Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 5. Murpuds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
stærkeste (Fig. 75). Bruges derimod flad Ske, maa
Fugens Kanter siden beskjæres (Fig. 76). Alt
Fugningsarbeide foretages enten om Aftenen eller
i fugtigt Veir, og man bør ogsaa senere af og til
fugte Muren, hvis Pudsen ikke ved at tørke for
hurtig skal faa Sprækker og falde ud.
Fig. 75.
Om al Vægpuds gjælder, at den ikke maa paa
føres, før Muren har sat sig og er bleven ordentlig
tør; er denne fremdeles fugtig indeni, kan Væden
trænge ud igjennem Pudsen og ødelægge den.
Heller ikke maa der pudses, nåar der kan ventes
Frostveir.
Naar Murvægge skal pudses med almindelig
Kalkpuds, foretages dette saaledes, at man først ved
Paakastning med Murskeen giver Muren et Over
træk af sædvanlig Murkalk, og nåar dette er nogen
lunde fast, et andet Overtræk med finere Sand
(Pudsesand). For at frembringe en glattere og finere
Overflade gives undertiden et tredie Overtræk. Det
andet og tredie Paakast glattes med et langt Træ
stykke forsynet med Haandtag, der kaldes Rivbræt.
Ved finere Puds bliver det sidste Lag glattet med
et Filtbræt (et Rivbræt, som er beklædt med Filt),
og endelig, skal Pudsen være meget fin, bliver den
glattet med et Rivbræt af Jern eller Staal. Pudsen
bør helst være 1,5 cm. tyk. For at faa Pudsefladen
plan bruges følgende Fremgangsmaade : len Stil
ladshøides Afstand fæstes paa Muren over hinanden
smaa Træpinder, hvis Ender ved Hjælp af Loddet
rettes ind, og imellem disse kastes Kalk. som jæv
nes med en Retholt, saa man faar en Strimmel
af lodret Puds, og af saadanne danner man flere i
passende Afstand; Retholten maa kunne naa fra den
ene hen til den anden for ved at glide paa disse lod
rette Strimler at kunne jævne den imellem dem paa
førte Pudsekalk. Ved al Puds gjælder, at grov
Sand og liden eller ingen Afrivning giver den stær
keste Puds. Til udvendig Puds blandes helst Kal
ken med en Smule Cement. En stærk Fugtning af
Pudsen kan ikke tilstrækkelig anbefales, navnlig
nåar Cement er brugt som Blandingsmateriale; man
fortsætter helst hermed i B—l4
Dages Tid, og for
yderligere at hindre en for stærk Tørring beskyttes
Muren ved ophængte vaade Seil.
Stenskuring bruges til indvendig Puds i
Værelser, hvor man vil have panelede Yægge.
Muren bliver, nåar den er rappet, skuret med en
lysbrændt Sten eller et Bræt, hvorved alle Fuger
og Ujævnheder fyldes med Materiale. Rapning
gjøres som den foregaaende, kun at Murskeen bru
ges istedetfor Stenen eller Brættet. Skal Muren
hvidtes, bruges dertil Kalkmelk.
Puds paa Træ anvendes dels under Tågene i
Værelser og dels paa Yægge. Da Kalken ikke bin
der sig til Træet som til Stenen, maa man for at
faa den til at fæste sig først spigre Rør eller Træ
spildrer paa Fladen. Bruges Rør, fæstes altid disse
til en Forskaling, d. e. etslags Paneling af yderst
simple Bord, hvilke kløves i smale Spildrer, inden
de spigres paa Bjælkerne. Tværtover Forskalings
bordene lægges nu Rørene, der fæstes ved Staal
traad, som atter lægges paatværs af Rørene og hol
des fast til Forskalingen ved smaa Spiger. Paa
større Flader anbringes først Staaltraaden med en
Afstand af 0,6 m., og Rørene, som maa være af
huggede med rene Ender og af lige Længder, skydes
nu ind under disse Traade og fordeles jævnt ved
Siden af hverandre og saaledes, at Endernes Sam
menstød vexler. Naar dette er udført, fæstes de
øvrige Traade imellem de første, saa de kommer
16—18 cm. fra hverandre; paa hver 16de—18de cm.
fæstes de med en Spiger. Rørene lægges ikke lige
Pudsematerialet er her almindeligt Ler og
Halmhakkelse, undertiden tilsat lidt Sand
og Kalk; det indslaaes, efterat Væggen er opfliset
med en Bile, og efterat der er indsat Træpinder i
Maafarenes Underkant, foråt Pudsen kan fæste sig
til disse.
ind til hverandre, men med en Afstand lig Rørenes
Tykkelse. Naar «Røringen» er fuldført, slaaes først
paa en tynd Murkalk, hvilken trænger
igjennem Aabningerne og omhyller Rørene, Fig. 77.
og efterat denne er tørket, har man nu en J§§||
ru, tør Flade, hvorpaa der siden kan pudses
som sædvanlig. For at faa Kalken til at 1111
stivne hurtigere bruger man undertiden lip
noget Gips i Murbruget, navnlig nåar dette I§|||
skal paaføres i tykkere Lag som ved ind- fßi
vendige Gesimser etc.
Puds paa Tø mm er væg maa ikke
foretages, før Væggene har sunket fra sig. ||||||
Pnri«pmn+.prifllp-r pt* hpr ni min ri pliø-t Lp.r ner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
