Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 3. Ildsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Enhver Pibe, som ikke nedentil munder ud i
en aaben Skorsten, forsynes med en Feierdør ved
dens nederste Ende, hvorigjennem Soden kan ud
tages, og Lodpiberne tillige med en anden lige under
Loftets Tagflade, foråt Renseapparatet kan ned
slippes, saa Feieren ikke behøver at gaa ud paa
Tagtækningen, hvorved denne let kan ødelægges.
Feiningen af det øverste Stykke sker da ved en
Kost fæstet til en Stang. Ovenfor Tagfladen fort
sættes Piben til en Høide af mindst 0,7 m. over
Mønsaasen, og den nederste Del af dette Parti faar
en noget forøget Tykkelse dels for Udseendets og
dels for Nyttens Skyld, da Våndet, hvis Væggene
fortsattes lige op, vilde rinde ned langs disse. Til
lige lader man det øverste Skifte springe noget
frem, saa det danner en Gesims, og Piben afdækkes
oventil med en Krave af Støbejern, der faar nogen
Skraaning udåd, hvorved baade Murværket beskyt-
tes, og Trækken no-
FiS- 46> o-fit. fnraofls (FiV 46V
Sodansamlinger falder gjennem Luftpiben ned i
Rummene, hvorved den neppe kan bruges.
I Vaaningshusene paa Landet hos os bruges
endnu næsten udelukkende Gangpiber, men dette er
neppe heldigt. De er kun nødvendige, hvor Piben
skal tåge Røg og Damp fra en aaben Grue, hvor
de altsaa ikke kan skilles ad. Røgen og Dampen
i Forening danner nemlig den saakaldte Glandssod
eller Begsod, der hefter saa fast til Pibens Yægge,
at den ikke gaar væk for Kosten, men maa fjernes
med Feierens Skrabe. Hvor Røgen derimod uden
Iblanding af Damp kommer ind, sidder Soden ganske
løst. Der følger den Ulempe med Gangpiberne, at
de er store, kostbare, tager megen Plads bort, og
at de Ovne, der støder til en saadan, sjelden træk
ker godt; især er dette Tilfældet med Ovne i de
øvre Etager. Det kan for en Del afhjælpes ved,
at Ovnsrøret forsynes med et Knæ, der gaar et
Stykke ret op inde i Piben, men endnu bedre ved,
get forøges (Fig. 46).
Gangpiber afdækkes
ofte oventil med en
Stenhelle, der beskyt
ter mod Regn, men
er uden Indflydelse
paa Trækken. Ved
Lodpiber er Afdæk
ningen med Heller
mindre fornøden, og
hvis der er flere Piber
sammenmurede, og
deriblandt en Luft
pibe, er det ikke hen
sigtsmæssigt, da de
under Hellen dannede
at Piben nedentil afstænges med et Spjæld, der i
Regelen holdes lukket og kun aabnes saa meget
som nødvendig for Fyringen jrjg. 47.
paa Gruen (Fig. 47). m
Lodpiberne udmærker sig
i Regelen ved en bedre Træk,
de er billigere at opføre, tager
mindre Plads i Rummene, er
lettere at rense for Sod, og de
kan med Lethed sættes i For
bindelse med en Luftpibe, hvor
ved Ventilation af de tilstø-
dende Rum bliver mulig. I Fig. 48—51 er vist
endel Tværsnit af Gang- og Lodpiber.
Fig- 48.
Fig. 48 viser en 50 cm. Gangpibe, der i a støder
til 2 Trævægge, i b til 1 og i c er fritstaaende;
der vil da medgaa henholdsvis 16V2, 13 og 10
Sten i Skiftet, hvilket udgjør 215, 169 eller 130 Sten
pr. løb. m. Pibe.
I Fig. 49 sees endel forskjellige Fig. 51.
Anordninger af 25 cm. Lodpiber; ved V\\\\\\
Jernplader, hvorved Hensigten endnu bedre opnaaes,
og Pibens udv. Dimensioner bliver noget mindre.
at tælle Antallet af Sten i Grund
fladen og multiplicere med 13 faaes
Antallet af Sten pr. løb. m. af Pi
bens Høide. Hvor man har en egen Luft
pibe for Ventilationens Skyld, gjælder
det at faa Temperaturen i denne saa
høi som mulig, thi jo bedre trækker
den, og af denne Grund er det særdeles
heldigt, nåar den kan blive anbragt
imellem 2 Røgkanaler. Istedetfor
Skillevægge af Mur har man i den
senere Tid hertil ogsaa brugt støbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
