Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Svinehuset (Plade 33—34)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
man før anvendte en Tid af henved IVa Aar for at
frembringe en Slagtevægt af omkring 150 kg., opnaar
man nu almindelig dette i noget over den halve Tid. En
Betingelse herfor har det dog været ikke alene at
give det en rigere Fodring, thi det har ogsaa vist
sig, at Svinets Trivsel i høieste Grad har været af
hængig af den Komfort og Renlighed, man har
kunnet byde det.
Ved Beliggenhed en af Svinehuset er man
ikke saa strengt bundet ved flere af de Hensyn,
som er nævnte i det foregaaende, fordi Svinene er
henviste til andre Næringsmidler end vore øvrige
Husdyr, og af denne Grund kunde vistnok Svine
huset danne et Hus for sig; drives Svineavlen i det
Store, vil dette som oftest ogsaa være det rette,
men har man et mere begrændset Antal Dyr, gjør
dog ogsaa Økonomien sin Ret gjældende, og denne
taler for de mindre Svinehuses Vedkommende for at
lægge dem ind under Tag med de øvrige Udhus
bygninger. Det, som man her først har at paase,
er en heldig Beliggenhed overfor Gjødselpladsen,
dels foråt Urinen, der fremkommer i relativt stor
Mængde, let kan bortledes, og dels for at de faste
Exkrementer kan sammenblandes med den øvrige
Gjødsel, og navnlig vil det være fordelagtigt, om
den kan blandes vel med Hestegjødselen, da disses
modsatte Egenskaber vil ophæve hinanden til For
del for begge. Kan Huset desuden lægges saaledes,
at der bliver direkte Udgang til en indgjærdet Plads,
hvor Dyrene om Sommeren kan gaa frit omkring,
bør dette aldrig forsømmes, da Benene er meget til
bøielige til at svigte, hvis de ikke faar Bevægelse
nok. Om muligt bør Pladsen være forsynet med
friskt rindende Vand og omgivet af Træer eller
Buske, der kan give nogen Skygge i Sommerheden.
Endelig paasees, at ikke Stanken herfra kan for
plante sig til Rummene for de øvrige Husdyr eller
trænge ind i og ødelægge nogen Del af Avlingen.
Størrelsen retter sig her som nævnt under
Sauefjøset efter Antallet, idet en stor Flok trænger
mindre Rum pr. Individ end en liden; til nogen
Veiledning kan her anføres følgende Tal som pas
sende Maal for Bingerne:
Gangenes Bredde afhænger af, hvorvidt Troerne
sættes inde i Bingerne eller ud i Gangene selv; i
første Tilfælde vil en Bredde af 1,6 og i sidste
2,0 m. være passende.
Til Materialier i Svinehuset skal man saa
vidt muligt undgaa at bruge Træ; Gjødselen og
Urinen ætser og ødelægger hurtig det Trævirke,
hvormed de kommer i Berøring, Uddunstningerne
og Svinehusets Luft trænger hurtig ind og frem
kalder Raaddenhed, og endelig er Svinene tilbøielige
til at gnave paa alt, hvad de komme i Berøring
med. Helst brages Mursten baade i Gulv og Yægge,
og alle Stolper forsætter sig da i Stol pestene.
Graastensvægge kan selvfølgelig ogsaa benyttes, og
man fuger da helst disse med Cement.
Træ er dog alligevel mangesteds næsten det
eneste tilgjængelige Bygningsmateriale, saa man
kan blive nødt til at bruge dette til baade Gulv,
Yægge, Loft og Indredning. Man maa i dette Til
fælde anvende megen Forsigtighed baade ved Kon
struktion og ved Valg og Behandling af Materi,
alierne, saafremt det hele ikke for snart skal raadne.
Om muligt maa ikke Bingerne støde umiddelbart op
til Trævæggene, men være helt skilt fra disse ved
Gange, saaledes som vist i Fig. 2, Plade 33; dette
kan dog ikke altid opnaaes, og man beskytter da
almindelig Væggen ved Anbringelse af et simpelt
Brystpanel spigret paa Lægter, saa det uden Van
skelighed kan ombyttes med et nyt, nåar det raad
ner. Alle Træmaterialier bør fortrinsvis være af
fed, malmen og tør Furu. En god Tid før Svine
huset tåges i Brag, overstryges det indvendig et
Par Gange med Kreosot, som da faar trække godt
ind og gjør det mere holdbart. Til Gulv i Bin
gerne, bør man ikke uden den yderste Nødvendig
hed benytte Træ, som her er lettere forgjængeligt
end noget andetsteds i Husene. Foruden Raadden
heden er det ogsaa en anden slem Fiende, som føl
ger med Brugen af Træmaterialer i Svinehusene,
nemlig Rotterne. Disse Skadedyr er übehagelige i
mere end en Henseende og navnlig derigjennem, at
de skjærer istykker baade Tro, Gulve og nederste
Omfar af Væggene. Haardbrændt Sten, sat i Ce
ment, Beton eller Asfalt er her det bedste Gulv
materiale. Gulvet i Bingerne er aldrig ganske
horizontalt; det har altid Fald i en eller flere Ret
ninger for at skaffe hurtigt Afløb for Urinen, som
falder forholdsvis rigelig. Undertiden har det et
eneste Fald henimod Gangen, hvor der ligger en
forsænket Rende langs Stolperne, og som fører
Urinen hen til en Kumme i eller udenfor Huset,
og hvorfra den atter føres videre til den egentlige
Gjødselvandsbeholder gjennem en lukket Rørledning.
Plade 33, Fig. 2 viser en saadan.
En anden Maade er at lade Gulvet beståa af
1 Kaane tordrer 6 m.
1 Purke med Grise 4,5 »
1 Fedesvin 2 »
1 Aarssvin, hvoraf flere antages samlede 1,5 »
1 liden Gris (ligeledes flere sammen) . . 1
Æderum ved Troerne pr. Stk 0,5
Høide fra Gulv til Loft 2,5—3
»
»
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
