Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 2. Spon- og Sjingeltage - 3. Torvtage - 4. Teglstenstage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
En anden Slags er de høvlede Spon; disse
tilvirkes paa den Maade, at en retkløvet og kvist
fri Granstok fastgjøres sikkert til Jorden, hvorpaa
der med en Sag skjæres ind til henimod Stokkens
Underkant for hver Sponlængde. Høvlen er for
synet med 2 Styrer og trækkes af et eller to Par
Heste. De høvlede Spon er tyndere og bredere end
de kløvede, men ikke saa varige.
Forinden Sponen lægges op, impregneres den i
Opløsning af Jern- eller Kobbervitriol; til en saa
dan kan bruges 5 Kgr. Vitriol opløst i 40 Liter
Vand, og nåar Opløsningen er godt lunket, vil Spo
nen være færdig i Løbet af 1/% Time; den bliver
herved mindre ildsfarlig og varigere, idet Tåget ikke
har saa let for at mosbindes. At koge Sponen ien
saadan Opløsning er ikke tilraadeligt, da den derved
bliver for skjør og let udsættes for at brækkes.
Af kløvede Spon af den nævnte Dimension vil der
medgaa pr. m2 Tagflade 170 -180 Stykker.
Sjingel er Tagspon, skaaren paa en Cirkelsag;
de er af samme Længde som de foregaaende (40 cm.)
og har en Bredde af 10 cm. og er skaarne skraat,
saa de nedentil har en Tykkelse af 1 cm., men oven
til 5 mm. De lægges paa samme Maade som de
kløvede, men skydes frem 1/z af deres Længde, alt
saa 13 cm., og lægges ikke op paa hinanden til
Siderne, saa deres fritliggende Flade bliver 10X13
cm., hvorved der altsaa vil medgaa 77 Stkr. pr. m 2
Tagflade. Ogsaa disse impregneres med Vitriol, men
paa Grund af deres større Tykkelse maa de hen
staa noget længere i Opløsningen. Undertiden af
rundes deres nederste Ender, og de giver da Tåget
et noksaa godt Udseende.
Spontagene er ligesom Halmtågene lette, tætte
og billige, men ikke paa langt nær saa ildsfarlige
som disse. Varigheden af et vel lagt Spontag kan
i Gjennemsnit sættes til 20—25 og af et Sjingeltag
til 30—40 Aar. •
3. Torvtage
Hertil bruges altid Aastag, og Bordtroen læg
ges dobbelt eller enkelt, Kant i Kant og hundraget.
Naar Bordtroen er paaspigret, fæster man nede ved
Tagskjægget Grene med Knæer, mod hvilke et
Bord reises paa Kant for at hindre Torvens Udglid
ning; deretter dækkes Tåget med Næver, og man
gaar som ved Spontækningen nedenfra og opover
og lader altid en ovenforliggende Plade skyde noget
udover den nedenforliggende; bedst er det, nåar
Næveren paa denne Maade kommer til at ligge helt
dobbelt; den fæstes ved smaa Stifter. Jo større
Næverfladerne er, des bedre, og de lægges saaledes,
at Fibrene vender op og ned. Ovenpaa rTæveren
kommer saa Torven, der maa være skaaren i regel
mæssige kvadratiske Stykker, helst 0,3 m. i Firkant;
den lægges i 2 Lag, først et med Græsset ned og
ovenpaa dette et andet med Græsset op, dog saale
des, at Fugerne i de to Lag ikke falder ret over
hinanden. I Gavlene forsynes Tåget med Vindskier,
foråt ikke Vinden skal trænge ind og rive Torven
op. Tågets Høide gjøres JA af Husets Bredde, thi
er det steilere, har Torven let for at.glide ned, og
fladere bør det ikke være for Vandafledningens
Skyld. Undertiden lægges ogsaa Bord ovenpaa
Torvtaget, dels for at holde Torven bedre paa sin
Plads og dels, foråt Bordtaget kan tåge noget af de
værste Regnskyl.
Torvtagene er lune og varige, men kræver ofte
Reparation, da. Tælen trænger igjennem og bringer
Næveren i Urede. De bruges mest i Fjeldbygderne
og enkelte af Sødistrikterne, men vel udførte bliver
de ikke billige.
4. Teglstenstage.
Af Teglsten haves forskjellige Sorter, hvilke
vi dog for Simpelheds Skyld kan inddele i Had og
krum. Den flade Tags ten er almindelig 34 cm. lang
og 19 cm. bred og er i den ene Ende paa Under
siden forsynet med en Knap eller Nakke, der griber
over en Taglægte og hindrer Stenen fra at glide
ned; ovenpaa har den ganske flade Furer, der skal
hindre Våndet fra at strømme til Siderne og komme
ned gjennem Sammenstødsfugerne. Disse flade Sten
kaldes ogsaa Tungesten, men de bliver nu sjeldnere;
foråt Tåget med dem skal blive tæt, maa Stenen
lægges dobbelt, hvorved det bliver tungt og dyrt;
men de har den Fordel fremfor de krumme, at de
er mere ildsikre og mindre angribelige for Vinden.
De krumme Tags ten har i Tværsnit Formen af
et liggende S og har som de flade i sin øvre
Ende en Knap. Deres Dimension er noget forskjel
lig, men dreier sig ialmindelighed om 37 cm. Længde
og 26 cm. Bredde. De har det Fortrin fremfor de
flade, at Våndet samler sig lettere i Fordybningen
og rinder raskere væk, hvorved Tåget bliver tæt
tere og varigere. Naar Tækningen skal begynde,
lægger man først en Lægte nederst lige ved Tag
skjægget og en anden oppe ved Mønnet; Tagfladen
mellem disse inddeles deretter i Afstande paa ca. 26 cm.,
hvorpaa Lægterne paaspigres. Stenene vil derved
faa et Fremspring ud over hinanden af 11 cm.
Lægningen begynder nedenfra og gaar i Rader op
over til Mønnet, men man bør først baade oventil
og nedentil have afmærket Stenbredden og mellem
disse Punkter udspænde en Snor for at faa Raderne
fuldstændig rette. Over Mønsaas og Gradspærrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
