Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 5. Skiferstenstage - 6. Metaltage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
men da de er lettere og jævnere, kan man med
disse bedre end med den foregaaende sløife Bord
taget. Hver Helle fæstes som den foregaaende med
2 galvaniserede Spiger enten ved Hak paa Siderne
eller nu mere almindelig ved Huller gjennem selve
Stenene.
Den engelske Skifer forekommer i forskjel
lig Form og Størrelse, men mest almindelig er den
rektangulære med Dimensioner 23 X47 cm. Den
er betydelig tyndere og jævnere end den norske og
lægges derfor kun paa Lægter uden Bordtag, da
Våndet yderst let rinder af. Taghøiden kan derfor
ogsaa indskrænkes til Vs af Bredden, men da den
engelske Skifer er meget kostbar, bruges den næsten
aldrig hos os paa Landet. Hvor 2 Tagflader støder
sammen i en ophøiet Kant (over Gradspærrer og
Mønsaas), maa der dækkes paa forskjellig Maade.
Den simpleste er ved 2 Bord, der spigres sammen
og fæstes til det underliggende Tag, men ofte er
dette utilstrækkeligt, og man kan da overtrække
Bordene med Zink eller Pladebly, der breder sig
noget udover Skiferen (Fig. 225). En bedre, men
kostbarere Methode er det at sætte en Planke paa
Kant oppe i Mønsaasen og lade Bordtaget sætte
sig paa denne. Planken er afrundet og overdækkes
med Zink eller Pladebly, der ogsaa her breder sig
noget ud over Tåget; dette bruges ligeledes, hvor
Tåget støder til Vindskier, Piber; etc. (Fig. 226).
Ogsaa Skifertagene kan understryges eller tættes
paa samme Maade som Teglstenstagene, men dette
gjøres kun, nåar de er stærkt udsatte for Veiret,
og det er da bedre at lægge Stenen i Stenkit; dette
bruges paa den Maade, at nåar en Række Sten er
lagt, stryger man langs Stenens Overkant, en Strim
mel Kit saa langt, som det paafølgende Skifte ræk
ker, og trykker Stenen ned deri.
Til Tagtækning bruges baade Glimmer- og Ler
skifer; den første træffes sjelden med en saa tynd
skifrig Struktur, at den er skikket som Tæknings
materiale, men den er stærk og modstaar godt baade
Hede og Kulde. Lerskiferen er derfor den, som
mest bruges, da den lettere lader sig kløve i tynde
Skiver. Man forlanger af en god Tagskifer, at den
skal have en ret og tynd Struktur, som let lader
sig kløve, at Massen skal være ren og fri for Kis,
Kalk eller andre Indblandinger, hvilke bevirker
Bristning, at den skal være seig, saa den ikke spræk
ker for Ilden, eller idet Spigerhullerne slaaes, og at
den ikke indsuger Vand; den bør endelig have et
mat Udseende, og om den ophedes til Glødhede og
kastes i koldt Vand; bør den ikke sprække. Skifer
tagene er smukke, stærke og ildsikre, men hvor
Stenen skal fragtes et længere Stykke Vei, falder
den noget dyr. Ved Siden af de her nævnte Skifer
arter bruges hos os tildels ogsaa svensk, der i Form
og Størrelse er lig den nordenfjeldske, og tildels
tysk, der er rektangulær med det ene Hjørne
afrundet.
6. Metaltage.
Disse bruges kun, hvor Tåget er meget fladt,
da de ellers er for kostbare, eller hvor man ikke
kan komme til med noget andet Tækningsmateriale
f. Ex. paa Taarne. Som Underlag for de valsede
Metalplader bruges altid fuldkommen tørre Bord,
der lægges Kant i Kant ; er Bordene raae, vil de
ved Metalpladernes Opvarmning afsætte sin Fugtig
hed paa disses Underside og bidrage til, at Bordene
raadner. Pladerne kan dels sammenloddes og dels
falses og dels begge Dele i Forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
