Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 1. Halmtage - 2. Spon- og Sjingeltage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
bør, før den bruges, renses vel og ordnes, saa alle
Stråa ligger i samme Retning, spredes i et jevnt
Lag med Rodenderne ned, hvorpaa Tækkekjæppene
d. e. fingertykke Hasselkjæppe lægges over og bindes
med Tækkegarn, glødet Staaltraad eller tynde Vidjer
fast til Lægterne med omkring 0,4 m. Afstand mel
lem hvert Bind. Hvert Lag bindes paa denne Maade
fast til 2 Lægter, og hvert følgende Lag overdæk
ker det foregaaendes Tækkekjæpper. Til den øverste
Lægte bindes ikke Halmen fast, men Rygningen
dækkes med et Lag Halm, som er lagt langsetter
Fig. 216.
og holdes nede ved Kragetæer, d. e. korslagte Styk
ker helst af Egetræ, som over Ryggen holdes sam
men ved Trænagler, og disse lægges med 0,5 m.
Mellemrum (Fig. 216).
Fig. 217.
Man kan ogsaa danne Tagryggen ved som i
Fig. 217 at lægge tykkere Lægter ovenpaa og for
binde disse med de underliggende Lægter enten ved
Træskruer eller ved tykkere glødet Staaltraad.
Nogle Steder dannes ogsaa Mønnet af Græstorv
eller af Bord. Naar Mønnet er dækket, pudses
Tåget ovenfra nedetter enten med en Ljaa eller en
stor bred Kniv, idet alt det løse og flossede slaaes
af og fjernes.
Til Halmtage kan kun bruges sliurtærsket Rug
eller Hvedehalm, og Tågets Tykkelse bør være 0,3 m.
Halmtagene er lette, tætte og billige, men
Ulempen ved dem er, at de er meget ildsfarlige og
kræver hyppig Reparation i vort Klima; deres gjen
nemsnitlige Varighed kan sættes til 12—15 Aar.
Hos os har de forholdsvis liden Anvendelse, medens
de i sydligere Lande bruges langt almindeligere
end noget andet Slags Tag.
2. Spon- og Sjingeltage.
Til disse bruges helst almindelige Spærretag,
og kan der mellem Spærrerne være en Afstand af
op til 1,2 m. Bordtroen bliver da liggende horizon
tal, og da den kun skal tjene som Spigerfæste, kan
Bordene være meget simple og lægges med en Af
stand af 5 cm. fra Kant til Kant. Sponen tilvirkes
paa den Maade, at kvistfrit, retvoxet Gran- eller
Furutræ af mindst 21 cm. Diameter opsages i Kub
ber af 40 cm. Længde, saa langt Træet er kvistfria
og disse kløves senere i 4—6 Dele, og Partiet om
kring Marven udskilles som übrugbart. Efterat
Træstykkerne er kogte eller stærkt dampede, skjæ
res nu Sponene med en Baandkniv i Tykkelse af
5 mm.; de faar en svagt riflet Overflade, som bibe
holdes og letter Vandafløbet. Bredden bliver ulige
og varierer fra 7—12 cm. Naar Sponene skal paa
lægges, begjmdes nederst paa Tagnaden; der tåges
først et Lag korte Spon, derovenpaa et noget læn
gere og atter derpaa et 3die Lag af fuld Længde.
Man begynder Lægningen fra den ene Side (alm. fra
venstre) og fortsætter henimod den anden saaledes,
at de ikke bliver liggende Side om Side, men noget
op paa hinanden, hvorved hver enkelt Spon kommer
til at indtage en noget skråa Stilling ogsaa til
Siden. Det fritliggende Stykke af Sponen til denne
Kant bliver lidt under dens Minimumsbredde altsaa
6 cm. Gjennem hver eneste Spon sættes en Spon
spiger d. e. en 5 cm. lang Staaltraadspiger. 10 cm.
høiere op kommer næste Lag, og for at holde alle
Sponenes nedre Ender i Flugt lægges op en Planke,
mod hvilken Sponene støttes, indtil hele Raden
langs Tagfladen er fæstet med Spiger; denne sættes
paa Sponens Midte efter Længden, men noget til
Siden, foråt den ogsaa kan gaa gjennem den under
liggende. Næste Række kommer atter 10 cm. oven
for den foregaaende, og saaledes fortsættes, indtil
man er kommen lige op i Mønnet. Bordtroen slaaes
først paa, efterhvert som Tækningen foregaar, saa
Arbeiderne kan staa paa et Stillads nedigjennem
Tåget. Over Mønnet, Gradspærrer og andre Ophoi
ninger i Tagfladen maa der dækkes med Zink eller
Bord, og hvor 2 sammenstødende Tagflader danner
en indgaaende Vinkel, maa der først paneles med
tynde Bord, og den fremkomne Rende dækkes med
Asfaltpap, Zink eller Pladebly; over disse skydes
senere Sponene frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
