Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 5. Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
kan
den
Pap udvendig. Ved de af Ar
"Rip1 94-9 •
beidernes Byggeforening opførte
f Huse i Kjøbenhavn beregnes
/ Kanalens frie Aabning til 60
cm2 for hvert voxent Menneske,
Værelset er beregnet at skulle
rumme, og det halve for Børn
under 10 Aar. Aabningen ud
mod den frie Luft dækkes med
en Rist eller et Jerntraadnet
for at hindre Utøi fra at komme
ind, men Risten eller Nettet
maa dog kunne tåges ud, saa
Kanalen engang imellem kan
rengjøres, da der efterhaanden
samler sig Støv og Smuds i
den. Jernblikkanaler er bedre,
men noget kostbarere. Skal
Kanalen munde ud bag en Etage-
ovn, som paa Fig. 241 vist, maa den vertikale
Kasse her være af Jernblik og forsynes oventil
med et Laag til at aabne og lukke; den rager
1,5—2 m. op over Gulvet.
Naar den bedærvede Luft skal ledes bort, sker
dette ved andre Kanaler, der sædvanlig mures ved
Siden af Røgpiben, kun skilt fra denne ved en
denne gjøres noget lavere, men bredere; foråt
skal blive fuldstændig tæt, omvikles den med
Sten paa høi Kant eller endnu bedre ved en
Jernplade, foråt Luftpiben ved Ophedning fra
Røgpiben kan trække bedre (Fig. 245). Den
slette Luft tåges ud af Værelset nede ved Gul
vet, hvor den altid vil holde
sig paa Grund af sin større Fig. 245.
Tyngde; Kulsyren er nem
lig V/z Gange saa tung som
Luften. Man bør dog ogsaa
anbringe en Ventil oppe
under Loftet til Brug om
Sommeren, da man vil fjerne
den varme Luft, og begge Ventiler kan da gjerne
staa aabne. Sletluftskanalernes Dimensioner maa
være lidt mindre end Friskluftskanalerne, thi paa
Grund af den frivillige Ventilation vil altid Luften
komme ud; ja man kan til Nødhjælpe sig uden Slet
luftskanaler. At føre den bedærvede Luft ud gjen
nem en almindelig Lodpibe er ikke raadeligt, da man
derved saa let ødelægger Trækken i denne og faar
Røg ind i Værelset; i en almindelig Gangpibe kan
det til Nød gaa an, idet Kanalen her er saa meget
større. I Kjøkkener og Bryggerhuse, hvor der ud
vikles megen Damp, burde altid ved Siden af Røg
piben være en egen Damppibe.
Hidtil har Ventilation i Vaaningshuse paa Lan
det været en næsten ukjendt Sag; man har nøiet
sig med den forøgede Lufttilgang, som har kunnet
tilveiebringes ved at aabne Døre og Vinduer, nåar
Luften i Værelset er bleven for slet, og fundet sig
i de dermed forbundne Übehageligheder. Med Byg
ningsvæsenets Fremadskriden stilles ogsaa her større
Fordringer, navnlig fordi der i denne Fremadskriden
ligger en Bestræbelse efter at kunne knappe af paa
Husenes og dermed paa de enkelte Værelsers Di
mensioner, uden at dette skal ske paa Bekvemhedens
og Sundhedens Bekostning.
For Udhusene, Fjøs, Stald, Save- og Svinehus
har det endnu ikke lykkedes at konstruere noget
fuldt ud tilfredsstillende Ventilationsapparat, og
det vil vanskelig ske, da der ingen direkte Opvarm
ning foregaar; man maa indskrænke sig til at slippe
ud endel varm og bedærvet Luft og samtidig ind
endel kold og frisk. Den almindeligste Maade,
hvorpaa Ventilationen foregaar, er ved Anbringelse
af 4-kantede Huller i Væggene i ca. 2 m. Høide fra
Gulvet og ca. 15 era. i Kvadrat; deres indbyrdes
Afstand kan være forskjellig, almindelig 2—4 Meter.
Disse Huller tjener til Indledning af frisk Luft.
Til Bortledning af den varme og tildels bedærvede
Luft bruges 4-kantede Trækpiber eller Træskorstene,
der fra Fjøset gaar op gjennem Foderloftet og
munder ud paa Tåget. Frisklufthullerne paa Si
derne af Væggene maa aldrig komme nærmere op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
