Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Sauefjøset (Plade 35) - Svinehuset (Plade 33—34)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
jo mere Lys jo bedre, og man bør derfor forsyne
det rigelig med Vinduer, der af Hensyn til den
stigende. Gjødselmængde bør anbringes temmelig
høit oppe paa Væggene og have sin Udstrækning
mere i Bredden end i Høiden. Af Hensyn til, at
Gjødselen bliver liggende inde og i Vinterens Løb
stiger op, maa Sauefjøset have en stor Høide; mel
lem Dyngen, nåar denne er størst, og Tåget bør
mindst være 2—2,5 m., og for at opnaa dette bru
ger man at sænke Gulvet saa meget som muligt,
helst 0,6—0,8 m. under Bunden i de tilstedende
Rum. Gulvet gjøres af stampet Ler i Bingerne,
men i Gangene enten af Sten eller Træ. Saue
gjødselen er en tør, lied Gjødsel, som ikke alene
opsuger al Urin, men den brænder ogsaa stærkt,
saa den ætser og ødelægger alt det Trævirke, som
kommer i varig Berørelse med den. Hvor derfor
Væggene er af Tømmer, beklædes deres nederste
Del med Bord, der kan fornyes, saasnart de er
kassable; denne Klædning bør spigres paa lidt tykke
Lægter, saa den kan holdes noget ud fra Tømmer
væggen. Af samme Grund maa ogsaa alle Stolper
enten beklædes eller forsættes i Stolpestene, der
nåar op over Gjødselen i sin største Høide. | Da
Temperaturen bør være adskillig lavere end for
noget af de øvrige Husdyr, maa der sørges for en
rigelig Luftvexling; 6—B Gr. C. vil være det mest
passende, og foråt den ikke i fuldt besat Sauefjøs
skal overskride dette, maa foruden de almindelige
Ventilationsapparater Vinduerne være til at aabne.
Foråt ikke Ulden skal afslides eller tilsmudses,
sørges omhyggelig for, at Væggene er jevne og
Tåget tæt, saa ikke Støv og Rusk falder ned her
fra; dette sidste er ogsaa nødvendigt af den Grund,
at Høet paa Foderlemmene ikke skal ødelægges ved
Uddunstningerne nedenfra. Som passende Binge
plads kan regnes 1,2 m2 for hver voksen Sau, som
holdes Vinteren over med Tillæg for Gange; for en
Væder regnes 1,2, for Sau med Lam 1,5 og forUng
sau 0,8 m.2. Høiden fra Bunden til Tåget 3,5—4 m.
Er Sauefjøset meget stort, bør man indrette sig saa
ledes, at man kan kjøre ind i det, nåar Gjødselen
skal udtransporteres; hertil bør haves en rummelig
Port, omkr. 2,5 m. bred, og saadan, at Døren skyves
paa Ruller og ikke som almindelig gaar paa Hæng
sler; tillige bruges ved saadanne Fjøs opretstaaende
Ruller i Dørkarmene, foråt ikke Ulden skal slides
af, idet Sauene i Flok og Følge trænger sig igjen
nem Porten. Udenfor er det godt at have en Ind
hegning, hvor Dyrene i mildt Veir kan slippes ud
for at lufte og bevæge sig. Indredningen maa gaa
ud paa, at Fodringen kan foregaa saa letvindt som
muligt, at intet af Fodret spildes, og saaledes ind
delt, at Sauer af forskjellig Alder og Kjøn kan ad
skilles. Skillevæggene mellem de forskjellige Binger
eller Fold maa kunne hæves og sænkes, ettersom
Gjødselen stiger eller udtages, og kunne flyttes,
etterhvert som en Binge skal udvides eller ind
skrænkes; dette sker ialmindelighed ved at danne
Skillevæggene af selve Hækken saaledes, at Sauene
kan komme til at æde fra begge Sider. Hvor An
tallet er lidet (altsaa i smaa Fjøse), er det dog i
Regelen tilstrækkeligt at anbringe Hække langs
Gangen. Hækkens Længde maa være saa stor, at
alle Dyr samtidig kan komme frem for at æde, og
ved Bestemmelsen heraf kan man gaa ud fra, at
der af denne skal 0,35—0,5 m. til hver Sau. Fæstes
Hækken til Stolperne langs Gangene, sker Befæstel
sen paa den Maade, at Hækken kan løftes op eller
sænkes, ettersom det passer til Gjødseldyngens
Høide. Ogsaa her gjælder det, at den ene Side af
Hækken, der vender mod Sauene, bør være verti
kal, foråt disse ikke skal faa Smuds i Hoved eller
Øine. Sammen med Hækken anbringes ogsaa en
Krybbe, hvori Hakkelse, Kraftfoder og Rodfrugter
gives, og pa’a en saadan Maade, at denne opfanger
det Foder, som ellers vilde blive trukket ned i
Gjødselen. Sauene drikker meget lidet Vand, men
savne det helt kan de dog ikke , og enten kan man
derfor gjøre Troen saa tæt, at Våndet kan gives i
denne, eller stille et Troug for hver Binge saaledes,
at der kan drikkes af dette.
Plade 35. Fig. 1 viser en i Høiden nytbar
Hæk med Krybbe for Hakkelse, Rodfrugter m. m.,
a er Tversnit af Indredningen, og b er denne seet
fra Bingen af. Skal Våndet tillige gives i Krybben,
gjøres denne helt skaalformig i Bunden, c er Stolpe
stenen, hvortil Stolpen er festet med en Jernbolt,
d Stolpen, hvorpaa Krybben og Hækken kan flyttes
op, etterhvert som Gjødselen stiger i Bingen.
Fig. 2 er en cirkelrund Høhæk med en liden
Tro foran; a er Snit gjennem Midten og b Indret
ningen seet ovenfra. Da Cirkelformen er benyttet,
har ikke Sauene saa let for at gnisse imod hver
andre med Siderne, hvorved Ulden bedre bevares;
det hele kan ved en Tap c og Hullerne d flyttes
op og ned.
Fig. 3 er en inden Bingen flytbar Hæk med
Tro for Rodfrugter og Kraftfoder.
Svinehuset.
Indtil de sidste Tider har det været alminde
ligt at betragte Svinet som et Sindbillede paa Uren
lighed, og man har tildelt det en Behandling, som
svårede deretter. Intet af vore Husdyr har dog
som dette i en kort Tid bevist Fordelen, ja Nød
vendigheden af en omhyggelig Pleie, thi medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
