Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 5. Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
mod Loftet end i en Afstand af 0,7—1 m ; kommer
de nærmere, vil, idet den kolde Luftstrøm udenfra
møder den varme Luft, Fugtigheden i den sidste
let udfældes og atsætte sig under Loftet ; tillige
anbringes de fortrinsvis paa de Yægge, der vender
frit ud og ikke støder til nogen Gjødselplads. For
at kunne regulere Lufttilstrømningen anbringes i
disse Huller Skuffer, sammenslaaede af tynde Bord,
saaledes at de med Lethed kan føres ind og ud; i
den ydre Ende er Skuffen aaben og i den Ende,
som vender ind i Fjøset, forsynet med Bund, der
rager ud over Skuffens Kanter som en Krave; Skuf
fens Sider gjennembores saa tæt som muligt med
et Centrumsbor, hvorpaa Ventilen er færdig. Røg
teren har det nu i sin Magt til enhver Tid at
kunne regulere Lufttilstrømningen, som han finder
det fornødent efter de vexlende Veirforholde. Naar
Skuffen skyves ind i Væggen, slutter nemlig Kra
ven tæt til paa Indersiden og udestænger Luften
fuldstændig. Trækkes Skuffen derimod ud, strøm
mer Luften gjennem dens gjennemhullede Sider ud
i Fjøset, og Tilstrømningen bliver større eller
mindre, etterhvert som Skuffen trækkes mere eller
mindre ud. En anden Maade at indrette Skuffen
paa, er at gjøre dens ind mod Fjøset vendende
Ende skråa nedenfra opad og kun overdække den
i dens halve Længde, saa den indtrængende Luft
strøm tvinges til at antage en opadgaaende Ret
ning, hvorved den bedre vil sprede sig over Fjøsets
Flade, førend den synker ned
Fig- 246, imod Gulvet (Fig. 246). Skor-
stenen eller Trækpiberne,
hvorigjennem den varme
Luft føres bort, gjøres al
mindelig kun som lodrette
Piber, 0,5 m. i Kvadrat, spigres
sammen af Bord og ender
ved Loftets Underkant. Den
varme Luft har jo altid en Tendens til at stige op
og vige bort gjennem disse Kanaler. Som før nævnt,
holder den sletteste Luft sig nede ved Gulvet;
Trækpiberne skulde da ogsaa egentlig gaa lige ned
til dette, men herved vilde de ofte komme iveien,
og man nøier sig derfor oftest med at standse dem
0,2—0,5 m. under Loftfladens Underside. Paa Tåget
bør de gaa lige op over Mønnet, saa Trækken ikke
bliver formeget afhængig af Vindretningen ; oventil
dækkes de til med et lidet Tag, saa ikke Regn og
Sne kan falde ned gjennem dem. Paa alle 4 Sider
faar de da Aabninger, der bedst dækkes med skraat
stillede (persiennestillede) Bord; nedentil forsynes
de med et om en Axe dreieligt Spjæld, som kan
aabnes og lukkes fra Gangen. I Danmark benyttes
undertiden oppe paa Foderloftet en større Luge ind
i Skorstenen til Nedkastning af Foderet, men i
dette Tilfælde maa denne være bredere nedentil end
opad. Deles Skorstenen i 4 Rør, opnaar man, at
altid et af disse vender mod Læsiden, hvorved det
bliver muligt for den varme fugtige Luft
at slippe bort, og Luftfornyelsen frem- jfl ’
mes yderligere derved, at en frisk kold
Luftstrøm trænger sig ned gjennem Røret
i Vindsiden. En Ulempe følger ofte disse
Skorstene, nemlig den, at nåar den varme og fugtige
Luft stiger op igjennem Røret og efterhaanden af
kjøles enten af dettes tynde Yægge eller ved den i
Røret værende koldere Luft, vil Fugtigheden let
udfældes og draabevis flyde ned i det underliggende
Rum. Herimod er der neppe noget andet Middel
end under Rørets Underkant at ophænge en Jern
plade med opbrættede Kanter, hvori altsaa Våndet
kan samle sig. For at undgaa dette og for at
slippe at have noget Rør op igjennem Foderrummet
anbringer man ogsaa Luftpiben horizontalt under
Loftet i Fjøset, rækkende tværs igjennem dette med
Aabninger i begge Ender paa Væggenes Yderside.
Disse Kanaler gjøres af Bord ca. 21 cm. brede og
16 cm. høie og lægges enten under Tåget eller i
Fyldingen, hvor dobbelt Loft benyttes. Bunden af
Kanalerne, hvori gjøres mindre Huller ca. 10 cm. i
Firkant og ca. 2 m. fra hinanden efter hele Læng
den, bør helst belægges med et tyndt Lag Ler, som
kan opsuge den Fugtighed, der nødvendigvis her
maa atsættes. Ved det Luftdrag, som næsten. altid
vil findes i Kanalerne, trækker den forbrugte Luft
op gjennem de paa Underfladen anbragte Huller og
føres ud enten paa den ene eller anden Side af
Bygningen, alt efter den herskende Vinds Retning.
I Blæst bliver Luftdraget i Kanalerne undertiden
meget stærkt, hvorfor det er nødvendigt i Enderne
at anbringe Spjæld, dreibare om en Axe, eller Lu
ger, der kan skyves ind fra Siden, hvorved man har
det i sin Magt at regulere eller endog ganske
standse Udstrømningen.
En Sag, som man ofte tror at staa i et meget
nærmere Forhold til Ventilationen, end den virkelig
gjør, er Fugtigheden langs Vægge og Loft; saasnart
man ser Vand i Draabeform her, er man tilbøie
lig til at skrive det paa en mangelfuld Ventilations
Regning. Vistnok er den Luft, der kommer fra
Dyrenes Lunger og fra Respirationen i nogen Grad
mættet med Vanddampe, men disse alene skulde ikke
kanne gjøre Væggene og Loft vaade. Feilen skri
ver sig isaafald næsten altid fra mangelfuldt eller
uskjønsomt. Arbeide paa disse Bygningsdele selv,
idet der ikke er sørget for den tilbørlige Isolation
mellem den ydre og den indre Atmosfære. En tynd
og ofte slet sammenhuggen Tømmervæg uden noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
