Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 3. Vandledninger - 4. Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
ér det at indrette en Kumme, hvori Kranen an
bringes, og saavidt rummelig, at man ved at gaa
ned i denne kan etterse og reparere Kranen. Er
Trykket i Ledningen meget stærkt, maa Tappekra
nerne være saaledes indrettede, at de lukkes lang
somt, da en pludselig Standsning i Våndets Bevæ
gelse let kan foraarsage Rørets Sprængning; i’ dette
Tilfælde bruges derfor de saakaldte Skruekraner,
Fig. 236; er derimod Trykket lidet, bruges de al-
mindelige og billigere Kraner.
Fig., 236. Inde i Vaaningshuset bør der
Q-^) altid lige under en Tappekran
i_X vflprp pn Vaalr mori Afl/iV» +il
være en Vask med Afløb til
Kloaken, som optager og bort-
fører alt Spildevand. I Fjøset,
navnlig i de større, maa der
være ligesaa mange Tappe
kraner, som der er Troer for
Kreaturene, og endnu en for
Hakkelsekasserne, i Tilfælde Selvophedning benyt
tes. Denne sidste forsynes med et Stykke Slange,
til hvilket atter er fæstet et Sprøitehoved, hvorved
Hakkelsen kan dynkes jevnt, etterhvert som den
pakkes i Kasserne. Ledningen i Fjøset lægges helst
oppe under Tåget, hvor der altid er varmt, saa den
er bedst beskyttet mod Frosten, og den forgrener
sig herfra langs Stolperne ned til Troerne, men
Kranerne anbringes dog i ca. 1,5 m. Høide over
Gulvet, saa Kreaturene ikke kan komme til disse
og aabne dem. Om Rørenes Diameter er det van
skeligt at sige noget bestemt, da denne er stærkt
afhængig af Ledningens Længde og Trykhøiden
foruden den Maade, hvorpaa Tapningen foregaar
m, ra. Bruges borede Træstokke, er Aabningens
Diameter almindelig 4—6 cm. ; den maa her være
større end ved Jernrørene, fordi det er vanskeligt
i Skjøderne at faa tilpasset dem saa nøiagtig, at
Aabningernes Periferier falder fuldstændig sammen.
Jernrørenes indvendige Diameter til almindelige
Gaardsvandledninger varierer oftest mellem 1,5 og
5 cm. Til . Hovedledningen paa middelstore Gaards
brug bør . den dog aldrig være mindre end 2,5 cm.,
og er Trykhøiden liden eller Længden stor, forøges
den til 3,5 cm. eller mere; kun undtagelsesvis be
høver den dog at være større end 5 cm. Til Side
ledninger hen til Tappekranerne benyttes alminde
lig noget mindre Dimensioner end til Hovedlednin
gen ; dog bør heller ikke her nogetsteds Aabningens
Diameter være mindre end 2 cm., da Aftapningen
ellers vil gaa for langsomt, og i Fjøset, hvor man
i kort Tid vil skaffe en stor Vandmængde til
Troerne, ikke mindre end 2,5 cm. Undertiden har
man ogsaa i Fjøset en egen Vandbeholder, dels for
at faa Våndet noget kuldslaaet, inden det tappes i
Troerne, og dels for ved den kortere Ledning at
faa det hurtig til Troerne. Isaafald anbringes Be
holderen paa solide Stolper oppe under Tåget, og
den sættes da ved en Svømmekran i Forbindelse
med Hovedledningen, saaledes at Tilstrømningen
kan standses af sig selv, nåar Våndet i Beholderen
har naaet en bestemt Høide.
4. Kloakledninger
Disse tjener til paa en let og bekvem Maade
at skaffe sig af med al Urenlighed, og i sin mere
udviklede Form skal de derfor kunne modtage og
bortføre baade faste og flydende Gjenstande; dette
er saaledes Tilfælde i mange af de større Byer,
hvor Kloakvæsenet er mere fuldkomment. Kloaker
indrettede paa denne Maade bliver dog store og
kostbare og passer ikke paa Landet, hvor de maa
indskrænkes til kun at bortføre den Urenlighed,
som er bragt over i flydende Form. Er en Gaards
plads med sit Komplex af Huse saaledes beliggende,
at den er udsat for tilstrønimende Flomvand, maa
dette saavidt muligt ledes bort gjennem aabne
Grøfter, medens Tagvand, Spildevand m. m. faar
sit Afløb gjennem Kloaken. Denne gjøres nutildags
næsten altid af glasserede Teglrør, som faaes i
Handelen i Længder af 0,6 m. og med høist for
skjellig Diameter; i den ene Ende er Rørene for
synede med en fast Muffe, hvori det næste Rørs
anden Ende kan passe ind, saa at Ledningen ind
vendig bliver næsten fuldstændig glat. Kloakled
ningen føres altid hen i den Retning, hvor det
største Fald findes i den nærmeste Afstand for at
skaffe Afløb. Jo stærkere Fald den faar, des mindre
kan Rørene være, idet Våndet da rinder saameget
hurtigere væk, og foråt den til enhver Tid kan
holde sig selv ren, bør .dette aldrig være mindre
end Vioo, men mere passende V20—Vso. Paa almin
delige Gaardsbrug vil Rør med en indvendig Dia
meter af 10—20 cm. i de fleste Tilfælde være til
strækkelige, og kun hvor Faldet er meget lidet,
noget større. Dybden paa Gaardspladsen bør være
mindst 1,5 m., saa den kan bortføre ogsaa alt Vand
fra de lukkede Grøfter, men ellers bestemmes den
somoftest af Kjældergulvets Høideforhold til Mar
kens Overflade, hvorfor ogsaa her som ved Vand
ledninger maa tåges Hensyn til Kuldens Virkning,
idet Rørene bør ligge i frostfri Dybde. Er der i
Kjælderen under Hovedbygningen enten Brygger
hus eller Afkjølingsrum for Melken, skal Kloaken
kunne modtage alt Spildevand herfra, og den bør
da paa dette Sted ligge 0,5 m. dybere end Gulvets
Overkant. I Regelen indretter man sig paa den
Maade, at alle Sideledninger fra Kjøkken, Bryggerhus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
