Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Bjelkerne — kan man i Tvervæggen klare sig med
en, der samtidig gjør Tjeneste som Bjælke (Fig. 151).
Stolperne anbringes først i alle Hjørner, hvor
Tvervæggene støder ind til Langvæggen, paa begge
Sider af Døre og Vinduer og endelig i Væggen i
en Afstand af 3—3,5 m. Stolperne tappes ind i
Sylstok og Sviller ved Tappe, der gaar efter hele
Stolpens Tversnit, saafremt den staar midt paa selve
Væggen, men er det en Hjørnestolpe, har den en
ganske liden Tap, foråt der kan være nok af Ende
træet igjen, til at den ikke skal glide ud. I et al
mindeligt Bindingsværkshus paa Landet bør ikke
Stolperne have en større Længde end 5,5 eller høist
6 m.; er Huset høiere, afdeles de efter deres halve
Længde med en Ramme.
Fig. 151.
Skra ab a and ene tjener til at hindre Væggenes
Forskydning og tappes ind saavel i Syller som
Sviller og Bjælker og faar en Heldning af omkr.
60° mod Horizontalplanet. Først sættes de i mod
sat Retning ved alle Bygningens Hjørner og der
næst mellem hver eller hver anden Stolpe alt efter
disses Afstand. Losholterne maa have forskjel
lige Dimensioner efter den Stivhed, man fordrer af
Væggen ; de kan være lige fra 4 cm. tykke Bord
til 10 X 13 cm. Tømmer og tappes eller fældes ind
paa Stolper og Skraabaand ved Overbladning.
Vaterbordet skal tjene til at lede Våndet
ud fra Sylmuren og faar derfor en Heldning udåd
af 45°; det maa være af fedeste Furu og 4—6 cm.
tykt, hvis det ikke for snart skal raadne. En al
mindelig Feil er, at Vaterbordet ligger saa fladt, at
Våndet ikke huwtig nok rinder ned, men trænger
sig ind under Bordklædningen og foraarsager, at
baade denne og Sylstokken raadner. Langt sikrere
er det rent at sløife Vaterbordet, lægge Sylstokken
lige i Grundmurens Yderkant og lade Bordklædnin
gen gaa helt ud over denne. (Fig. 152). Vil man
alligevel benytte Vaterbord, gjør man Ret i at
lægge Sylstokken ovenpaa et Skifte Mursten paa
Flasken eller andre flade Stene, hvis Forkant kom
mer i Plan med Væggens Yderkant, saa at intet
Vand kan blive staaende ovenpaa Muren og komme
Reisværksvægge. Disse bestaar egentlig
kun af Bindingsværk, hvor Stolpernes Mellemrum
udfyldes med vertikalt Tømmer eller Planker. Tid
ligere har de næsten udelukkende været brugt ved
Tilbygning til ældre laftetømrede Huse for at und
gaa Ulemperne af Synkning. Til Reisværket brug
tes kun gammelt og fuldstændig tørt
Tømmer, der forsynes med Tap efter lg’
deres hele Tværsnit i begge Ender,
hvilke passer ind ien grov Not i I
Sylstok og Sviller, og Forbindelsen 1 H
med Losholt og Skraabaand sker ved 1 lj| |
Overbladning paa halv Ved. $
I den senere Tid har de dog i lIIé $
en noget fuldstændigere Form faaet
en betydelig forøget Anvendelse ogsaa
ved Opførelsen af nye Vaaningshuse. Y
Istedetfor gammelt Tømmer bruges
her til Udfyldning almindelige Bat
tensplanker forsynet med Not ogFjær,
og Anordningen vil sees af hos- \~^
staaende Fig. 154. Udenfra indad
bliver Rækkefølgen Panel, Lægte, i|j _ j
Forhudningspap, Stolper med Ud-
fyldning af pleiede Planker med løs
Fjær, Vægpap og Panel. Disse Slags % ~
Yægge frembyder mange Fordele
fremfor de almindelige panelede Laftvægge, men er
noget kostbarere.
Plankevægge. Skal et Hus opføres helt af
Planker, bør disse have en Tykkelse af mindst 8 cm.,
og de laftes da sammen som almindelige Tømmer-
Yægge paa Hjørnerne, medens de efter Længden
forbindes enten med Not «og Fjær eller med løs
Fjær; saadanne Huse bruges meget paa Vestlandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
