Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den foreløbige Plan for Byggearbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
at man ved Paaskruning af en Slange paa Stæn
deren kan oversprøite Hustagene, er det godt. Det
kan derfor af Hensyn til Vandledningen komme
under Overveielse, hvor høit eller lavt Husene bør
lægges.
Det vil dernæst være nyttigt at have Forgre
ninger af Vandledningen hen til de forskjellige Huse,
saasom Hovedbygning, Fjøs, Stald, Bryggerhus m. m.,
saa at man slipper i paakommende Tilfælde at løbe
længere Vei efter en Bøtte Vand end høist nødven
digt. Endelig er det af Vigtighed at have en større
Vandbeholder ude paa eller lige i Nærheden af
Gaardspladsen, da Ledningen i ele sjeldneste Til
fælde fører saa meget Vand, at denne alene vil være
tilstrækkelig. De her nævnte Foranstaltninger er
saa let forenelige med de praktiske Behov forøvrigt,
at man aldrig bør undlade at skjænke dem den ful
deste Opmærksomhed. Ogsaa ved Anlægget af
Husene bør Hensyn tåges til paakommende Ilds
vaade. Det er almindelig saa, at man ikke vil give
Gaardspladsen større Udstrækning end nødvendig
for det daglige Behov, men da vil Husene oftest
komme til at staa temmelig nær sammen; hvor det
derfor uden Skade lader sig gjøre, bør man ikke
bygge for tæt sammen, og kan der mellem de> for
skjellige Huse være et saa stort Rum, at et eller
flere større Træer der kan faa Plads, er meget vun
det. De bladrige Trækroner beskytter nemlig ud
mærket godt et nærstaaende Hus, og har først Ilden
faaet -et større Omfang i en Bygning, saa at man
har opgivet Haabet om at standse den her, er det
da saa meget lettere ved Træernes Hjælp at faa
reddet de øvrige. Sluttelig maa der ved Husenes
Indredning tåges mest muligt Hensyn til Ildebrand.
I Hovedbygninger maa overalt anbringes forsvarlige
Brandmure; hvor Kakkelovnsrør gaar igjennem Træ
vægge, maa den Del af Væggen,. der ligger Røret
nærmest, gjøres af Mur; under og foran alle Kakkel
ovne bør der være en Jernplade, foråt Gnister og
Gløder, som falder ud, ikke skal antænde Trægulvet;
foran Skorstene, Bryggepander, Bagerovne og Kom
furer bør Gulvet enten være belagt med Stenheller
eller Jernplader, og endelig bør i Bryggerhuset det
hele Gulv være af Sten. Alt Murarbeide paa og
omkring Ildstederne maa være omhyggelig udført.
I Udhusbygningerne bør man, navnlig i Fjøs og
Stald, lade alle Døre slaa udåd ; Løsning og Redning
af Besætningen gaar da langt sikrere og lettere for
sig, og man har mangfoldige Eksempler paa, hvilket
Omfang Ulykken har antaget ved de indgaaende Døre.
5. Husenes Værdi i Forhold til Eien
domsværdien. Her er vi inde paa et vanskeligt
Kapitel, fordi der neppe lader sig opstille nogen
almengjældende Regel for, hvorledes Forholdet mel
lem Husenes og Gaardens Værdi i det hele bør stille
sig til hinanden. Det vil være forskjelligt ide for
skjellige Landsdele, idet et mildere Klima ikke
stiller saa store Fordringer til Husene som et stren
gere; findes Herligheder til Eiendommen i Form af
Skovdrift, Fabrikdrift e. 1., har dette sin Betydning,
idet disse somoftest drives delvis ved Gaardens
Heste og Folk, og endelig jo mere intensiv Driften
er, jo mere og bedre Huse maa der til. I det store
Hele stiller Forholdet sig hos os meget ugunstigt;
man kan vistnok uden Overdrivelse sige, at Husenes
Værdi hertillands gaar op i 50—75 % af Eiendoms
værdien, medens den i Danmark udgjør 20—30 %
og for England 10— 15 %. Da Husene er en upro
duktiv Kapital, maa det være enhver Landmands
Opgave at reducere denne til det mindst mulige,
saalænge det er foreneligt med de tidligere nævnte
Hensyn. Det er vistnok saa, at vort üblide Klima
stiller store Fordringer til Husene; vi kan ikke som
Udlændingen stakke vort Hø og vort Korn, vi maa
bygge Lader til dem; vi kan ikke lægge vore Rod
frugter op i -Hauge ude paa Feldtet for Vinteren ;
vi maa have gode, frostfrie Kjældere, og endelig
maa vi opføre vore Fjøse, Stalde og Vaaningshuse
med en ganske anden Evne til at modstaa Vinter
kulden, end hyad Udlændingen trænger. Det kan
paa den anden Side ikke nægtes, at vor Landbefolk
ning mangesteds har store Krav til Husene, og disse
opføres ofte paa en lidet økonomisk Maade. De
Tilfælde er ikke saa faa, at der endog forekommer
Udtalelser som: »Vil Du betale mig Husenes Ko
stende, skal Du faa Eiendommen paaKjøbet«. Det
er klart, at intet Landbrug kan trives under saa
danne Forholde, og værst er det da ogsaa bevendt
paa smaa Eiendomme, hvortil Gaardenes Udstykning
har bidraget stærkt. Naar en Plan til fuldstændig
Bebyggelse af en Gaard er udarbeidet, bør samtidig
et Overslag opgjøres, og man approberer aldrig Pla
nen, før man har faaet et rimeligt Forhold mellem
Husværdi og Eiendomsværdi ; som et saadant skal
nævnes 40—50 pCt., men hertil skal dog bemærkes,
at der kan være Omstændigheder tilstede, som gjør,
at det bør være baade høiere og lavere.
6. Bygningernes Vedligeholdelse er i Omkost
ningsspørgsmaalet en større Faktor; end mange har
tænkt sig. Gjennemsnitlig kan man neppe regne
Varigheden af Landmandens Huse til mere end 50
Aar ; thi om enkelte kan blive endogsaa meget ældre,
maa andre kasseres efter 30—40 Aars Forløb, dels
fordi de er blevne for smaa og übekvemme, og dels
paa Grund af deres mislige Tilstand forøvrigt. Ved
en fornuftig lagt Plan søger man at indrette sig
saa, at det bliver muligt i Fremtiden uden for store
Omkostninger at udvide Husets enkelte Dele og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
