Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Hølader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Laderne over eller ved Siden af disse, thi man maa
altid sørge for, at Transporten bliver den mindst
mulige. Ved Byggeplaners Udarbeidelse maa det
komme under grundig Overveielse, hvorvidt Hø
laderne skal gaa lige ned til Granden eller helt
henlægges til Overetagen. I første Tilfælde faar
Laden en større Dybde, og Høet vil som Følge
deraf pakke sig meget bedre, saa den med samme
Kubikindhold vil rumme ulige mere end en grundere,
saaledes som Forholdet bliver, nåar den lægges
ovenpaa Fjøs og Stald. Kan man imidlertid faa
Rum for Foderet i Overetagen, vil Bygningen altsaa
kunne indskrænkes i Grundflade og derved blive
billigere. Hvorvidt det ene eller andet skal vælges,
er dog i Regelen afhængigt af Kjørebroen, hvor
for denne skal omtales lidt nærmere. Som allerede
før omtalt, har man i Udlandet næsten aldrig Kjøre
broer, idet man der kjører Foder og Korn ind i
Bunden af Laderne og vælter eller løfter begge
Dele lige op i Røstet. Aarsagen kan for en Del
være den, at Husene der falder dyrere, saa det
gjælder at indskrænke Kubikindholdet til det mindst
mulige. Dernæst har man sjelden nogen Bakkemon
at benytte sig af til at faa Broen op i Bygningen,
og endelig er Sommer og Aannetid hos os saa kort,
at det gjælder i korteste Tid og med mindst mulig
Mandskab at klare Indhøstningsarbeidet. Jo høiere
man kan faa Kjørebroen anbragt, jo lettere falder
Aflæsningen, jo bedre pakker Høet sig, og jo mindre
Rum gaar tilspilde, idet Rummet mellem Kjøre
banen og Røstet ikke kan fyldes, hvis Broen
skal være fremkommelig. I smale Bygninger vil
Røstet alene dog blive for trangt for Aflæsning af
større Læs, saa man nødes til at sænke den noget,
hvorved en kostbarere og mere indviklet Konstruk
tion fremkommer, forudsat at man ikke lægger den
helt nede paa Tagbjælkerne i Fjøs og Stald, i hvil
ket Tilfælde den atter som oftest kommer for lavt.
En Kjørebro maa have en mindste Bredde af 3 m.,
hvilket endda kun er tilstrækkeligt, hvor man kan
kjøre tvert gjennem Huset (ind i den ene Ende og
ud i den anden), eller hvor Bygningen er liden og
Læssene smaa, eller hvor Hestene fraspændes Vog
nen, idet de skal vendes; skal Vognen kunne ven
des med forspændt Hest, maa Broen have en mindste
Bredde af sm. Høiden fra Kjørebanen til Hane
bjælken kan efter Læssenes Størrelse variere fra
2,2—3 m. Den største Stigning, som paa en Bro
kan benyttes, er lA, hvilket endda vil være en meget
steil Bro og kun kan benyttes for et kort Stykke;
1/b—Ve vil derimod være et mere rimeligt Forhold.
For ikke at faa den udvendige Kjørebro for lang,
lader man den ofte gaa ind i Bygningen ved Gul
vet i 2den Etage og siden trække sig op i den
Høide, den senere skal beholde. Paa dens begge
Sider lægges et Rækværk, foråt ikke Heste og
Folk skal falde ud, men inde i Laden maa det være
saaledes indrettet, at det kan tåges ud, nåar Av
lingen skal aflæsses. Mindre Høide end 3 m. fra
Broen og ned paa Hølemmen bør der aldrig være
Tale om, da ellers Høet ikke faar pakket sig til
strækkelig under denne.
Ved Beregning af Høladens Størrelse gaar
man ud fra den samlede Foderavlings Vægt. Man
kj ender i Regelen baade det Antal Læs Hø, som
avles og Gjennemsnitvægt af Læssene; har man
saa Antallet af Ton (1000 Kg.), bør der for hver
saadan beregnes et Laderum af 15—20 m.3 Hertil
maa dog bemærkes, at Høets relative Vægt kan
være meget forskjellig; jo federe og kraftigere Fo
deret er, desto tungere; saaledes vil en Ton fint,
godt Sæterhø, nåar det er godt pakket i Laden,
kun optage 10—12 m. 3, medens magert Foder van
skelig lader sig pakke stærkere end til 15 m.3 pr.
Ton. For middels Pakning og middels Hø kan der
om Vaaren regnes 15, men om Høsten 20 m.3 pr.
Ton, da det jo altid i Vinterens Løb synker noget
sammen.
Ogsaa paa en anden Maade kan Laderummets
Størrelse tilnærmelsesvis beregnes; man gaar da ud
fra den Fodermængde, som ethvert Dyr trænger, og
overfører Vægten af denne til Kubikmaal i Laden.
Skal saaledes en Ko staldfodres i 300 Dage af
Aaret, og den gjennemsnitlig faar 7 kg. daglig,
bliver Vægten for Aaret 2.1 Ton; regnes videre
20 m.3 pr. Ton, vil altsaa Koen i dette Tilfælde
trænge af Laderum omtrent 40 m.3 ; for en Hest
kan paa samme Maade sættes 60 og for en Sau om
trent 10 m.3 Disse Tal kan tillempes efter Fo
dringen paa det enkelte Sted og er lette at benytte
ved Udregning af Laderummets Størrelse, saa dette
ved Planlægningen af en Bygning hverken bliver
for lidet eller stort, men svarer til Besætningens
Størrelse.
Som nævnt maa der gjøres et Tillæg, hvis La
derne er meget grunde, og ligesaa vil Rummet under
Kjørebroen være mindre fordelagtigt. Kjøres imidler
tid endel af Foderbeholdningen ind i Udlader, hvor
fra det først senere paa Vinteren bringes hjem,
gjøres for disse et Fradrag; men hører der paa den
anden Side til Eiendommen Dyrkningsland, eller
den allerede opdyrkede Jord er skikket for For
bedring, maa der atter gjøres et passende Tillæg,
da det ikke alene er den for Tiden værende, men
ogsaa de fremtidige Avlinger, som skal rammes.
Endelig maa man se til at faa Laderne saa store
og sammenhængende som muligt uden horizontale
eller skraatliggende Tømmerforbindelser, foråt Høet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
