Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Bjælkelag - Gulv og Lofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
gaar lige op til en Bredde af 16—20 cm. Plan
kernes Sammenføining kan udføres paa forskjellig
Maade. Hvor der ikke stilles store Fordringer til
Gulvets Tæthed eller smukke Udstyr, lægger man
ofte Plankerne Kant i Kant, men da et simpelt
Bord lige under Fugen (Fig 160). Det almindeligste
er nu at benytte 5 cm. Planker, der høvles og for
synes med Not og Fjær (Fig. 161). Da der fragaar
ikke saa lidet af Plankens Bredde, nåar der skal
høvles Fjær, bruges tildels ogsaa at forsyne samt
lige Planker med Not og i 2 modsvarende Noter
anbringe en løs Fjær d. e. en skaaren List af samme
Størrelse som Noterne (Fig. 162). Denne Methode
bruges dog kun ved simplere Gulve. Not og Fjær
medfører den Ulempe, at Planken kun kan slides
Jernskruer kan ogsaa benyttes, men man maa da
lade Bladene ligge i Vertikalplanet.
Ofte hænder det, at Bjælkelagene bliver gjen
nembrudt af Skorstenspiber, Trapper eller lignende,
og for at skaffe de herved afskaarne Bjælker Under
støttelse maa der indlægges en Veksel, d. e. et Stykke
Tømmer, der forbinder de afkortede Bjælker med
de nærmestliggende og gjennemgaaende. Bygnings
loven paabyder saaledes, at intet Træværk maa
komme en Pibes Inderside nærmere end 24 cm., og
da Pibetykkelsen oftest kun er 12 cm., maa der
være et Rum aabent, hvilket senere bliver at ud
mure, paa andre 12 cm. (se Fig. 158). Hvor en
Trappe skal føre op i en anden Etage, maa man
paa Forhaand have bestemt Pladsen for det øverste
Trin og her lægge en «Veksel». De
afkortede Bjælker kaldes Stikbjælker.
Man bør dog paa Forhaand indrette
sig saaledes, at saa faa Bjælker som
Fig. 159.
Fig. 158.
mulig bliver afskaarne og saaledes
f. Ex. hellere lade Trappegangen gaa
langsmed end tvertover Bjælkelagene.
Forbindelsen mellem Bjælkerne og Fig. 160
Vekselen sker bedst ved Brysttappen (Fig. 95),
der yderligere styrkes ved et Stykke ombøiet
Stangjem.
I Fig. 159 vises Bjælkeiagenes Anordning i et
Vaaningshus af Træ.
Gulv Og Lofte. Forinden et Gulv indlægges,
maa det nøie paasees, at Bjælkelaget ligger i et
vandret Plan. Til de egentlige Gulve bruges 4 cm.
Bord eller 5 cm. Planker. Paa Lofte og i forskjel
lige udvendige Rum kan 4 cm. Bord være tykke
nok, medens man indvendig i Vaaningshuse bruger
5 cm. Planker. Tidligere brugte man disse saa
brede som mulig, men nu bruges de nødig over
8 å 10, høist 13 cm. brede; jo bredere Planken er,
des større Forskjel vil der være mellem Splint og
Yte; dens forskjellige Dele vil altsaa slides ulige
hurtigt, og derfor vil den kaste sig vind og altsaa
danne Fuger i Gulvet. I Stald, Fjøs, Redskabsrum
m. v. tager man det dog ikke saa nøie hermed og
Fig. 163.
til Vs af sin Tykkelse, idet man da støder paa baade
Noten og Fjæren, men for at have den brugbar
endnu noget længere har man ogsaa brugt simpelt
hen en Sammenfalsning af Plankerne (Fig. 163).
G. Tandberg: Bygningsvæscn paa Landet.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
