Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 4. Kloakledninger - 5. Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
være af Sten og faa Heldning hen til en i Gulvet
anbragt Vask. Denne er en støbt Jernkasse for
synet med Rist og saaledes indrettet, at den dan
ner en Vandlaas og staar i Forbindelse med Kloaken
(se Fig. 240).
Kloakrørenes Lægning maa foregaa med megen
Forsigtighed ; efterat Linien er udstukket saa ret
som muligt, nivelleres den, idet Pæle med paaskrevne
Dybder nedsættes med korte Afstande, hvoretter
Gravningen begyndes; denne maa ei gaa saa dybt,
at der maa pakkes under Rørene, men heller lidt
borttages, etterhvert som de lægges, saa de efter
sin hele Længde faar hvile paa fast Bund. Læg
ningen begyndes fra Udløbet, saaledes at Topenderne
vender nedover og Mufferne opover, og hvert Rør
rettes ind efter Vaterpas ; for alle Muffer gjøres i
Grøftens Bund en afpasset Fordybning; Skjøderne
tættes i løs Grund og bratte Skraaninger med Ce
ment; ellers bruges kun Lerpakning. Cement bru
ges ogsaa, hvor Ledninger føres ind under Gulv
og Kjældere. Hver enkelt Sideledning saavelsom
Hovedledningen bør have et saavidt muligt jevnt
fordelt Fald; hvor Bøininger er uundgaaelige, maa
de gjøres efter en langstrakt Bue. Maa den allige
vel føres i en skarp Vinkel, bør der over samme
anbringes en Kumme for Rensningens Skyld.
Da Kloakvandet har adskillig Værdi for Jord
bruget, idet det indeholder en Mængde Plante
næringsstoffe. bør det paa en eller anden Maade
opsamles og nyttiggjøres. Dette kan opnaaes enten
derved, at Udløbet lægges i en saadan Høide, at
Våndet kan spredes over en Jorddynge, som opfan
ger og tilbageholder Plantenæringen, idet Våndet
filtrerer igjennem, eller det kan samles i en større
Kum, hvorfra det ved en Rørledning kan tappes
ud og sættes i Forbindelse med et Engvandings
anlæg.
5. Ventilation.
I ethvert Rum, som tjener til Opholdssted for
Mennesker eller Dyr, vil Luften blive bedærvet som
Følge af, at dens Surstof ved Indaandingen for
bruges, medens samtidig Kulsyre udvikles. Denne
Gasarts skadelige Egenskaber sees besst ved de
Tilfælde af Ildebefindende, der ofte indtræder i over
fyldte Rum. Endvidere vil Luften forurenses ved
Legemets og Lungernes Uddunstninger. Skal et
Beboelsesrum derfor være et fuldkommen sundt Op
holdssted, maa det ventileres, d. v. s. man maa
sørge for Tilløb af frisk Luft paa samme Tid, som
den bedærvede maa bortskaffes.
Af Ventilation har man tre Slags: 1) Den fri
villige Ventilation, der foregaar gjennem alle
Utætheder og Sprækker i Vinduer, Døre og Vægge
og Porerne i selve Træet og de kunstige Sten, og
som saaledes altid haves og aldrig kan forhindres.
2) Den naturlige Ventilation, der grunder sig
paa Luftvexling foraarsaget ved Temperaturforskjel
len mellem den ydre og den indre Luft, og som
foregaar gjennem i Gulve eller Vægge indlagte
Kanaler. Endelig 3) den kunstige Ventilation,
der bestaar i Indpumpning af frisk Luft i Forbin
delse med Udsugning af bedærvet ved egne dertil
indrettede Apparater. Her skal kun den natur
lige Ventilation behandles.
Den enkleste Ventilationsmethode er da i Vin
duet at anbringe en Ventil, hvorigjennem den friske
Luft kan slippes ind. En Ulempe herved er dog
den, at da kold Luft har en større Tyngde end
varm, vil den, idet den kommer ind, synke ned mod
Gulvet, og den Træk, som herved fremkommer, kan
være skadelig for Beboerne. Derfor kan denne
Ventilation ikke anvendes om Vinteren ; man maa i
den kolde Aarstid sørge for, at den friske Luft
kommer opvarmet ind i Rummet. Dette kan lettest
ske ved i Giilvbjælkelaget at anbringe en Kanal,
der gaar op bag Ovnen (Fig. 241). Man maa her
iagttage, at Kanalmundingen ligger i en saadan
Høide over Gulvet, at Værelsets Beboere ikke ge
neres af Trækken; denne Methode er baade tjenlig
og billig og har derfor adskillig Anvendelse.
Den bekvemmeste og bedste Ventilation for
almindelige Beboelseshuse har man dog ved Ven
tilationsovnene. En saadan har man ien alminde
lig Mantelovn, idet man lader Friskluftskanalen
udmunde under Ovnen. Den friske Luft vil da
stryge imellem Ovnen og Kappen (Mantelen) og
kommer ophedet ud i Værelset (se Fig. 242).
Aabningen under Ovnen maa være forsynet med
en Skyveventil, foråt Lufttilstrømningen kan re
guleres.
Friskluftskanalerne kan gjøres enten af Træ
eller af Jernblik, og de maa være omhyggelig tæt
tede og lægges ind i Bjælkelaget, idet de enten
holdes oppe ved Jernbaand eller sættes umiddel
bart ovenpaa Underloftet (Fig. 242, 243 og 244).
For almindelige Beboelsesrum kan deres Dimen
sioner passende sættes til 20 X cm. indvendig,
men hvis ikke Gulvbjælkernes Høide er mindst 26
cm. (idet Bordtykkelsen i Luftkanalen er 3 cm),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
