- Project Runeberg -  Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet /
40

(1890) [MARC] Author: Gudbrand Tandberg - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Vægge - Bjælkelag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40
hvor Tømmeret er dyrt. Til indvendige Skillevægge
bruges derimod tyndere Planker stillede vertikalt.
Bjælkelag. Herved forstaaes det horizontale
Træværk, som skiller Bygningens forskjellige Af
delinger i Høiden, og som samtidig bærer Gulvene
og bidrager til at afstive Huset. Ved Bestemmelsen
af Bjælkernes Dimensioner benytter man sig saa
vidt mulig af den før nævnte Regel, at Bredden
bør forholde sig til Høiden som 5:7. I Alminde
lighed bruges derfor 13 X 1.9, 16 X 21, 19 X24 cm.
osv. Man har imidlertid ogsaa en Regel, som siger,
at Bjælkens Høide h skal være lig (15 + 2 1) cm.,
hvor 1 er fritliggende Længde i Meter, og Bredden
b=h — 7 cm. I almindelige Vaaningshuse bruges
helst 16 X 21 cm., nåar Afstanden fra Midte til
Midte ikke overstiger 0,9 m., og Bjælkernes fritlig
gende Længde ikke overstiger 5 m. Er denne større,
maa Dimensionerne forøges, eller Afstanden forkor
tes, men denne bør aldrig overstige 0,9 m., hvis ikke
Gulvet skal udsættes for Svigt. I Udhusbygninger
maa Afstanden variere inden videre Grændser;
medens den saaledes i Fjøs og Stald bør være
0,7—0,9 m., kan den paa Foderlofterne gaa lige op
til 1,5 m., og det faar altid blive en Skjønssag,
hvor vidt man her vil gaa. Før et Bjælkelag læg
ges an, bør man have en Tegning af Grundplanen,
thi det falder da langt lettere at bestemme Bjæl
kernes Afstand, Længde og Dimension. Tillige kan
man da tilhugge og afbinde hvert enkelt Stykke
ude paa Byggepladsen, og i Tilfælde det er et Mur
hus, kan Bjælkelaget indlægges, saasnart Bygnin
gen har naaet den for dette bestemte Høide.
Ved Bjælkelagenes Anordning eller Inddeling
begynder man med at indlægge en Bjælke over hver
Tvervæg eller, dersom det er et Murhus, da en paa
hver Side af samme ; dernæst lægges en langs Gavl
væggen, og nu lægges de øvrige Bjælker med lige
og passende Afstand imellem
Fig. 155. disse. Har et Værelse en rek-
tangulær Form, lægges Bjælkerne
helst langs Værelsets korteste
Side. Enderne af en Bjælke læg
ger man ikke gjerne direkte paa
en Mur, men kammer dem ned
paa en Murrem eller Murlægte,
der er et Stykke Tømmer omtr. 10 cm. i Firkant
(Fig. 155); man opnaar herved at fordele Trykket
bedre, at Bjælkelaget kommer mere i Plan, og at
Arbeidet derved betydelig lettes. I tynde Mure vil
dog disse svækkes adskillig ved den indmurede
Lægte, da der ogsaa paa Indersiden af denne maa
være en Aabning paa ca. 10 cm., og de anvendes
derfor ikke gjerne i tyndere Yægge end V/2 Stens.
Murremmene maa kun beståa af tørt, malment Furu
tømmer, og Bjælkeenderne i Mur omgives af tørre Sten
og skaffes Lufttilgang indefra, saa de ikke for snart
skal raadne; dette gjælder ogsaa Murremmen. Kom
mer en Drager ind i Muren, lægges helst et Planke-
Er det en Trævæg, gaar Bjælken helt igjennem
denne og forbindes ved et svalehaleformigt Blad,
og i Bindingsværks Huse nedkammes den i Sylstok
kene og Svillerne. Dels for at befæste Bjælkens
Leie og dels for at afstive hele Bygningen noget
bruges i Murhuse Murankere af Jern; disse fast
gjøres paa Bjælkernes Ender ved en Krampe og
store Spiger eller Skruebolte og gaar til henimod
Murens Yderkant eller kan ogsaa gaa tvert igjennem
denne. Et saadant Anker har en Længde af 1,2 m.,
er 5 cm. bredt, 1 cm. tykt og har en Splint af
0,5—0,6 m. Længde. Foran Krampen har Ankeret
en hageformig Ombøining, og Splinten er fæstet i
en smedet Løkke i Ankerets modsatte Ende. An
kerne anbringes om mulig paa Bjælker, der gaar
tvert igjennem hele Bygningens Bredde (Fig. 156).
Bjælkeankere, der er meget mindre end Murankere,
bruges ogsaa i Bindingsværkshuse.
Hvor Bjælkerne skal skjødes, maa dette altid
ske ret over et understøttet Punkt, en indvendig
Skillevæg, en Drager eller lignende. Forbindelsen
sker her paa den Maade, at Bjælkerne støder skraat
ind til hinanden, saa at Sammenstødsfladerne ligger
i et vertikalt Plan, og Enderne forbindes med en
Bindhage (Fig. 157) eller ved et fladt Stykke Stang
jern forsynet med Kramper. Et ret Hageblad med
stykke under den for bedre at fordele Trykket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bygland/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free