Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Hovedbygninger (Plade 3—15) - 2. Hovedbygningens forskjellige Dele - Drengestuen - 3. Beskrivelse til Udkastene (Plade 3—15)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Husindustri saasom Reparationsarbeider her kan faa
Plads.
I det Efterfølgende er vist endel Udkast til
Vaaningshuse, hvor de foran nævnte Fordringer i
større eller mindre Grad er skeede Fyldest ; det siger
sig dog selv, at man ved et større Byggearbeide ikke
kan faa samtlige Fordringer tilfredsstillede ; der vil
altid blive Ulemper, som kun kan fjernes paa andre
Bekvemmeligheders Bekostning, og det er den skjøn
somme Bygmesters Sag i Forening med Bygherren
at veie disse mod hinanden og vælge de minclste.
Ved omtrent samtlige Grundplaner er Bygningen
tænkt lagt saaledes, at den nærmestliggende Langside
af Huset støder til Gaardspladsen, medens den mod
satte Side vender mod Haven, hvortil ogsaa Have
trappen for et Par Udkasts Vedkommende er tænkt
at føre ud. Som Regel er Spiskammer og Melke
bod lagt hen til en af Husets Skyggesider, men
hvor dette ikke her lader sig gjøre paa Grund af
Husets øvrige Indredning, bør man ved Anbringelse
af et Par større Løvtræer udenfor Vinduerne til
veiebringe den fornødne Skygge og deraf ’følgende
Svalhed.
Med Hensyn til Værelsernes Indredningsmaade
i sin Helhed gjælder det at faa dem saa bekvemme
som muligt, og det, som her øver den største Ind
flydelse, er den Maade, hvorpaa Døre og Vinduer
anbringes. Man maa have Værelsets Bestemmelse
for Øie og sørge for, at alle de til ethvert af disse
hørende Møbler kan faa en heldig Plads ; bekvemme
Sofapladse og Sengepladse maa navnlig udfindes,
men i et Hus, hvor alle Yægge er for stærkt op
skaarne af Døre og Vinduer, kan saadanne ikke
tilveiebringes. Man burde egentlig stræbe efter at
faa mindst en hel Væg i ethvert Værelse, men om
dette ikke i alle Tilfælde lader sig opnaa, maa Døre
og Vinduer lempes saa langt til en af Siderne, at
den resterende Vægflade kan blive stor nok for sin
Bestemmelse. Mangelen paa Bygningskyndighed
ytrer sig ogsaa lettest derved, at man faar for lidet
Yægge eller ialfald for lidet af brugbare Yægge.
Udkastene er for de flestes Vedkommende be
regnede paa at tilfredsstille en Jordbrugerfamilies
mere tarvelige Fordringer til Huset, men heller intet
videre. Staar Jordbruget i Forbindelse med anden
mere indbringende Bedrift, eller er det en Rigmand,
som vil have sine større Fordringer opfyldte, vil en
Henvendelse til Arkitekten være det eneste rigtige,
idet hans udviklede Skjønhedssands i Forbindelse
med Specialkundskaben vil kunne bringe baade
Planen og dens Udførelse i Detalj erne til at slutte
sig sammen til et harmonisk Hele.
3. Beskrivelse til Udkastene.
Plade 3—6 indeholder Grundplaner til 12 for
skjellige Hovedbygninger af ulige Størrelse.
Plade 3 Fig. 1 er Grundplan til en meget liden
Hovedbygning (8 Xl3 m.) ; den er tænkt bygget
som en enetages Bygning med Kvistværelser i begge
Gavlerne; skulde den bygges i 2 Etager, maatte
Trappen forandres saaledes, at den fik 3 Løb, iste
detfor at den nu kun har 2. Stuen ret frem for
Gangen er tænkt at være Dagligstue, den tilhøire
Gjæstestue.
Fig 2. (9 X 14 m.) indeholder de samme Rum
som foregaaende, men alle er her lidt større. Trap
pen i Bislaget er tænkt at være Nedgang til Kjæl
deren, hvor Skorsten med Bryggepande og Bagerovn
tænkes anbragt, saa man i Kjøkkenet kan klare sig
med en Komfur. Ogsaa denne Bygning er tænkt
opført som enetages Hus.
Fig. 3 (9X15 ni.). Uagtet Grundfladen her er
større, bliver alligevel Beboelsesleiligheden mindre,
da Drengestuen som et temmelig stort Værelse er
indlagt her.
Plade 4 Fig. 1 (9X16 m.). Kjøkkenet her er
meget stort og har faaet en mindre heldig Form
derved, at en Del af samme er afpanelet til Spis
kammer og Melkekammer. I Tilfælde der hviler
Kaar paa Gaarden, kan Kammeret ved Siden af
Gangen tåges til Kjøkken for Kaarfolkene og Stor
stuen til Sove- og Dagligværelse for disse.
Fig. 2 (10X16 m.) viser Grundplanen til en
mindre eller middelstor Hovedbygning paa et Gaards
brug. Den bar tildels været benyttet til Opførelse
af Hovedbygninger paa mindre Præstegaarde med
den Forandring, at Folkenes Spiseværelse er tåget
tii Soveværelse, idet da Døren til Kjøkkengangen
er flyttet over til Væggen mod Dagligstuen, og
Gjæsteværelset er tåget til Kontor.
Fig. 3 (10X18 m.). Her er Hovedindgangen
paa den modsatte Side af Gaardspladsen, hvad der
ikke saa sjelden falder bekvemmest. Entreen er ved
en Glasvæg tænkt delt i to, saa den indre og større
Del, om ønskes, kan opvarmes; under Trappeopgan
gen indredes et Lukaf for Reisetøi m. m. Der findes
ingen Storstue, men til Gjengjæld er Dagligstuen
temmelig stor.
Plade 5 Fig. 1 (10X1" m). Den almindelige
4-kantede Kasseform er her forladt, hvorved Bygnin
gen bliver noget kostbarere at opføre. I Tilfælde
den ikke bygges i 2 hele Etager, indredes over
Spisestuen et Arkværelse, og foruden dette vil der
være Plads til 3 andre Kvistværelser, hvoraf det
ene tåges til Pigekammer. Under Trappen i Kjøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
