Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Tærskelaaven - Halmlader - Kastelaaven - Maskinhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
?
samme Hensyn at tåge som ved Maskinlaaven. Da
Gulvet ved Tærskelaaven kræver en vis Soliditet,
bør man ikke gjøre Afstanden mellem Gulvbjælkerne
større end 0,8—0,9 m. og endelig, hvis Kornet skal
renses med Skovl, bør den have en langstrakt Form
med en Minimumslængde af 6 m.
Halmlader.
Om disse gjælder nogetnær det samme, som er
anført om Kornladerne; nåar man begynder Tærsk
ningen, maa der i Laavens umiddelbare Nærhed
være et Rum til at tåge imod Halmen fra Maskinen.
Etterhvert som Tærskningen skrider frem, kan dog
de tømte Kornlader fyldes, saa det gjælder kun at
have et Rum disponibelt i Arbeidets Begyndelse.
Da Halmen pakker sig meget daarlig, maa det ikke
være altfor lidet; ca. 1A af Kornladens Kubikindhold
vil være det mindste, men forresten beror det ogsaa
meget paa Form og Dybde. len fordelagtig kon
strueret Lade trænger en Ton op til 25 m.3, men i
en lang, smal og grund henimod det dobbelte Kubik
indhold. Halmladens Plads maa for en Del være
afhængig af det Brug, man gjør af Halmen; skal
denne saaledes enten fodres op hel eller bruges som
Strøelse i Fjøset, lægges Halmladen i dettes Nær
hed, men skal den skjæres op til Hakkelse, maa
den ligge lige ind til Tærskelaaven, foråt den saa
let som muligt kan føres hid tilbage for at opskjæ
res, da Hakkelseskjæringen ialmindelighed foregaar
her. Hvor Dampmaskinen bruges, har man sjelden
nogen særegen Halmlade, da man oftest kjører den
op paa Kjørebroen og fylder denne, indtil nogle af
Kornladerne er blevne tomme.
Kastelaaven.
Da denne skal modtage den urensede Sæd lige
fra Maskinen, maa den ligeoverfor Tærskelaaven
ligge saa bekvemt til som muligt. Hos os, hvor vi
somoftest henlægger Tærskelaaven til Husets 2den
Etage, er det da ogsaa almindeligt at lægge Kaste
laaven ret under denne og saaledes, at Kornet kan
gaa lige fra Tærskemaskinen og ned i Kastelaaven,
medens Halmen bliver holdt igjen oppe. Der an
bringes enten et stort Hul i Gulvet under Halm
rysteren, eller hvis denne sidste ikke brages, det
før omtalte Trægitter, som dækker Aabningen. Kaste
laaven bør have en rektangulær Form med Forhold
mellem Længde og Bredde som 3—2. Bagerst i
Laaven opkastes Dyngen af urenset Korn, og foran
denne skal nu Rensningen foregaa enten med Ma
skine eller med Skovl. Ved Beregning af Størrelsen
vil vi foreløbig gaa ud fra, at Maskine benyttes, og
at Va af Grundfladen kan anvendes til urenset Korn;
her forudsættes videre, at denne indeholder Vs Korn
og 2/3 Avner og Smaahalm, og at Dyngen kan lægges
op til en gjennemsnitlig Høide af 1,5 m. Vil vi altsaa
uden Afbrydelse for Rensningens Skyld kunne tærske
50 Hektol. Korn, faar vi 3 X 50 = 150 Hektol. Draase
eller urenset Korn, der med en Høide af 1,5 m. kan
optage Vs af Kastelaavens Gulvflade. 150 Hektol.
= 15m.3, hvilket 1,5 m. høit kræver et Gulvrum af
10 m.2 og altsaa hele Kastelaaven 30 m.2, der med
Længde og Bredde som 3—2 gjør ca. 7 X 4Vs ni.
Ved Kastelaavens Indredning sørges for, at Gulv
og Vægge bliver fuldstændig glatte og tætte, at til
strækkeligt Lys kan bringes ind enten gjennem
Skyvelemmer eller Vinduer, der er til at aabne.
Rigeligt Lufttræk er nemlig her nødvendigt, foråt
Støvet kan trække ud; vender Døren ud mod det
frie, bør denne være afdelt midt efter Høiden, saa
dens øvre Halvdel kan aabnes, medens dens nedre
holdes lukket, og endelig bør Kastelaaven kunne
stænges vel af fra de øvrige Rum.
Kastelaaven er den Del af en Udhusbygning,
som bliver mindst benyttet; med de tidsmæssige
Maskiner gaar Tærskningen raskt fra Haanden, og
selv i den Tid, denne staar paa, benyttes Kaste
laaven mindre end Tærskelaaven. Naar vi ligeover
for alt landøkonomisk Bygningsvæsen er nødt til
at have den strængeste Økonomi for Øie, kan der
spørges, om ikke Kastelaaven helt kan sløifes. Ved
smaa og middelsstore Bygninger antages dette ofte
at kunne blive Tilfældet, idet Tærskelaaven gjøres
saavidt stor, at Draasen kan faa Plads her, indtil
Rensningen kan finde Sted. Der bliver herved et
Afbræk i Tærskningen, men dette bliver alligevel
som oftest Tilfældet, selv om man har særegen
Kastelaave. Anlægges alligevel en saadan, bør den
gives en Beliggenhed i Huset, som gjør den tjenlig
til Opbevaring af større eller mindre Redskaber,
Hakkelse eller lignende ogsaa udenfor Tærsketiden.
Maskinliuset.
Til Tærskning og Hakkelseskjæring kan Land
manden benytte sig af 4 Slags Kraft, Dampkraft,
Vandkraft, Haandkraft og Hestekraft. Af disse er
endnu den sidste den mest almindelig benyttede og
vil rimeligvis i en længere Fremtid vedblive at være
det, thi uagtet det er en dyr Kraft, og uagtet man
gjennem Maskindelenes Udveksling kun paaregner
at nyttiggjøre 40 pCt. af den, falder dog disse Ar
beider paa en Tid, da Hestene er mindre pptagne.
Man kan anbringe den egentlige Kraftmaskine enten
ude under aaben Himmel eller lægge den under Tag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
