Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Hovedbygninger (Plade 3—15) - 2. Hovedbygningens forskjellige Dele - Spisestuen - Dagligstuen - Storstuen - Kontoret - Soveværelset - Barnekammeret - Gjæsteværelserne - Pigekammeret - Tjenernes Spise- og Arbeidsværelse - Drengestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
helst paa Nord- eller Østsiden af Huset for at blive
kjølig og gives af Hensyn til et større Spisebord
om muligt en langstrakt Form. Paa hver af Lang
væggene bør der være Plads for Anretningsborde,
Buffet, Skabe for Sølvtøi, Glas, Flasker m. m. Er
Væggene betrukne med Tapet, bør den nedre Del
forsynes med et temmelig høit Brystpanel, foråt
de ikke skal tilsmudses, hvad der let kan hænde
ien Spisestue. I finere Huse bruges ofte et lidet
Anretningsværelse mellem Spisestue og Kjøkken.
Dagligstuen lægges saaledes, at den staar i
umiddelbar Berørelse saavel med Spisestuen som
Gangen; den maa være lys og rummelig og ligge
mod Solsiden, og kan man fra den faa Udsigt til
Gaardspladsen, er meget vundet. Idethele bør der
fra denne, som det mest benyttede Værelse, sørges
for god Udsigt dels for Nyttens og dels for Be
hagelighedens Skyld.
Det vil ofte falde sig saa, at enten Dagligstuen
eller Spisestuen kommer til at vende ud mod Haven,
og da man paa Landsgaarde sjelden har Raad til
at have en egen Havestue, kan et af de nævnte
Værelser gjøre Tjeneste som saadan, idet der iste
detfor Vindu indsættes en Glasdør paa Vinduets
Plads og en Veranda udenfor denne.
Storstuens Bestemmelse er kun at benyttes
ved selskabelige Leiligheder, og der behøves derfor
ikke at tåges synderlig andre Hensyn ved dens
Placering, end at den kommer til at ligge ved Siden
af Dagligstuen, og ofte kan det være godt at have
en Dobbeltdør mellem disse Værelser. Er Daglig
stuen meget rummelig, kan der spares noget paa
Storstuens Størrelse, da man som Regel skal ofre
mindst Bekostning paa de Rum, som mindst be
nyttes.
Kontoret er et Værelse, som kun benyttes paa
Gaarde af saapas Størrelse, at Eierens Tid for en
større Del er optaget af Regnskabsholdet; det bør
ved en Dør staa i Forbindelse med Gangen og vende
mod Gaardspladsen, saa Kontrollen herfra lettes.
Alle de her nævnte Værelser maa eller bør
ligge i Iste Etage; vistnok er det ogsaa ønskeligt,
at et Par af de efterfølgende — Soveværelserne og
Pigekammeret — kommer her, men ofte er man dog
af Hensyn til Bygningens Grundflade nødt til at
henlægge dem til Overetagen.
Soveværelset bør være saaledes beliggende,
at Rengjøringen kan foregaa enten direkte ud til
en af Gangene eller gjennem Kjøkkenet, og forsynes
med en anden Dør til Spise- eller Dagligstuen. Det
bør være lyst, luftigt og lunt og om muligt vende
mod Gaardspladsen, saa noget Tilsyn kan føres med
denne herfra. Bedst er det, nåar Vinduerne kan
vende mod Øst, foråt Morgensolen kan komme ind;
vender det mod Vest, vil Aftensolen gjøre det varmt
og kvalmt. Ogsaa en Fordel er det, om det kan
ligge nogenlunde i Nærheden af Kjøkkenet, foråt
Kontrollen ogsaa kan strække sig hid. Faste Yægge
skabe til Opbevaring af Klæder og Tøi er nyttige
her. Ved Soveværelser i det hele tåget kan der
spares noget paa Størrelsen, naar.de forsynes med
god Ventilation.
Barnekammeret. Af dette kræves omtrent de
samme Egenskaber som af det foregaaende, og navnlig
er det heldigt, at det vender mod Gaardspladsen,
hvor der altid vil være noget for Børnene at se
paa. Det maa- dog ikke ligge saaledes til, at Leg
og Støi virker forstyrrende i Dagligstuen. Kan det
ligge frit ud mod en af Gangene, er det godt, saa
Børnene for at naa sit eget Værelse slipper at
gaa gjennem andre.
Gj æsteværelserne. Da disse maa forud
sættes at være nogle af de mindst benyttede i Huset,
kan der ved deres Placering ogsaa tåges mindst Hen
syn til Beliggenheden; kan man opnaa at faa dem
mod Øst som de foregaaende, er det godt. Der sør
ges dog for, at de faar en saa fri Indgang som mu
ligt, og navnlig bør de ikke have Gjennemgang
gjennem andre mere benyttede Værelser En almin
delig Feil ved dem i Landdistrikterne er, at de er
for store, thi nåar de kun ved sjeldnere Anledninger
skal benyttes for Natten, bør den Kapital, som læg
ges bort i dem, være saa liden som muligt, alt dog
ogsaa her inden Rimelighedens Grændser.
Pigekammeret behøver heller ikke at være
stort, men bør om muligt lægges i Nærheden af
Kjøkkenet for at lette Tilsynet med Ilden m. m.
Haves Plads for det fornødne Antal Senge, nogle
Kister eller Kommoder og et lidet Bord, er det oftest
stort nok; vender det mod Kjøkkenet, behøves ingen
Ovn, da det varmes op herfra.
Tjenernes Spise- og Arbeidsværelse.
Paa noget større Gaarde kan det falde übekvemt
at lade Tjenerne og leiede Arbeidsfolk spise i Kjøk
kenet, og det kan da være godt at have et særskilt
Værelse hertil; dette bør ligge saaledes til, at der
bliver Dør baade fra Kjøkkengangen og Kjøkkenet,
saa man undgaar Gjennemgang gjennem dette sidste.
Oftest drives der ogsaa paa Landet nogen kvindelig
Husindustri, som Vævning, Spinding etc, og denne
bør rettest henlægges hid. Foruden altsaa at give
Plads til Folkenes Spisebord, bør der i dette Væ
relse være Plads for en Væv, nogle Rokke etc.
Drengestuen. Skal denne have Plads i
Hovedbygningen, bør den ligge lige ved Siden af
Kjøkkengangen og vende mod Gaardspladsen; kun
paa meget smaa Gaardsbrug kan den henlægges til
2den Etage. Den bør være saavidt stor, at mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
