Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 8. Paptage - 9. Tagrender og Nedløbsrør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Plade skyde 5—7 cm. udover den underliggende og
fæster den" i Forkanten med 3 cm. lange Spiger i
5 cm. Afstand; ved Mønnet kan Pappen fra den ene
Side enten bøies over paa den anden og fæstes der,
eller der kan lægges en løs Strimmel 15 cm. bred
over, som spigres ned til begge Sider. Er derimod
Tågets Skraaning liden, maa almindelig Falsning
benyttes. Lægges Pappen tværtover Tåget, anbrin
ger man Lister efter det stærkeste Fald og fæster
da Pappens Kanter paa Listernes Sider og over
dækker det Hele med en Papstrimmel (Fig. 231).
Naar Tækningen er endt, overstryges Fladen med
varm Stenkulstjære, og
Flg- 231, i denne strøes ren, tør
og skarp Sand; efterat
q Tjæren er tørret, feies
O de Sandkorn væk, som
ikke har fæstet sig, og
den samme Proces gjen
tages endnu engang, før
Tåget kan ansees fær
digt. Senere overstry-
ges det paa lignende Maade hvertandet Aar. Under
Arbeidet paa Tåget maa Folkene paa Fødderne have
Ladder istedetfor Støvler, da Hælene af disse let
kan ødelægge Pappen. God Tagpap maa taale at
bøies frem og tilbage gjentagne Gange paa samme
Sted uden at briste, og nåar den gjennemskjæres
med en Kniv, skal Snitfladen være jævn og glind
sende. Paptagene er lette, tætte og nogenlunde ild
sikre, men de bliver ikke billige, da de som nævnt
maa overstryges temmelig ofte, hvis de i Længden
skal holde sig; forsømmer man dette, vil Pappen
efterhaanden flosse sig op, og er den først begyndt
hermed, lader den sig vanskelig reparere. Til Tage
paa Landet egner Pappen sig mindre, medens den
mest bruges til midlertidige Huse og Fabrik
bygninger.
9. Tagrender og Nedløbsrør
Tagrender kan gjøres af forskjellige Slags Ma
teriale, saasom Træ, Jernblik, Zink og Støbejern;
de sidste bliver dog meget dyre og bruges derfor
næsten aldrig paa Landet. Renderne tjener til at
opsamle og bortlede det Regnvand, som falder paa
Tåget, saa det ikke af Vinden drives ind paa Byg
ningens Yægge og Vinduer, hvorved disse snart
vilde ødelægges; de maa derfor have saadanne Di
mensioner, at de kan modtage dette, etterhvert som
det strømmer til. Renderne gjøres halvrunde, og
efter Tågets Størrelse har de en Dybde af B—l28—12 cm.
og en Bredde oventil af 12—18 cm. Bruges Træ
render, arbeides disse af en eneste Stok, helst af
fed Furu, da de er varigere og holder sig bedre
tætte, end nåar de er sammenspigret af Bord. Foråt
de ikke skal rives ned af Sneen, nåar denne glider
ned af Tåget, maa deres Yderkant ikke ligge høiere
end Tagfladens Plan, og foråt Våndet ikke skal blive
staaende stille i Renderne, maa disse have et Fald
hen til Nedløbsrørene, men dette kan være ganske
lidet, omkring V250, 0g for at lette Våndets Indtræn
gen i Udløbsroret, gjøres den øverste Ende af dette
noget tragtformig. Gjøres Tagrenderne af Zink,
Fig. 232.
bruges hertil Plader No. 12 og 13, da disse er af
passende Tykkelse, og for at styrke dem yderligere
indlægges i Kanterne tynde Stænger af Rundjern.
Til Tåget fæstes Jern- og Zinkrenderne og tildels
Trærenderne ved Jernbøiler, der indslaaes i Af
stande af o,B—l m. I Fig. 232 og 233 sees et Par
Maader at opstille Renderne paa. For at styrke
dem kan man ogsaa forbinde Rendebøilernes For
kant med en horizontal Jernstang, der enten kan
være rund og stikkes igjennem et Øie i Bøilen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
