Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 9. Tagrender og Nedløbsrør - VI. Forskjellige Arbeider - 1. Malerarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
flad og da klinkes fast. Trærenderne kan opstilles
paa samme Maade som Jern- og Zinkrenderne, eller
de kan gjøres flade paa Undersiden og opstilles paa
Vinkeljern, fæstede til Tømmervæggen, men man
lader da deres Forkant være noget lavere end den
indre, foråt ikke Våndet, om det bliver staaende
stille og rinder over, skal trænge ind mellem Tøm
mervæggen og Panelingen og anrette Ødelæggelse.
Et andet Slags Render er Sko tr en der ne, der an
bringes, hvor 2 Tagflader danner en indgaaende
Vinkel, altsaa ret over en Kilspærre; de gjøres af
Zink eller Pladebly og spigres paa Bordtroen, som
i Fig. 234 antydet. Man forbinder de enkelte Plader
ved Falsning og lader Siderne gaa op over et Par
Lægter, der ligger parallele med Kilspærren. Stør
relsen maa rette sig efter Tåget, men Renderne bør
udfoldede aldrig have en mindre Bredde end 0,6 ni-
Til at lede Våndet bort fra Tagrenden brugtes før
kun en Bliktud af 0,6 m. Længde, der stod skråa
ud fra Væggen, men da dette var en meget ufuld
kommen Methode, betjener man sig nu af Nedløbs
rør af Zink eller Jernblik, der har en Diameter af
10 cm. og fører Våndet ned langs Væggen og ud
over Sokkelen, hvor de ender i et skraat udgaaende
Knæ. Saavidt muligt gjøres Rørene rette, da mange
Kroge er til Uleilighed, og hvor de f. Ex. passerer
Gesimser eller andre Fremspring, gjør man heller
et Indhak i disse end lader Røret bøie sig udenom.
De fæstes til Væggen ved et kapselformigt Baand
af Zink eller Blik, der er delt i 2 Dele, hvoraf den
ene er fæstet til en Jernstift, der kan inddrives i
Væggen. Afstanden mellem disse Baand kan være
ca. 3 m., og foråt ikke Rørene skal kunne glide
ned gjennem Baandene, paaloddes en Zinknæse
ikke overstige 12 m., og den Del af en Tagrende,
der har Fald lien til et Nedløbsrør, ikke over 6 m.
Da Nedløbsrørene mispryder et Hus, bør de helst
anbringes inde i Kroge og paa saadanne Steder,
hvor de vises saalidet som muligt. Er Materialet
Jernblik, maa saavel Rør som Render oliemales
baade ud- og indvendig, foråt ikke Rust skal øde
lægge dem, medens dette ikke er at befrygte ved
Zinkrenderne.
Kap. VI. Forskjellige Arbeider,
I. Malerarbeide.
Hensigten med ethvert Malerarbeide er først at
beskytte den Gjenstand, som skal overstryges, mod
Luftens og Fugtighedens Indvirkning og dernæst at
pryde. For at opnaa dette maa Farvestoffene ud
røres i en Vædske, som giver et vandtætOvertræk,
efterat den er tørret ; det er især de tørrende Olier,
som er i Besiddelse af disse navnlig for Træarbei
derne saa vigtige Egenskaber. Vil man give Træet
en større Glands, hvorved Kviste og Aarer frem
deles vises, kan man låkere, polere eller beitse det.
De Stoffe, som bruges til Maling, bestaar i Alminde
lighed af et pulveriseret Farvestof, som udrøres i
det frydende Bindemiddel, der ved Indtørring skal
binde Farvestoffet til den overstrøgne Flade. Farve
stoffene tjener nærmest til at skjule Legemernes
naturlige Udseende, men gjør dog ogsaa Nytte ved
at give Overtrækket Fasthed og Varighed. De ved
Bygningsarbeider brugte Farver er enten af vege
tabilsk eller mineralsk Oprindelse, og de mest be
nyttede er følgende :
Hvidt. Kalk bruges udrørt i Vand til Over
strygning paa Mur og tildels paa Træ, og for at faa
(Fig. 235). Afstanden mellem Nedløbsrørene bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
