Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Tærskelaaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
anbringes under Tag, medens Lokomotivet bliver
staaende ude under aaben Himmel. Paa Grund af
Tærskeværkets store Dimensioner og Vægt vil det i
mange Tilfælde være næsten umuligt at faa det op
i Bygningens Overetage, og dets Plads bliver derfor
nede ved Granden, saa meget mere som den Rysten,
der fremkaldes ved Tærskningen, vil være betænke
lig for en Bindingsværks-Bygning, nåar det føres op
i en større Høide. Tærskepladsen for en Damp
maskine bør derfor være saa lavt anbragt som muligt,
og den maa ikke komme i Berøring med nogen af
Bygningens Dele; men ogsaa af en anden Aarsag
er det tjenligst; selve Maskinen har nemlig en Høide
af ca. 2,5 m., og da et Par Ilæggere skal placeres
i siddende Stilling ovenpaa den, hvor de uafhængig
af Rummet skal kunne arbeide, kræves hertil 1,5 m.,
saa den samlede Høide, som Maskinen under Arbeide
kræver, bliver 4 m., hvilken Høide en enkelt Etage
kun undtagelsesvis nåar. Antager vi derimod, at
Husets Iste Etage er 3,2 m., og at det staar paa en
0,8 m. høi Grundmur, vil man altsaa fra Granden
af have den forlangte Høide. I fornødent Fald maa
ellers Gulvet i Tærskerummet sænkes noget, saa
Høiden paa den Maade kan tilveiebringes, thi at
borttage Loftbjælkerne i Iste Etage, saa Rummet
bliver frit lige op i Røstet, er hverken økonomisk
eller raadeligt. Da Tærskeværket har en Længde
af ca. 4 m., og Halmen kommer ud paa Maskinens
Bagside (altsaa længst fra Lokomotivet), og Halmen
kræver megen Plads, bør Tærskerummet have en
Længde af B—lo8—10 m., men bedre er det dog at lade
det gaa tvært igjennem Bygningen med brede Porte
for Enderne, saa Maskinen kan kjøres ind ad den
ene og ud ad den anden. Under Tærskningen kan
der da staa en forspændt Vogn foran Rysterne, saa
Halmen gaar lige op i denne og kan kjøres op paa
Kjørebroen, hvorfra den væltes ned i Kornladerne,
etterhvert som disse bliver tomme, eller den kan
henlægges paa Kjørebroen, der i Regelen nu er ledig.
Damptærskeværket har en Bredde af 2—2,5 m., og
for at faa saa meget Plads til begge Sider, at
man frit og uhindret kan ferdes omkring samme,
bør Rummet have en Bredde af omkring 6m. Fra
de tilstødende Kornlader kan det kun .være skilt
ved en 1,5 m. høi Bordvæg, spigret paa Stolper og
Skraabaand. Da Dampmaskinerne i Regelen er
færdigrensende, behøves lier ingen særegen Kaste
laave, men det kan alligevel for paakommende Til
fældes Skyld være nyttigt at have et Rum saaledes
indrettet, at nogen LTdtærskning med Pleiel eller i
fornødent Fald en Omkastning af det udtærskede
Korn enten med Maskine eller med Skovl kan finde
Sted. Skal Laaven indredes for en Hestetærske
maskine, lægges den helst høiere op i Huset, dels
foråt der under den kan blive Plads for en Kaste
iaave, dels foråt Halmtransporten skal blive mindre
besværlig og endelig for at faa den mere i Nær
heden af Kjørebroen. Den bør nemlig ogsaa paa
Tider, da Tærskningen ikke foregaar, kunne være
til nogen Nytte især ved Opbevaring af Redskaber,
skaaren Hakkelse eller lignende, og bedst er det
derfor, om den ligger saaledes til, at man kan kjøre
lige ind paa den ; er imidlertid dette ikke Tilfældet,
idet den f. Ex. ligger i 2den Etage, medens Kjøre
broen gaar over den oppe i Røstet, maa den for
synes med en bred og bekvem Planketrappe op til
denne og helst en lignende ned til Kastelaaven
under den. Da Tærskningen medfører en stærk
Larm, bør Laaven lægges saa fjernt som muligt fra
Fjøs, Stald, Sauehus og Grisehus for ikke at for
styrre Dyrene og under ingen Omstændigheder ret
over disse Rum. Fra de tilstødende Lader behøver
Laaven kun at være skilt ved en 1,5 m. høi Bord
klædning helst af Soupanel, saa tæt, at Kornet ikke
kan komme igjennem. Gulvet maa ligeledes være
fuldstændig tæt og helst af 7 cm. tykke høvlede
Planker, saa det let lader sig holde rent. For at
faa Lys ind kan man enten have Vinduer eller
Skyvelemmer i Panelingen, og af disse er de sidste
at foretrække, da Vinduer her er vanskelige at holde
hele enten paa Grund af Rystningen eller af ufor
sigtig Behandling forøvrigt. Nogen almengjældende
Regel for .Laavens Størrelse lader sig ikke opstille,
da ikke alle Tærskemaskiner er lige store; det
kommer videre an paa, hvorvidt Halmryster bruges
i Forening med Maskinen, videre hvorvidt Kornet
føres ind paa Laaven, etterhvert som det tærskes,
eller der kastes ind et større Kvantum, medens
Maskinen staar stille, og endelig hvorvidt det ud
tærskede, men endnu urensede Korn opbevares paa
Laaven, eller det gaar videre ned i en Kastelaave
for strax eller senere at renses. Enten nu Halm
ryster bruges eller ikke, maa Halmen føres et Stykke
frem paa Laavegulvet for at faa skilt Kornet ud
af den, og den Længde, som da medgaar til Plads
for Ilæggeren, til Maskinen og Udrystningen vil
være 6,5—7 m., og Laavens Bredde kan variere fra
s—B5—8 m. Hestetærskeværkerne er næsten aldrig for
synede med fuldstændige Renseapparater, da de
isaafald vilde blive for tunge for Hestene. Gaar
Kornet ned i Kastelaaven, optages foran Tærske
maskinen et Hul i Gulvet 1,5 X 2 m. i Firkant,
og i dette lægges et Trægitter, hvorigjennem Kor
net gaar ned, medens Halmen holdes tilbage oppe paa
Laaven. Foregaar derimod Tærskningen ved Pleiel,
er man ikke saaledes som ved Maskinen bundet til
nogen bestemt Størrelse, men kan mere frit anlægge
den efter Behovet; forøvrigt er her omtrent de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
