Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 3. Vandledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
<
;
end 0,3—0,5 m., da Våndet i de fleste Tilfælde vil
føre med en Smule Slam, som efterhaanden afsætter
sig paa Bunden og ellers kunde komme ind i Led
ningen. Af denne Grund anbringes ogsaa paa Rør
enden her en fortinnet Kobbersil og videre en Stoppe
kran, hvormed hele Ledningen nedenfor kan afstæn
ges, i Tilfælde der maa foretages Reparationsarbeide.
Det kan nemlig hænde, trods al anvendt Forsigtig
hed under Lægningen, at et Rør kan springe, fryse
eller tilstoppes, og for da uden større Uleilighed
at kunne finde Feilen og faa denne afhjulpet bør
der foruden den omtalte Stoppekran anlægges Kon
trolkummer; disse gjøres af simpelt Tømmer omtrent
1 m. i Kvadrat indvendig eller heller en Smule
langstrakte efter dennes Længderetning og til lidt
under Rørenes Dybde; igjennem Kummen gaar alt
saa Ledningen, og paa denne anbringes her et kort
Rørstykke paa en saadan Maade, at det med Let
hed kan tåges ud og atter indsættes; det bliver
herved muligt at kontrollere den ovenfor liggende
Del af Ledningen, hvorvidt denne er iorden, om
den er tæt eller istykker, og for at slippe at famle
formeget med at finde en opstaaet Feil, anlægges
de helst med en Afstand af I—2oo1 —200 m. Inde paa
eller lige ved Gaardspladsen, hvor Ledningen skal
forgrene sig hen til Gaardens forskjellige Huse,
lægges en saadan Kum ; her anbringes paa Hoved
ledningen en Stoppekran, og Sideledningerne indret
tes saaledes, at de med Lethed kan afkobles og
tømmes. Det kan saaledes hænde, at Fjøset i nogle
Sommermaaneder staar tomt, og der kan være en
Ledning til Haven, som kun benyttes i 3 å 4 Maa
neder af Aaret, og da bør aldrig en Ledning staa
fyldt med stillestaaende Vand, hvorved dette vilde
raadne og beskadige Rørene. Benyttes Træstokke
til Hovedledningen, anvendes alligevel helst gal
vaniserede Jernrør til Sideledningerne, da disse
oftest faar mange Vinkler og Kroge, hvor Træ
rørenes Sammenføininger i Længden vanskelig skulde
kunne holdes tætte.
Den Maade, hvorpaa Våndet fordeles paa
Gaardsplads og i Husene, er meget forskjellig. Den
simpleste er midt ude paa Gaardspladsen at anbringe
et større aabent Vandspringkar, hvori Ledningen
udgyder sit hele Indhold, og hvorfra det atter for
deles til Gaardens forskjellige Huse. En Betingelse
for, at dette skal kunne lade sig gjøre, er dog, at
Karret ligger høiere end samtlige Tappekraner om
kring i Husene, men dette tør dog være vanskeligt
at opnaa, hvis man samtidig vil have en Plads,
li vor det kan være baade til Pryd og Nytte. En
saadan større aaben Vandbeholder paa eller ved
Gaardspladsen er af megen Nytte baade i den dag
lige Bedrift og i Ildebrandstilfælde. Er imidlertid
G. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
Vandtilgangen meget kneben, idet f. Ex. Kilden,
som forsyner Indtagskummen, ikke afgiver stort
mere Vand pr. Døgn, end der trænges til Gaardens
Forsyning, bør man ikke anlægge noget aabent
Afløb, men holde samtlige Sidegrene lukkede ved
Kraner inde i de forskjellige Rum, hvor Våndet skal
forbruges. I dette Tilfælde bør der dog ude paa
Gaardspladsen, helst lige ved en af Udhusbygningens
Yægge, anbringes en langstrakt, noget større Tro
enten af Planker eller bedre af cementeretMursten,
som kan fyldes fra en Opstander forsynet med en
frostfri Kran; her kan Dyrene paa en varm Som
merdag vandes, før de sættes ind, og skal Vogne
eller andre Redskaber vaskes, slipper man da at
hente Våndet ud indefra noget af Husene.
Ved Ledningernes Indlægning i Husene er det
især Frosten, man har at tåge Hensyn til. Ma
terialet i Rørene bør, som nævnt, her være Jern,
og da dette er en god Varmeleder, er det stille
staaende Vand i dem let udsat for at fryse og selve
Røret derved for at sprænges. Hvor derfor nogen
Del af en Ledning passerer et saadant Sted, at
Frosten kan komme til, maa Røret beskyttes mod
Kulde, f. Ex. under Gulve, der ikke ligger ret over
en frostfri Kjælder, i Bryggerhuse og andre Rum,
som ikke daglig opvannes, m. v., og denne Beskyt
telse sker bedst derved, at Jernrøret først omvikles
med uldne Filler eller Halm og siden sættes eller
lægges midt inde i en Trækasse fyldt med fin Sag
spon, knust Kul eller en anden slet Varmeleder.
Kassen maa omhyggelig beskyttes mod Våndets
Adgang, og Kul- eller Sagsponlagets Tykkelse fra
Rørvæggen og ud til Kassens Sider være mindst
7 cm. Staar Kassen i lodret Stilling, idet den f. Ex.
omslutter en Stænder, dækkes den oventil med en
skråa Træplade forsynet med et Hul, som nøiagtig
passer til Rørets ydre Diameter, saa Våndet ikke
kan trænge ned ovenfra. Sikrere er det dog at be
nytte frostfrie Kraner; en saadan anbringes paa
selve Ledningen i en Dybde, hvortil Tælen ikke
har Adgang, og umiddelbart i Forbindelse med
Kranen staar Opstanderen, saaledes at Våndet strøm
mer op igjennem denne, nåar Kranen aabnes ved
en dreibar Jernstang ovenfra. Kranen er indrettet
saaledes, at saasnart den stænges, vil det Vand,
som staar i Opstanderen, rinde ud igjennem en
Aabning, der dog atter lukkes, nåar Kranen
aabnes. Bruges derimod en almindelig Stoppekran,
er Opstanderen i sin nederste Ende forsynet med
et ganske lidet Hul, hvorigjennem den kan tømmes,
nåar Kranen atter lukkes. En saadan Kran maa
ved en liden Sten- eller Drainsrørgrøft staa i For
bindelse med Husets Afløbsgrøft, saa Våndet fra
den tømte Opstander raskt kan rinde væk. Bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
