Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Sammenhugninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Kap. IV. Træforbindelser.
I. Tømmermandsarbeider.
Ved Tømmer i Almindelighed forstaaes den
runde Stok, og større Tømmer bestemmes efter Top
pens Diameter. Tømmer, der er hugget paa alle
4 Sider, kaldes firhugget eller ogsaa Bjælker.
Planker er saget Trævirke, som er mellem 4 og
10 cm. tykt og har en Bredde op til 25 cm. Bord
har en Tykkelse fra 1,5—4 cm. og en Bredde fra
8 cm. og opover. Lægter er Bord, kløvede efter
Længden med Sag, og har somoftest en Tykkelse
af 2,5 og en Bredde op til 6 cm. Nåar en Stok
skal sages, tåges gjerne i Midten en eller et Par
Planker, paa Siderne af disse tåges
Fig. 78. Bord, og yderst falder Baghun. Skal
en rund Stok firhugges, maa Høiden og
Bredden først være bestemt, og almin
delig tager man Forholdet mellem disse
som 7—5. Med en Snor bestrøget med
Kul afmærkes en ret Linie efter Stokkens hele
Længde; efter denne hugges (tæljes) nu, og i de ret
afskaarne Ender opkonstrueres med den fremkomne
Flade som Basis Bjælkens rektangulære Tværsnit.
Alle Trækonstruktioner er sammensatte af for
skjellige mindre Dele, der efter deres Bestemmelse
er inddelte i følgende: Sviller, Syller eller
Fodstykker er liggende, gjennemgaaende Stokke,
der overalt er understøttede og tjener som Under
lag for staaende Tømmer. Bjælker er Stokke, der
er horizontalt fritliggende. kun understøttede i
begge Ender. Dragere er Bærebjælker af større
Dimensioner, hvilke tjener til at understøtte andre
Bjælker.
Mur r emme r tjener som Underlag for Bjælke
enderne og ligger overalt an paa Muren. Stolper
eller Stændere er lodretstaaende Stokke. Skraa
baand eller S træ v ere er skraatstillede Stokke,
der tjener til at afstive det øvrige Træværk.
Vexel kaldes ethvert Stykke Tømmer, som for
binder Bjælker, der af en eller anden Grund er
bleven afkortede, med Nabobjælker af samme Slags.
Løsholter er horizontale Stokke eller Plan
ker, der forbinder Stolper eller Skraabaand.
Sammenhugningér. Af disse skal først nævnes
Bjælkernes Forlængelse. Denne kan foretages paa
mange Maader, af hvilke her omtales de vigtigste.
Det rette Stød vises i Fig. 79. De to Bjælker
støder her sammen i et Plan, som ligger vinkelret
paa Længderetningen. Det kan kun anvendes, hvor
Bjælkerne er understøttede lige under Stødet paa en
Mur eller en Stolpe.
udsat for Stræk
ning, forstærkes
den ved Bindhager
eller solidere ved
Jernskinner, som
gjennemgaaende Skruebolter, eller ogsaa kun fæstede
ved Kramper og Spiger. Det skråa Stød (Fig. 80)
skiller sig kun derved fra det foregaaende, at Sam
menstødfladen ligger i et Skraa-
plan, hvorved den ene Bjælke Fig. 80.
delvis kommer til at bære den
anden. Det kan styrkes paa
samme Maade som det fore
gaaende, men benyttes sjeld
nere. Det rette Blad vises
i Fig. 81. Bladets Længde er
her 2 Gange Bjælkens Høide. Det underskaarne
Blad (Fig. 82) skiller sig deri fra det foregaaende,
at den ene Bjælke ikke kan løftes op uafhængig
af den anden. Det
den er ogsaa her
og Indskjæringens
Dybde Ve afsamme.
Alle disse Bladfor
bindelser kan styr-
kes ved at sætte en Trænagle igjennem. Det lod
rette Blad er som de nævnte, kun at Sammenstød
fladen bliver staaende i Vertikalplanet ; det benyttes
især til Gulv- og
Tagbjælkers For- Fig. 84, 85 og 86
bindelse, hvor disse l ’ 1
støder imod hin
anden over enVæg; I> r-—ia^-~ -ø
det er dog ikke nød- __
vendigt, at Axerne ør < j ! X) 0
ligger i lige For-
længelse af hinanden, og man gjør ofte Indsnittene
mindre end Halvdelen af Tykkelsen for at faa en større
Hvileflade. Forbindelsen styrkes helstved en Bindhage.
Hageb ladet kan være ret eller skraat (Fig. 84 og 85).
Er Forbindelsen FiS- 79-
lægges paa Siderne -j^ Of* • , • ’fli X–^
og forbindes ved
skråa Blad vises Fig. 81, 82 og 83.
i Fig. 83. Læng- [ZJ—
2 Gange Høiden <^ ;| \
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
