Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Svinehuset (Plade 33—34) - Hønsehuset (Plade 35) - Hølader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
»
ket man ved en Slange kan spyle hele Gulvet rent,
og Gjødselen, som nu bliver flydende, gaar gjennem
Render og store Kloakrør hen til en felles Beholder.
Plade 33 viser Tegning til 2 Svinehuse; det
første af disse er bygget af Mursten, og er her Bin
gerne anbragt langs Væggene med en Gang efter
Husets Midte. Fig. 2 viser et noget større Svine
hus af Træ med Gange langs Væggene og Bingerne
i Midten, a er Gangene, b Bingerne, c Hvilepladsene
og d Troerne.
Plade 34 viser endel forskjellige Slags Indred
ninger, hvorved Føden kan heldes i Troerne uden
fra Gangen. Fig. 1 viser en Tro af ildfast Ler og glas
seret, og foran samme er under Gulvet en muret
Kanal for Afløb af Urinen. Fig. 2 fremstiller en
Tro arbeidet af Cement og almindelig Mursten og
bør kunne udføres af enhver Murer paa Landet.
Fig. 3 er en Indredning, hvor baade Stolpe, Skille
vægge og Tro er af Jern. Fig. 4 er den før om
talte cirkelformige Tro med Ribber. Fig. 5 viser
en Trætro, saadan som vi undertiden finder den
paa Landet hos os.
Hønsehuset.
Hos os spiller Fjærkræholdet en saa under
ordnet Rolle, at man næsten aldrig bygger særegne
Huse for det; man har ialmindelighed nøiet sig med
at afdele et Rum af Fjøset eller Sauehuset, hvor
Hønsene holdes indelukket om Vinteren, og forresten
om Sommeren ladet dem tumle temmelig frit paa
Gaardsplads og omkring Husene. Ide senere Aar
er dog Interessen for et rationelt Hønsehold betyde
lig øget, da Hønsene ligesaavel som vore øvrige Hus
dyr kan betale Foder og Røgt, nåar de behandles
paa den rette Maade.
Hønsehuset bør være lyst, rummeligt, luftigt og
tørt, ikke for koldt om Vinteren, men heller ikke
for varmt. For at imødekomme disse Fordringer
er det i Regelen bedst at lægge Hønsehuset saa
ledes, at det kan modtage nogen Varme fra Fjøs,
Save- eller Grisehus, da Hønsene selv ikke form aar
at holde Temperaturen oppe i den kolde Vintertid,
og det almindelig bliver for kostbart at skaffe dem
kunstig Opvarmning. Hønsehuset bør faa en Plads
i Bygningen, saa Vinduerne vender mod Syd eller
Øst, nødig mod Vest, men ikke mod Nord; der bør
desuden være Anledning til udenfor Huset at an
lægge en indhegnet Hønsegaard, til hvilken der er
Adgang gjennem en ganske liden Aabning i Væg
gen nede ved Gulvet. Det bør helst være af
Sten, foråt ikke Rotter og Utøi faar gnave sig
ind; om Vinteren, nåar det bliver for koldt, kaster
man ind endel Halm, Avner eller Sagflis. Inde i
G. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
Huset anbringes Vaglestænger, hvorpaa de kan
sætte sig op om Natten, og disse maa staa skraat
over hinanden, foråt ikke Hønsene skal tilsmudse
hverandre; der beregnes 0,3—0,4 m. Vaglestang og
0,2 m.2 Gulvflade til hver Høne. Huset forsynes
endvidere med Værpekurve, ophængte paa Væggen,
eller Værpekasser i tilstrækkelig Mængde, helst en
for hver Høne. Bruges de sidste, er de 0,3 m. lange,
brede og høie, og ofte ordnede i 2 Rader over hver
andre. En Del af Kassens Overdækning kan som
et Laag slaaes op, og anbringes disse i en Skille
væg mod en Gang, kan Æggene udtages af Rederne,
uden at man behøver at gaa ind i Huset blandt
selve Hønsene.
Hønsegaarden maa være lunt beliggende og saa
stor som muligt, helst for en Del bevokset med Græs
og have nogle Buske eller Træer, som kan give Ly
og Skygge. Desuden maa der være en Sandhaug,
hvor Hønsene kan «mulde» sig, hvorved de bedst
befrier sig for Lus og andet Utøi. Ved større
Hønsehold bør baade selve Rummet og Gaarden
være afdelt, foråt man kan adskille de forskjellige
Racer, Kyllinger fra voksne m. v. Hvor man ikke
vil afse et eget Lokale til Hønsene, nøier man sig
i Regelen med at afdele et Rum inde i Fjøs eller
Sauehus, hvor de holdes indelukket om Vinteren;
hertil vælges en lys, lun Krog, og Afdelingen bestaar
enten i en Væg af vertikale Lægter med ca. 6 cm.
Aabning mellem hver eller af galvaniseret Staal
traaddug.
Plade 35 viser en Skitse af et noget større
Hønsehus med tilhørende Gaard. Under Staaltraad
gitteret, der omgiver Hønsegaarden, bør man helst
have tæt Bordvæg i en Høide af ca. 0,4 m., dels
fordi denne bedre holder Kyllingerne inde, og dels
fordi man da undgaar Slagsmaal mellem Hanerne i
de tilstødende Gaarde.
Hølader.
Medens man i de sydligere Lande opbevarer sit
Foder Vinteren over i Stakker ude paa Marken,
maa vi hos os sørge for Husrum til den hele Avling
saavel af Korn som Hø. Der er i forskjellige Egne
af Landet gjort gjentagende Forsøg af kyndige
Mænd paa ved Stakning at kunne indskrænke Hu
senes Antal og Størrelse noget, men alle disse er
løbne uheldig af; vore Bestræbelser maa derfor
gaa ud paa at faa dem saa bekvemme, varige og
billige som muligt.
Da Foderbeholdningen udelukkende skal for
bruges i Fjøs, Stald og Sauefjøs, maa vi ogsaa an
bringe Høladerne saaledes, at Indholdet bliver let
tilgjængeligt; dette kan opnaaes ved enten at lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
