Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Drengestue- og Bryggerhusbygning (Plade 16) - Den egentlige Udhusbygning - 1. Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
at Indlempningen af Veden kan ske nogenlunde be
kvemt.
Rulle- og Tørreloft kan ogsaa rettest hen
lægges hid; det maa være saa lyst, renligt og luf
tigt som muligt, og kan man skaffe Gjennemtræk
ved at anbringe Døre eller Vinduer paa modsatte
Vægge, bør dette ikke forsømmes. Væggene bør
helst være beklædte med høvlet Panel, og Rummet
gives en noget langstrakt Form, hvorved der ikke
behøves saa mange Snorrader.
Plade 16 viser Udkast til et Par af disse Huse,
hvilke er tegnede af Landbrugsingeniør Arentz.
Den egentlige Udhusbygning.
I. Almindelige Bestemmelser.
Ved Anlægget af en Udhusbygning er der en
Mangfoldighed af Hensyn at tåge, og vi skal her
nævne de vigtigste.
Beliggen heden. Ved de meget store Gaards
brug ser man somoftest, at Udhusbygningen er lagt
et godt Stykke tilside fra Hovedbygningen, der i
Forbindelse med et Par mindre Huse har faaet sin
Plads for sig, omgivet af Have eller Parkanlæg;
dette er saaledes almindeligst i det sydlige Sverige,
Danmark og flere Steder, og Granden er nærmest
den, at Gaardeieren vil være forskaanet for den
Uro, som oftest hersker her. Saadanne store Brug
er*flog hos os saa faa, at vi i et Arbeide som nær
værende kan sætte dem ud af Betragtning, og vi
maa meget mere lægge Vægt paa en Forbindelse
mellem Bygningerne, hvorved det daglige Tilsyn i
størst mulig Grad lettes. Som Regel kan vi fast
holde, at der vil være en større felles Gaardsplads,
hvorom Bygningerne grupperer sig, og som helst
bør gives en kvadratisk eller rektangulær Form. I
meget veirhaarde Egne gaar man ved Anlægget
undertiden saa vidt, at Husene støder umiddelbart
op til hinanden, og man faar da en helt indbygget
Gaardsplads; denne bliver dog gjerne trang, og med
den større Ildsfarlighed og andre Ulemper egner
den sig neppe uden paa saadanne Steder, hvor de
klimatiske Forholde er særdeles ugunstige. En saa
vidt stor indbyrdes Afstand, at nogle større Træer
kan faa Plads, vil af flere Grunde være heldig.
Da Udhusbygningen baade ved sin Høide og sin
Længde gjerne er den dominerende, bør den an
lægges virikelret mod den fremherskende Vindretning,
saa den skaffer Gaardspladsen Ly, forudsat dette
ikke kommer for meget i Strid med Udsigten fra
Hovedbygningen. Dernæst bør denne sidste altid
lægges noget høiere end hin, cia ellers Gjødselvand
og anden Urenlighed let kan rinde ned mod Ind
gangsdørene og gjøre det smudsigt her. Under de
fleste Forhold vil dog Udhusbygningens Plads være
givet ved Tomtens Beskaffenhed, idet man maa
nyttiggjøre sig et givet Fald for at faa Opkjørselen
i Husets 2den Etage eller Røst saa let som muligt,
og endelig kan tilstedende Havnegange, Gaardsveie
og andre Omstændigheder komme med i Betragtning,
hvilket det vilde føre for vidt her nærmere at
omtale.
Formen. Under Hovedbygninger blev anført,
at den rent kvadratiske Form var den mest økono
miske, fordi Kubikindholdet af Huset vilde blive
det største i Forhold til de omgivende Yægge, men
at en bekvem Indredning derved i høi Grad vilde
vanskeliggjøres, da baade Lysforholdene og For
men af de enkelte Rum vilde blive uheldige. Det
er dog endnu almindeligt at spare for meget paa
Bredden af et Hus og til Gjengjæld strække det ud
i Længden, men Granden er sikkert nok den, at
man har været ængstelig for at skjøde Tømmeret i
Tvervæggene. Til en større Bredde af Huset kræ
ves übestridelig ogsaa en større Dygtighed hos
Tømmermanden, men med Haandværkets Udvikling
for Øie behøver man ikke længere at tåge saadanne
Hensyn.
Grundplanernes Form kan ved Udhusbygnin
gerne være høist forskjellig: rektangulær —«, vinkel
formet |_, t-formet Tog hesteskoformet jf~"j. Meget
smaa Bygninger er oftest rektangulære, medens de
meget store skulde blive altfor lange, hvis de ikke
svingede af med en eller to Fløie. En Eiendomme
lighed ved de nyere norske Udhusbygninger er, at
de er forsynede med en Kjørebro op til 2den Etage
eller Røstet. Naar Avlingen kjøres ind — baade
Hø og tildels Korn —, søger man at komme saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
