Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
viser en Tagstol i sin simpleste Form; der er her
kun en eneste Rad Stolper efter Husets Midte, og
Spærrerne kammes oppe i Tagvinkelen ind paa Pu
den. Tagstolen maa ikke anbringes ovenpaa kun
de enkelte Bjælker, men den maa sættes enten over
en Langvæg eller over Tværvægge i passende Af
stand. Stolpernes Afstand er ialmindelighed 3—5m.,
aldrig over 6 m., og deres Dimensioner oftest
15 Xl5 cm- Er Afstanden over 3 m., understøt
tes Puden ved Knægte eller Kopbaand, som paa
Fig. 132 antydet. Hvor Bygningen har en større
Bredde —9 m. eller derover —, vil ikke Spærrens Un
derstøttelse ved enkelt Tagstol og Hanebjælke være
nok, og man bruger derfor meget almindelig her
Fig. 133.
den dobbelte Tagstol, der giver Understøttelse
for begge Tagnader efter Længden, og er denne
Konstruktion meget almindelig, navnlig i Udhus
bygninger (Fig. 133). Da man sjelden i et saadant
Hus har Langvægge, der tillader en passende Stil
ling for Stolperne, men derimod en hel Del Tvær
vægge, sættes Stolperne paa disse, men bedst er det
dog at sætte en Pude under dem, saa at de faar
et sikrere Leie. Bliver Afstanden mellem Stol
perne paa Grund af de underliggende Tværvægge
for stor, maa man i Tagstolen ty til enkelt eller
dobbelt Hængværk. Egentlig skulde Hanebjælken
fæstes til Spærren paa dennes halve Længde for at
yde størst mulig Understøttelse, men i Praxis følges
ikke denne Regel fuldt ud, idet Hanebjælken løftes
noget høiere op. Somoftest er Spærren i Rodenden
noget tykkere end i Toppen, og da selve Træfibrene
der er fastere, saa at den i sin nedre Ende bedre
modstaar Trykket ovenfra, vil det altsaa i de fleste
Tilfælde ogsaa være rigtigst at løfte den noget.
Ofte maa Rummet
under Hanebjælken Fig^l34.
være saa stort, at man Y/\X
kan færdes med høiere
Læs (f. Ex. hvor der
er Kjørebro i Røstet) ;
dels for at opnaa dette
og dels for at kunne
give Spærrerne 2Un
derstøttelsespunkter,
hvor deres Længde er stor, lader man undertiden
den dobbelte Tagstol faa en skråa Retning udåd,
som paa Fig. 134 antydet. Skal Tåget overspænde
et bredere Hus og tillige kun faa Understøt-
Fig 135.
telse paa Ydervæggene, maa man bruge et
Hængværk. Af disse haves en Mangfoldighed
af Konstruktioner, hvoraf Fig. 135 og 136 viser et
Par af de almindeligste. Den i Fig. 135 viste Form
vil kunne overspænde et Hus af indtil 15 m. Bredde
og Fig. 136 op til 20 m. Hængsøilen i Midten
gjøres her dobbelt. Man anbringer et Hængværk
for hvert 4de Spærrebind, saa at deres indbyrdes
Afstand bliver 4—5 m. Hængværkerne er imidler
tid vanskelige at udføre og kostbare; man undgaar
derfor saa meget som mulig at bruge dem i det
landøkonomiske Bygningsvæsen.
En særegen Slags Tagstol er Knæstokken;
den anvendes især for at faa et høiere og rumme
ligere Loft, og ved denne bliver det muligt at give
Bygningen en høiere Gesims, hvorved et bedre Ud
seende opnaaes ; tillige faar man herved Anledning
til at anbringe Loftsvinduer paa Væggene istedet
for Tagvinduer eller Glugger i Tagfladen, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
