Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 3. Ildsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Aarsagen til, at en Pibe ikke trækker, kan være:
a) Feilagtige Dimensioner, for trange i Forhold til
Antallet af Ildsteder (se den foran givne Regel),
saa Piben snart bliver sodfuld, eller for liden
Høide.
b) Ufordelagtig Beliggenhed tæt ved høiere Byg
ninger, Fjeld etc, saa Vinden slaar ned i Piben.
Den maa da enten forhøies eller forsynes med
en «Luftsuger».
c) Feilagtig Anordning af Ovnsrørene, hvor de gaa
ind i Piben. Hvis man f. Ex. leder Røgen fra
2 eller flere Ovne gjennem horizontaltstaaende
Rør, som munder ud ligeoverfor hinanden, vil
Røgen fra den ene hindre Røgen fra den anden
fra at stige op, og Ovnen ryger (Fig. 52 a).
Det maa derfor paasees, at Ovnsrør fra en og
samme Etage udmunder i forskjellig Høide og
i skråa Retning (Fig. 52 b).
d) Nyopførte Piber trækker somoftest mindre godt,
fordi Luften i dem endnu er raa og tung. Ved
at putte endel Høvlspon gjennem Feierdøren og
tænde Ild paa samme faar Piben snart bedre
Træk.
For at hindre Vinden fra at slaa ned i Piben
og fremkalde Røg i Værelserne forsynes den oven
til med en Luftsuger. Denne konstrueres tillige
med den Hensigt at lade Vinden virke sugende og
forøge Trækken, saa den med Fordel kan sættes
paa Piber, som af en eller anden Grund trækker
mindre godt. Der er en Mangfoldighed af forskjel
lige saadanne Pibehatte eller Luftsugere. Blandt
de enkleste i Konstruktion er «Wimans» Fig. 53
og «Wolperts» Fig. 54 Den første kan arbeides af
hvilkensomhelst Smed, idet man kun tager 4 Stæn
ger Vinkeljern, hvortil fæstes skraatstillede Strimler
af Jernblik. Vinden faar ved at støde imod disse
en opadgaaende Retning, og gjennem den Luftfor
tyndelse, som da finder Sted i Piben, vil Røgens
Opadstigen lettes. Den anden erholdes støbt fra
flere af vore "Støberier. Begge har været meget
anvendte hertillands og har vist sig tjenlige.
Det hjælper ogsaa at give Pibens øvre Flade
en skråa Retning udåd. Naar Vinden støder imod
Fig. 53.
denne, maa den forandre Retning, hvorved der bliver
en Luftfortyndelse paa den fra Vinden vendende
Side af Piben (Fig. 46), og herved fremmes ogsaa
Trækken.
Skal der anbringes Ovn i et Værelse, hvor
der ikke er Adgang til nogen grundmuret Pibe,
kan man opføre en Lodpibe,
der hviler paa Bjælkelaget. Fig- 54,
Dette er imidlertid med Rette X* X.
forbudt i de fleste Byer. —n n—
Paa Landet er der intet For- . f-y\
bud derimod, men det bør \ / / [
undgaaes ved Bygninger, som / t \
forøvrigt er solid og tids- //p.
mæssig opførte.
Man kan ogsaa lede Rø- *
gen gjennem et Støbejerns-
rør direkte op gjennem Ta- IÉIÉII WMfa
get (Fig. 55 a). For Ildsik- «P
kerheds Skyld maa Røret mm
isoleres fra alt Træværk ved wm WAfr
at omerives enten af et større W/Mi iil
bud derimod, men det bør
undgaaes ved Bygninger, som
forøvrigt er solid og tids-
mæssig opførte.
Man kan ogsaa lede Rø-
gen gjennem et Støbejerns- ~~
rør direkte op gjennem Ta- É|l|P
get (Fig. 55 a). For Ildsik-
kerheds Skyld maa Røret
isoleres fra alt Træværk ved w/m
at omgives enten af et større
Rør af Jern, der ender ovenfor Tagfladen, eller af
glasserede Lerrør (Kloakrør), der hugges skraat til,
hvor det slutter lige under Tagtækningen. Ler
rørene sættes da paa en Stenhelle, der forsynes
med et Hul for Røgrøret (Fig. 55 b). For at hindre
Regn fra trænge sig ned langs Røret maa dette
forsynes med en Krave, hvis øverste Halvdel gaar
op under Tagtækningen, og hvis nederste lægger
sig ovenpaa samme.
Aabne Skorstene eller Gruer bruges nu mindre
i Landmandens Kjøkken end forhen, idet Kogeovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
