Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 2. Murstensmur - 3. Ildsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
->
Andre Hvælvkonstruktioner saasom Korshvælv,
Kuppelhvælv, Klosterhvælv etc. har saagodtsom ingen
Anvendelse ved landøkonomiske Bygninger, hvorfor de
heller ikke nærmere skal beskrives her.
Dør- og Vindueskarme indsættes undertiden sam
tidig med Murens Opførelse, og Buen over dem mures
da saaledes, at den hviler paa Karmen, saa denne, helt
eller tildels, danner Buestillingen ; det bliver dog da
Karmen og ikke Buen, der kommer til at bære. Det
er vistnok det letteste at indmure Karmen strax, da
man saa er sikker paa, at den kommer til at slutte
tæt til Murværket, hvilket især for Vinduernes Ved
kommende er af Vigtighed, men Karmene lider adskil
ligt derved, idet de dels indsuger Fugtighed fra Muren
og dels udsættes for uvorren Behandling under Arbeidet ;
vil man desuagtet gjøre det, bør der sørges for, at der
bliver en Aabning mellem Overkanten og Buen, saa at
denne faar Plads til at sætte sig; Aabningen tilmures
isaafald senere.
Ved Indmuring af Vinduer i Murhuse pleier man
altid at sætte Karmen et Stykke tilbage, helst V2 Sten
fra Murens Yderflade; indenfor Karmen gjøres helst
Muraabningens Sideflader noget skråa, hvorved Lyset
bedre falder ind.
Foråt ikke Våndet skal samle sig og blive .staa
ende i Vinkelen mellem Muraabningens Underkant og
Vindueskarmens Fodstykke, lader man Muren her skraane
noget udåd og anbringer en saakaldt Solbænk. Ste
nen under denne skydes gjerne noget frem fra Vægfla
den for at skaffe Solbænken et Underlag; derpaa mu
res den med Sten paa Kant og overdækkes med en
Jernplade, eller den kan dannes af en eneste hug
gen Sten.
Af almindelig Mursten (24 X H»o X6£ cmo
medgaar der 13 Murskikter paa 1 m. i Høiden og til
en m3 ca. 400 Stkr. Regnes efter Murens Kvadrat
indhold, saa medgaar i kompakt Mur:
til 1 m2 V2 Stens Mur 50 Stykker
1-1 — 100
1 - IV2 150
1-2 — 200
1 - 2V2 250
og videre 50 Stykker i Tillæg for hver xk Sten Muren
øges i Tykkelse.
Til IV2 Stens Hulmur (Fig. 25) medgaar 125
Stkr., til 13A Stens (Fig. 28) 175 Stkr. og til 21/*
Stens (Fig. 29) 225 Stkr.
Ved Opmaaling af Murarbeidet multipliceres Bred
den med Høiden uden Hensyn til Døre og Vinduer,
nåar ikke Aabningen overstiger 5 m2 ; er Aabningen
derover, regnes kun halv Pris. Det samme gjælder
Pudsarbeidet, forsaavidt Mureren uden særskilt Godt
gjørelse udfører Efterpudsningen efter Snedkeren.
Q. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
3. Ildsteder.
Piber. Disse har i almindelige Vaaningshuse for
skjellige Dimensioner, fra 15—50 cm. indvendig Tvær
snit. 50 cm. Piber kaldes ogsaa «Gangpiber», fordi
en Feier kan krybe igjennem og rense dem med Skra
ben, men i Modsætning hertil kaldes alle de mindre
Dimensioner «Lodpiber», fordi de maa renses ved Bør
ster eller Limer, der er fæstet til den ene Ende af en
Snor, medens der til den anden Ende af samme er
fastgjort et Jernlod. Rensningen foregaar paa den
Maade, at Loddet slippes ned ovenfra gjennem Piben,
og nåar man saa nedenfra trækker Børsten eller Kva
sten til sig, vil denne trække Soden ned. Lodpiberne
har en indvendig Aabning af 15, 25, 32 eller 40 cm ,
men af disse bruges kun undtagelsesvis andre end 25 cm.
Piber. En 15 cm. Pibe kan tåge Røgen fra I—21—2
Kakkelovne, en 25 cm. fra 5 og en 32 cm. fra 8 Stkr.
I Murbygninger indgaar
i et Hjørne, hvorved 1
eller 2 af Pibens Yægge
indspares, idet de falder
sammen med Væggene,
og desuden vil i Regelen
denne Plads være bekvemmest for Anbringelsen af
Kakkelovne.
De fritstaaende Piber opføres med en Vægtykkelse
af Va Stens Mur, men hvor de ligger an mod Træværk,
f. Ex. en Trævæg, eller de gjennemskjærer et Bjælke
lag, skal Tykkelsen være mindst 1 Sten.
Enhver Pibe bør mures fra Grunden af eller staa
paa en fra Grunden gaaende Mur mindst 1 Sten tyk;
tidligere brugte man meget almindelig at sætte Piben
ovenpaa Bjælkelaget i Iste eller 2den Etage, men dette
er navnlig af Hensyn til Ildebrandstilfælde utilraadeligt,
da de isaafald vil styrte ned og anrette Ødelæggelse.
Om mulig maa ogsaa Piben faa en lodret Stilling lige
fra Grunden til Tåget. Hvor det er nødvendigt, kan
man vistnok «trække» den noget til en af Siderne
(give den en skråa Retning), efterat den er kommen
op paa Loftet, og navnlig blev dette brugt meget i
ældre Dage, da det gjaldt som Regel, at alle Piber
skulde munde ud lige paa Mønnet. Trækningen maa
ikke gaa videre, end at Piben enten kan staa af sig
selv, eller den maa hvile paa en fra Grunden gaaende
Murvæg, og den maa ske med en Radius af mindst
1 m., og Lodpiberne forsynes med en Feierdør ved
enhver Forandring af Retningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
