Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Hængværk - Sprængværk - Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
2 yderste kan føres igjennem samme uden at svække
den. Bjælken, som bæres af et Hængværk, kan
forbindes med Søilen
Flg" 116, paa den Maade, som
er vist i Fig. 110,
eller den kan læg
ges ovenpaa en Dra
ger, der atter er fast
gjort til Søilen ved
Hjælp af Skruebolter
(Fig. 111). Isteden
for Hængsøiler af
Træ bruges ogsaa
Skruebolter af Jern
(Fig. 116), men er Stræveren af Træ, forbindes den
med Spændrigelen og Stræveren, som vist i Figu
rerne 117 og 118.
Fig. 117 Fig. 118.
Sprængværket skiller sig fra det foregaaende
derved, at medens Bjælken der var understøttet
gjennem Skraabaandene paa Oversiden, falder Un
derstøttelsen her paa dens Underside. Sprængvær
ket kan være enkelt eller dobbelt. Det enkelte be
staar af en Bjælke, som paa Midten er understøttet
af to i dette Punkt sammenstødende Skraabaand
(Fig. 119). Det dobbelte skiller sig derigjennem fra
det enkelte, at der mellem Skraabaandene under
Bjælken er indlagt en Spændrigel (Fig. 120).
Sprængværket bruges mest ved Brobygninger,
mindre derimod i Husbygningskunsten. Hængvær
kerne faar derimod her megen Anvendelse, hvor det
gjælder at overspænde et større Rum, som ikke maa
afbrydes af Stolper eller Sprængbaand.
Det er nødvendigt, at alle Sammenhugninger
her sker med den største Nøiagtighed, saa at Fla
derne slutter sig fuldstændig til hinanden;
Styrken er i høi Grad afhængig heraf. Hvor
2 Stokke støder sammen i stump Vinkel, og
Forbindelsen er udsat for stærkt Tryk, iagtta-
foråt ikke Fibrene skal trykkes ind i hin-
Tåget. Hensigten med dette er at beskytte
Huset mod Regn, Sne, Ild og Kulde. For at
opnaa dette og give Huset et vist tiltalende
Præg maa Tåget gives en Heldning, og Gra
den af denne udtrykkes ved Forholdet mellem
Tågets Høide og Bygningens Bredde. I vort
strenge Klima med til sine Tider, voldsom Ned
bør maa der en stærkere Heldning til end i de
sydligere Lande, og man har for de forskjel
lige Tækningsmaterialier opstillet følgende
Forhold, idet h betegner Høiden af Tåget og
b Bredden af Huset.
h : b
Halmtag 1:2
Nævertag med Torv over 1:4
Almindelig krum Tagsten paa Bordtag . 1 : 2
dobbelt do. 1 : 3
Flad Tagsten .1:3
Almindelig norsk Skifer .....1:5
Engelsk Skifer 1:6
Pap ....1:8
Kobber og Zink 1 : 12
Den almindeligste Form paa Tage hos
os er Sadeltaget eller Gavltaget, der be
staar af 2 lige meget skraanende Flader,
hvilke støder sammen i Mønnet og har frie
Gavler. Den øverste Bjælke i Mønnet kaldes
ger man almindelig den Forsigtighed at lægge
en Zinkplade ind imellem Sammenstødfladerne,
anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
