Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 4. Teglstenstage - 5. Skiferstenstage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
etslags Glasur. Til Fabrikation af Tagsten maa
der bruges en meget fin, ensartet Lere, fuldkommen
fri for fremmede Indblandinger, navnlig Kalkstyk
ker, thi disse vil ved Fugtning lædskes og sprænge
Stenen ; den bør desuden have en ren Klang, om
man løfter den op og banker paa den, og den al
mindelige røde maa have en frisk, kraftig Farve,
samt endelig ikke være vindskjev. Saalænge Tag
stenen er ny, trækker den altid nogen Fugtighed
til sig, men dette taber sig med Tiden, da Porerne
efterhaanden fyldes med Støv; dette gjælder dog
ikke den hollandske, der baade er bedre og smuk
kere, men ogsaa kostbarere end vor almindelige.
Efter Størrelsen og Lægtningen medgaar 18—20
Stkr. krum Sten pr. m 2 Tagflade og 30 Stkr. flad,
nåar den sidste lægges dobbelt. Med Hensyn til
Ildsikkerhed staar denne langt foran den krumme;
i de Kanaler, som findes under disse, vil der altid
opstaa Luftvexling, og dette kan let føre Gnister
op under Stenen, hvorved Træværket antændes.
En anden Ulempe, som følger den krumme Tagsten,
er, at den i stormfuldt Veir let bringes i Ulave
eller blæser af. Tågets Høide i Forhold til Bred
den kan variere mellem 1/z og *A, idet de flade
Sten maa have en stærkere Heldning og glasserede
hollandske en mindre. Teglstenstagene er i det hele
smukke, varige og ildsikre, men noget tunge og
kostbare.
5. Skiferstenstage.
De Skifersorter, som hos os bruges til Tagtæk
ning, er enten norske eller engelske, og af de første
skal navnlig den nordenfjeldske og Valdersskiferen
omtales.
Den nordenfjeldske Skifer kommer fra Brud
dene i kvadratiske Heller med 32, 40 eller 47 cm.
Sidelinie, af hvilke de sidste er at foretrække, da
de giver de bedste og smukkeste Tage, og de har
en Tykkelse af ca. 1 cm. Ved Paalægningen lader
man Hellerne skyde 7 cm. udover hinanden, og
Heldningen bør ikke være mindre end V*. Naar
Stenen kommer fra Bruddet, er den som nævnt
kvadratisk, men forinden den paalægges, maa 2 af
dens modstaaende Hjørner afhugges, og samtidig
afripes efter en 4-kantet Ramme eller Maal det
Stykke af Stenen, der vil blive synligt paa Tåget.
Til Afhugningen benyttes et knivformet Jern, fæstet
til en Tømmerstok, og en Hammer, der i den ene
Ende gaar ud i en Spids og i den anden er flad og
skarp som en Tværøxe (se Fig. 222). Hellen læg
ges over Kniven, og med Hammeren afhugges de
Dele, som skal fjernes. Med den spidse Ende af
Hammeren indslaaes Huller for Spigerne. Nede
ved Tagskjægget, oppe ved Mønnet og paa Siderne
ud mod Gavlen bruges saakaldt Halvsten, der er
noget over en halv Sten, for at faa Tågets rette
Linier frem i Kanterne. Hver Sten fæstes med 2
Stkr. galvaniserede 5 cm. lange fladhovede Spiger,
hvilke dog dækkes af den ovenfor liggende Helle.
Skiferen fæstes til 3 X 6 cm- Lægter, der tjener
som Spigerfæste og tillige som Understøttelse for
den nedenforliggende Skifers Spids. Den nederste
Lægte maa være en Skifertykkelse høiere end de
øvrige, foråt man kan faa samme Heldning, og Af
standen mellem Lægterne fra Midt til Midt bliver
Fig. 222.
ved 47 cm. Skifer 35 cm., ved 40 cm. 28 og ved
32 cm. 22. Man begynder Tækningen i et af de
nederste Hjørner og fortsætter i skråa Retning op
over, som Fig. 222 udviser. Oftest lægges Bordtag
under Lægterne, og herved opnaaes en større Lun
hed paa Loftet og større Sikkerhed for Tagdryp. Man
ser ogsaa Skiferen lagt paa Bordtaget uden Lægter,
men dette er mindre heldigt, da Bordene kan slaa
sig og derved ødelægge hele Tækningen; Lægterne
vil tjene til at neutralisere Bordenes Bevægelse, og
man faar et sikrere Tag. Af Skifer, 47, 40 og 32 cm.
i 4-kant, vil der medgaa pr. m 2 Tagflade henholds
vis 6,5, 9,5 og 16 Stykker.
Valdersskiferen og Vosseskiferen har
en oval Form, er almindeligvis 37 cm. lang og 19 cm.
bred og tyndere og smukkere end den norden
fjeldske, men ikke fuldt saa stærk som denne; de
er derhos kostbarere og noget vanskeligere at lægge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
