Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 1. Malerarbeide - 2. Tapetsering - 3. Vandledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
eller Kopalfernis. Lakeringen giver et glandsfuldt,
haardt og stærkt Overtræk. Boning bestaar i et
Overtræk med Vox, som smeltes og udrøres med
varmt Vand ved Tilsætning af Soda eller Potaske
som Opløsningsmiddel; det paastryges som en tynd
Salve, og nåar Våndet er bortdunstet, pudses Over
fladen glat med en stiv Børste.
Til udvendig Maling af Bygninger tager de
lysere Farver sig altid bedst ud, men paa den anden
Side bliver Malingen stærkere i de mørkere Nuancer.
Døre, Gerikter, Gesimser m. v. bør helst faa en fra
Vægfladen noget forskjellig, men dog ikke for meget
afstikkende Farve. Indvendig bruges ligeledes om
muligt nogen Variation i Kulørerne, idet f. Ex. alt
Listværk, som træder frem eller tilbage fra Grund
fladen, gives en fra denne noget afvigende Tone,
dog saa at ikke disse fremkalder nogen Disharmoni.
Man vogte sig fremfor alt for ved Maling, navnlig
af Daglig- og Soveværelser, at bruge stærke, skri
gende Farver, da disse kan udøve en forstjTrende
og skadelig Indflydelse paa Beboerne.
2. Tapetsering.
Herved forstaaes Tapetpapirets Opspænding paa
Væggen, og efter Maaden, hvorpaa dette udføres,
kan det inddeles i klistrede og spændte Tapeter.
1) Klistrede Tapeter. Naar Tapeter skal
klistres paa Mur, maa denne være fuldstændig fri
for Vandfarver. Efterat man har tilklippet Tape
terne i passende Længder og herved tåget Hensyn
til Mønsteret, lægges disse ovenpaa hverandre paa
et stort Bord, saaledes at de ligger med Retten ned
og Bagsiden op; nåar man da overstryger den
øverste med Rugmelsklister, kan ikke Mønsteret
paa de underliggende tilsmudses. Længden tåges
forsigtig bort og opsættes paa Væggen; saaledes
fortsættes med de øvrige tilskaarne Længder. At
smøre Klisteret først paa Væggen og siden sætte
Tapeterne fast paa dette, er mindre heldigt. Tape
terne farer dog ikke vel af at klistres direkte paa
Muren, især hvis denne ikke er fuldstændig tør,
og man bør derfor under Tapeterne anbringe en
Beklædning af Maskinpapir eller i Mangel deraf
Avispapir; paa dette klistres saa Tapeterne. Paa
Trævægge, som er fuldstændig tørre, saa man kan
være ganske tryg for Brist, klistres først Papir
og paa dette Tapeterne. Er der Sprækker i Væg
gen, bør disse først overklistres med tykt Papir eller
bedre Bomuldslærred, før baade Tapet og Under
papir paasættes. Bestaar derimod Væggen af raae
Bord eller lignende, saa der kan opstaa, Sprækker,
eller er den ujevn, kan Tapeterne ikke klistres,
men der maa da anvendes
2) Spændte Tapeter. Opspændingen kan
ske paa 2 Maader, enten paa Papir eller paa Strie.
Før Opspændingen anbringes langs Tagliste, Døre,
Vinduer, Panelinger etc. eller overalt, hvor Tapetet
slutter, Træliste d. e. tynde Lægter af 5 cm. Bredde,
som fæstes i Væggen, saa de overalt med sin ud
vendige Side staar i Lod. Paa disse fæstes med
Stifte Maskinpapir, der forud er sammenlimet i Fel
ter af Vægfelternes Størrelse. Papiret bør være
fugtigt ved Opspændingen og krymper derfor, etter
hvert som det tørrer. Naar det er fuldkommen tort
og staar stramt og glat, paaklistres Tapeterne.
Opspændingen paa Strie foregaar paa samme Maade,
kun med den Forskjel, at Strien, der er syet sam
men, er tør og først fugtes, efterat den er opsat
Tapetet opsat paa denne Maade taaler dog yderst
lidet af Stød og Tryk, der let sætter Hul igjennem
det, og for at rette herpaa kan man enten under
Maskinpapiret anbringe Forhudningspap, der er
meget • stærk, eller bedre ved et heit Brystpanel
forhindre, at man kan komme ind til Tapetet. Ved
Opspændingen bør baade Solskin og Træk udestæn
ges, da begge Dele forvolder en ujevn Tørring,
hvorved Spændingen paa de ulige Steder bliver for
skjellig, og det hele Arbeide mislykkes og maa
gjøres om. Naar Tapeterne er opsatte, anbringes
under Taglisterne Papirborder eller forgyldte eller
maiede Trælister, hvorved Tapeternes ujevne Kan
ter kan skjules. Istedetfor at spænde Tapeter paa
Strien bruges ogsaa i den senere Tid almindelig
graat Papir, der siden males med Oliemaling.
3. Vandledninger.
Tilstedeværelsen af godt Drikkevand i rigelig
Mængde er en af de første Betingelser for, at en
Byggetomt kan siges at være heldig valgt. Der er
to Maader at tilveiebringe Vand paa, nemlig ved
Rørledninger eller ved Brønde; de første er übetin
get at foretrække, og de sidste betragtes alt mere
som et Nødmiddel.
Ledningerne kan enten være Trykledninger fra
en høiereliggende Beholder eller Pumpeledninger,
hvorved Våndet føres op fra et lavtliggende Punkt.
Våndets Godhed er en Sag, som maa tåges
i Betragtning ved Anlæg af en Vandledning. Der
er især 2 Ulemper, som kan knytte sig til det,
nemlig 1) at det er for haardt og 2) opblandet med
organiske Bestanddele. Man skiller mellem «haardt»
og «blødt» Vand. Ved haardt Vand forstaaes saa
dant, som indeholder større Dele opløste mineralske
Salte (navnlig kulsur Kalk), og man kjender det
derpaa, at Sæben ikke vil skumme deri, og at
Grønsager, især Erter og Bønner., vanskelig lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
