Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 1. Malerarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
2) Terp en tin olie er en flygtig Olie, som
bruges til at fortynde Fernisser og tyk Oliemaling
og gjøre dem mere jevntflydende; den bidrager
ogsaa til, at de snarere tørrer.
3) Stenk u lst j ære bruges dels til at be
skytte Træ mod at raadne, Sop etc. dels til at be
skytte Jern mod Rust og endelig til Overstrygning
af Tagpap.
4) Trætj ær e bruges paa samme Maade som den
foregaaende, og om begge gjælder, at de bør koges,
før de bruges til Overstrygning, for at befries for
det Vand, de indeholder; de bør ogsaa helst være
hede under Paastrygningen.
Oliemaling tilberedes paa den Maade, at Far
verne rives sammen med Linolie saa tyk, som det
kan gjøres, paa en Malerhelle. Naar den skal bru
ges, fortyndes den med Linolie og til indvendigt
Brug ogsaa med lidt Terpentin. Malingen bør dog
ikke være for tynd, da Træets Kviste og Porer
ellers let vil skinne igjennem. Før det egentlige
Malerarbeide begynder, maa alle Kvister og kvadre
agtige Porer overstryges med en Opløsning af Schel
lak i Spiritus eller Limvand; ovenpaa dette kom
mer Grundingen, der er en Overstrygning med Okker,
reven i Olie og tilsat gamle Slumpe af Oliemaling.
Hensigten med denne er kun at faa udfyldt en Del
af Ujevnhederne og skaffe et Underlag for den øv
rige Maling. Til Grunding udvendig bruges Malin
gen saa tynd som muligt, helst næsten ren kogt
Linolie, da Olien derved bedre trækker ind i Træet,
og Malingen siden ikke saa let skaller af. Til
Grunding bruges ikke mørk Grundfarve, hvor Ma
lingen siden skal være lys. Efterat Grundingen er
tørret godt ind, begynder den egentlige Anstrygning
af Fladen ovenfra og fortsættes nedover med lange
og jevne Drag af Kosten, saa hver Del bliver dæk
ket vel af Farven, der ikke maa lægges tykkere
paa et Sted end paa et andet. Paa Trævirke stry
ges altid paa langs af Træets Fibre, da man der
ved faar en jevnere og bedre Maling. Til indvendig
Maling, navnlig til Døre og Vinduer og tildels
Gulve og Yægge, hvor der skal males med mere
Omhu, bliver der ovenpaa Grundingen sparklet, d. e.
man fører paa en meget tyk og jevn Farve, der
bredes ud med en s. k. Sparkel, der er etslags flad
Træspade. Naar Sparklingen er tør, afslibes den i
Vand med Pimpsten, og deretter males videre som
almindelig. Sædvanlig gives Træet 2 Anstrøg af
Maling foruden Grundingen; kun med meget lyse
Farver maa der undertiden gjøres 3 Strøg for at
faa Træet vel dækket. Ønsker man at bevare
Træets naturlige Farve og Struktur, overstryges
det enten med Olie eller bedre med Kopalfernis ;
denne sidste faaes i Handelen, men har undertiden
den Feil, at den sent eller aldrig vil tørre; dette
bør da undersøges før Kjøbet ved Overstrygning
paa et Stykke Glas, som hensættes til Tørring et
Par Dage.
Udvendig Oliemaling paavirkes af Luften og
Solen, hvorfor den bør fornyes hvert 5te—Bde Aar,
medens den indvendig kan holde sig 12—15 Aar
eller endog længere. Murede Yægge kan ogsaa olie
males, men Muren maa da være fuldstændig tør og
helst forud være overstrøget med tyndt Limvand,
foråt den ikke for raskt skal trække Olien til sig,
saa Farven bliver hængende igjen som Støv. Olie
maling taaler ikke at opbevares nogen længere Tid,
nåar Luften har Adgang, thi den tykner da sam
men til en læderagtig Masse; den bør derfor stadig
opbevares under et ca. 5 cm. høit Vandlag.
Vandfarver. Af disse haves forskjellige
Slags, af hvilke skal nævnes : 1) Li m far ve. Denne
bestaar af Limvand, tilsat slemmet Kridt og Farve.
Den bruges mest paa pudsede Murvægge, som da
forinden bør være vaskede med Sæbevand ; anvendt
paa Træ vil den derimod, skalle af. Den paastry
ges kun en Gang, og den opløses af Fugtighed, saa
den ikke kan bruges udvendig. 2) Kalkfarve be
staar af ren læsket Kalk, udrørt i Vand og tilsat
andre Farver alt efter den Kulør, man vil have;
en Tilsætning af Alun gjør Farven stærkere og
fæster den bedre til Væggen. Den kan bruges baade
ud- og indvendig, men smitter noget i tør Tilstand.
3) Rød farve er et Jernoxyd, som faaes paa mange
Maader og ofte som Biprodukt ved Tilvirkning af
Alun, Vitriol m. m. Den bruges til Maling paa
Træ og holder sig meget længe. Malingen tilbere
des paa følgende Maade: 1 Kgr. Lim og 2 Kgr.
Jernvitriol lægges i hvert sit Kar Vand ; efter om
trent 2 Timers Forløb sammenkoges begge, og 5 Kgr.
Rugmel røres under fortsat Kogning; nåar denne
efter en Stund ophører, tilsættes 10 Kgr. fin Rød
farve og 8 Liter opvarmet Tjære, hvoretter Blan
dingen er færdig og strax bør anvendes. Til brun
Anstrygning kan benyttes: 2 Dele pulveriseret
Jernvitriol og 3 Dele Harpix lægges i kogende
Vand og omrøres, indtil de er opløste ; deretter til
sættes under videre Omrøring 8 Dele Rugmel og 32
Dele fin Rødfarve og tilsidst 4 Dele Linolie og 3
Dele Kogsalt eller endnu bedre Sildelage. Malingen,
der er tyk, paastryges saa varm som muligt. Silde
lage og Rødfarve alene er ogsaa en god Maling ud
vendig, navnlig til Udhuse, men den medfører den
Ulempe, at den smitter noget af.
Lake ring er en Overstrygning med Lakfernis.
Denne kan tilberedes af forskjellige Gummier eller
Harpixer, hvilke opløses i Terpentinolie eller Vin
aand med eller uden Tilsætning af Linoliefernis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
