Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Drengestue- og Bryggerhusbygning (Plade 16)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Drengestue- og Bryggerhusbygning.
Tidligere er omtalt, at nåar Økonomien ved et
større Byggearbeide skal komme til sin fulde Ret,
bør man samle saa meget som muligt i de enkelte
Huse, og det er af denne Grund særlig udtalt, at
Drengestue og Bryggerhus begge bør henlægges til
Hovedbygningen, men at der dog ogsaa kan være
Aarsager til at undlade dette. Foruden de, som er
nævnt tidligere, skal endnu anføres en, nemlig Hen
synet til paakommende Brandtilfælde. Findes der
kun et eneste Vaaningshus paa hele Gaarden, og
Ulykken er ude, saa dette brænder ned i Grunden,
bliver altsaa Eiendommen i flere Maaneder helt
übeboelig; haves derimod en Drengestue- og Bryg
gerhusbygning paa Stedet, vil Gaardbrugeren og
hans Familie kunne opholde sig her i den Tid, Op
førelsen af den nye Hovedbygning varer ved. ’ Vist
nok vilde han for nogle Sommermaaneder komme til
at bo temmelig indskrænket, men han vil dog under
de fleste Omstændigheder foretrække dette fremfor
helt at flytte væk; ofte kan det desuden være lang
Vei hen til en Nabo, som er saaledes situeret, at
han har nogen Bekvemmelighed at afstaa selv for
en kortere Tid. Om ogsaa saa var, vilde baade
Byggearbeidet og Gaardsbruget lide derved, at de
var unddraget det indgaaende Tilsyn, som. kun kan
føres, nåar Eieren bor paa Stedet. Af disse Grunde
er — trods det tidligere Anførte — disse Lokaler
paa sine Steder nødvendige, og et Par Udkast af
sammenbygget Drengestue- og Bryggerhusbygning
anført i det Følgende, og er herunder medtaget de
Rum, som gjerne følger med i en saadan Bygning.
Drengestuen. Som før nævnt under Hoved
bygninger, bør den ligge mod Gaardspladsen, saa der
kan føres noget Tilsyn med, hvad der passerer paa
denne. Den bør ikke have direkte Udgang til det
Frie, men helst gjennem en liden Gang, hvorved den
bliver lunere, og Brænde spares. Høiden fra Gulv
til Loft bør være 2,5—2,8 m. og Stuen taalelig rum
melig af Hensyn til de mindre Reparationsarbeider,
som her foregaar i Vinteraftenerne. Den maa for
øvrigt være varm, lys og luftig, hvorfor den forsynes
med Stubbegnlv og Stubbeloft, og enten bør Væggene
være glatte Tømmervægge eller forsynede med Pa
nel, da Rapning eller Tapetsering her ,ikke vil holde
sig. Der sørges for gode Sengepladse, og oppe paa
Væggene anbringes faste Hylder til Opbevaring af
Smaasager og endelig i en af Krogene et større fast
Skab.
Bryggerhuset. Om dette gjælder hovedsage
lig, hvad der tidligere er udtalt. Dets væsentlige
Bestemmelse er at tjene til Vadsk, Bagning og
Slagtning, hvorfor det altid forsynes med aaben
Skorsten, Bryggepande og Bagerovn og indredes
saaledes, at det er let at holde rent. Af denne
sidste Aarsag er det bedst, om baade Yægge og
Gulv kan være af Mursten, der forsynes med et
Cementlag, saa baade Væggenes nedre Del og Gul
vet ved Rengjøringen kan spyles; det sidste skraa
ner hen til en forsænket Rende i Midten, hvilken
fører Skyllevandet gjennem en Gulvvadsk hen til
Kloaken. Som Bryggerhusene nu almindelig er ind
rettede, plages man der meget af Røg og Damp,
saa de tildels kan være utjenlige til f. Ex. Bag
ning. Indmuring af en egen Damppibe og Anbrin
gelse af en Kappe (Fig. 61 Pag. 21) vil dog rette
paa dette.
Materialbod. Til ethvert større Gaardsbrug
er det nødvendigt at have et eget Rum til Opbeva
ring af forskjellige Ting, som Olie, Tjære, Maler
varer, Metaller, forskjellige Smaaredskaber in. m.,
og dette finder somoftest sin Plads i Drengestue
bygningen. Om dets Beliggenhed, Indredningsmaade
m. v. er intet andet at sige, end at det bør være
tilstrækkelig lyst og rummeligt, at det bør have
endel faste Hylder og forsynes med laasfærdig Dør,
og endelig være nogenlunde let tilgjængeligt. Paa
den ene af hosføiede Grundplaner er ogsaa et saa
dant indlagt.
Vedboden bør have sin Plads i Brygger
husets Nærhed, da en væsentlig Del af Brændet
skal forbruges her, og man finder derfor somoftest
Vedskuret sammenbygget med Bryggerhusbygningen.
Ved Bestemmelse af Vedskurets Størrelse kan man
gaa ud fra, at det bør rumme omtrent Halvdelen
af den Vedmængde, som forbruges paa Gaarden i
Aarets Løb, samt hertil Huggeplads. Vedstablernes
Høide kan sættes til 2,5 m. Forbruges t. Ex.
200 m 3, saa bør Vedboden rumme 100 m 3, hvilket
kræver et Grundareal af 40 m2, hvortil kommer
Huggeplads med ca. 10 m2, tilsammen 50 m2. Ved
boden opføres billigst af Bindingsværk med Bord
panel og bør forsynes med et Par brede Døre, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
