kaldes
den Mur, som Buen
spænder imod, dets
Bredde - v. Alle
Fuger maa være
radiale, og Stenene
maa som Følge deraf
være kileformede
eller tilhugges af Mureren. Muringen foregaar paa et
Buestillads, som bestaar af 2 Lærbuer og Forskalinger
(Fig. 35). Lærbuerne sættes paa Kiler, saaat de med
Lethed kan sænkes og borttages, nåar Buen er fær
dig. Buen paabegyndes paa begge Sider og fuldføres,
nåar den midterste Sten, Slutstenen, er indsat. Bue
stilladset bør tåges bort, saasnart Kalken i Fugerne er
blevet saavidt haard, at man ikke med Fingrene kan
trykke noget Mærke i den. Tåges det bort, medens
Kalken endnu er blød, eller nåar Kalken alt er stivnet,
vil stærkt belastede Buer kunne faa Revner.
Fugerne maa være saa jævnt tykke som muligt;
er de meget større i den øvre Kant af Buen end i den
nedre, vil ogsaa Sammentrykningen der blive større,
og Buen vil faa Revner, navnlig paa Undersiden.
Almindelige Stikbuer faar en Pilhøide f = x/b—Vs s
Buens Tykkelse, t=lV2 Sten indtil 2 m. Spænd
Vederlagets Tykkelse er lig V* s, men hvis dets Høide
overstiger 3 m., maa ogsaa Tykkelsen forøges.
Det horizontale Tryk baade i Buen og i Veder
laget vokser betydelig, jo mindre Pilhøiden er. Næ
sten flade Stikbuer er derfor langtfra saa stærke som
de med en større Pilhøide. Ganske flade Stikbuer
anvendes derfor blot til smaa Aabninger saasom Vin
duer og Døre, men da de altid vil sætte sig noget,
gives de ved Muringen alligevel en svag Krumning.
Over den flade Bue bør spændes en Bærebue for at
reducere Belastningen paa den første saa meget som
mulig. (Fig. 36).
En Rundbue (Fig. 37) har større Bæreevne end
en Stikbue over samme Spænd og med samme Tyk
kelse. I Praksis mures
Bue over et 2 m. Spænd Fig. 37.
1 Sten tykt, indtil 3,5 m.
Spænd IV2 Sten og over
3,5 m. Spænd 2 Sten
tykt. Vederlagets Tyk
kelse gjøres KA s.
Runde Buer paa l 1/2
Sten og derover volder
meget Arbeide ved Ud-
førelsen, idet Buestene maa hugges meget for at blive
tilstrækkelig kileformede, og man foretrækker derfor
at mure 2 ringformede Buer, den ene udenom den
anden (Fig. 37).
Spidsbuen (Fig. 38) er sammensat af 2 Cirkel
buer; Fugerne i hver af disse er radiale til det ene
eller det andet af Centrerne. Spidsbuen har en stor
Bæreevne mod en Belast-
ning i Toppen, men da 38
-dette sjelden forekommer /^O^
ved landøkonomiske Byg
ninger, og den desuden
optager stor Høide, an-
vendes den sjelden der
flvælv.
Disse anvendes dels til
Rum, som man vil have
ildsikre, dels til Opbeva
ringsrum for Produkter,
som om Vinteren skal beskyttes mod Frosten, og som
om Sommeren ikke maa udsættes for nogen høi Tem
peratur. De Arter af Hvælv, som der i Regelen kan
blive Anvendelse for ved Bygninger paa Landet, er:
1. Tøndehvælvet. Formen er halvcirkelfor
met eller undertiden noget fladere. Rummet mellem
Hvælvet og Sidemurene maa nødvendigvis udfyldes
med Murværk (Bagmuringen) indtil en Høide af 2/s af
Hvælvets samlede Høide. Den Del af Hvælvet, som
rager op over Bagmuringen, kan gjøres V 2Sten tyndere
end den øvrige Del, dog maa der da anbringes For
stærkningsribber V 2Sten tykke og 1 å IV2 Sten brede
i en Afstand af I—21—2 m. alt efter Hvælvets Størrelse.
Dimensionerne for Tøndehvælv, som foruden sin Egen
vægt har at bære et Lag med Fyld, hvorpaa der ligger
t= 2 — fra 2—3,5 m. Spænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
